I første del af denne serie, kunne vi se at Gud er den der søger os, på trods af vores modstand mod Ham. Men Han er også den der bliver vred, når vi afviser Ham (se første afsnit her: Gud holder fest 1.). Vi så i andet afsnit at Gud ikke søger folk pga deres evner, gode hensigter, eller mangel på samme. Han søger alle mennesker. Der er ikke nogen som Han ikke ønsker at søge efter (se andet afsnit her: Gud holder fest 2). Men lad os se hvad der nu står resten af lignelsen om kongesønnens bryllup.
“Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«” Mattæus 22.11-14.
Her sker der noget uventet, i forhold til historiens foreløbige udvikling. For nu er der endelig fest, folk er ankommet og kongen går ind for at hilse på sine gæster. Han ønsker altså stadig at være sammen med dem som Han har inviteret. Men ser så en der ikke har bryllupsklæder på. Her er der ikke tale om at gæsten ikke har haft råd til at tage et pænt sæt tøj på. For vi skal huske hvem der blev inviteret. Det var alle typer, rige som fattige. Så teksten indikerer her, at det er kongen der har sørget for bryllupstøj til sine gæster. Hvilket også er noget flere bibellærere er enige om. Det var altså ikke fordi gæsten ikke havde mulighed for at tage bryllupstøj på. Den mulighed havde kongen sørget for.
Vi har ikke nogen tydelig forklaring på hvorfor gæsten ikke havde bryllupstøj på. For gæsten tav jo da der blev spurgt ind til det. Måske skyldes den manglende forklaring her, at det var ligegyldigt hvad man brugte som undskyldning her. For det handler ikke om ens egen forklaring, ens egen begrundelse for ikke at tage det rigtige tøj på. Det handler om at gæsten ikke havde det rigtige tøj på. Så hvad enten det skyldes at gæsten syntes at hans eget tøj var godt nok i forvejen, eller at han havde overset bryllupstøjet, eller bare ikke hørt om det, eller set bryllupstøjet og konkluderet at det ikke lige var hans stil, eller han måske syntes at det var da lige lovlig fint, så duede ingen af disse som undskyldninger overfor kongen.
Han tav
Hvorfor tav gæsten? Mange siger at når de engang skal stå overfor Gud, så vil de sige at han da bare skal lukke dem ind. For de har haft et hårdt liv, eller de har været gode mennesker, eller det kan da vel ikke være meningen at Gud vil sende dem til evig straf. Nogen siger at de nok skal få overtalt Gud til at lukke dem ind på dommens dag, det skal de nok finde ud af. Men der står stadig at gæsten tav, da kongen spurgte ham. Lige netop dette og lignende vers, viser os at overfor Gud har vi ikke noget forsvar. Vi har ikke nogen undskyldninger overfor Ham som er brugbare. Selvom folk i deres nuværende liv påstår at de kan overtale Gud, så vil det ikke blive tilfældet når de en dag skal stå overfor Ham. De vil stå uden undskyldning, uden forsvar, uden håb, medmindre de er i Kristus, og har givet deres liv til Ham.
Hvad var der så for noget tøj, som man skulle have på den denne bryllupsfest? Det vil jeg komme ind på næste gang.
