I åbenbaringsbogen kapitel 14 og vers 11 står der om nogen som er kommet i Helvede at røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile. Det er værd at lægge mærke til at de ikke har nogen hvile, for i Hebræerne 3.8-11 står der om dem der lever i oprør mod Gud og ikke vil høre på Ham, at Gud siger om dem “De skal aldrig komme ind til min hvile”. Der er altså ikke hvile for dem der dør uden Gud. Hvorfor er der ikke det?
Spørg dig selv om hvem der har skabt hvilen. Første gang hvile er beskrevet i bibelen, er i første mosebog kapitel 1. På den syvende skabelsesdag hvilede Gud. Gud skabte altså hvilen. Han var den første der hvilede, og den der indførte den. Hvile er en velsignelse som er indført af Gud. Men i Helvede er der ingen velsignelse, kun forbandelse, pinsel og evig ødelæggelse. Og det hører aldrig op, som der stod i det første vers jeg henviste til. Helvede er et sted hvor man vil være i evighedernes evigheder, når man først er kommet der. Det værste ved Helvede er ikke at der ingen hvile er, eller er meget smertefuldt. Det værste ved Helvede er at der ikke er nogen udgang. Det er en evig straf, som man ikke kan slippe fri af.
Der er mange der tager Helvede alt for let. De anser det ikke for at være noget særligt og de siger at det nok ikke er så hårdt som man har gjort det til. Men bibelen beskrivelse viser at det er ekstremt hårdt at være evigheden i Helvede. For hvis der er noget du har brug for der, så er det udover vand, netop hvile. For det er en lang pinsel som aldrig nogensinde vil høre op. Og ikke nok med det så vil man få et legeme, som vil blive pint. Det er ikke kun en sjælelig pinsel som nogen gør det til. For som Jesus siger i Mattæus 10.28:
“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”
Det er altså ligeså meget en fysisk lidelse, som en sjælelig lidelse at være i Helvede. Og det betyder også at man har brug for fysisk hvile. Tænk på hvordan du ville have det, hvis du blev pint og pint og pint. Ville du så ikke ønske at du kunne få lov til at hvile dig, bare en lille smule?
Jeg forventer snart at komme med en forklaring på hvorfor der er så forfærdeligt i Helvede. Men først er der nogle andre ting jeg godt vil gennemgå her på bloggen. Så hav tålmodighed, eller endnu bedre læs din bibel.
5 replies on “Hvordan er der i Helvede 4. Ingen hvile”
Du bekræfter (ufrivilligt) et conditionalistisk udgangspunkt, når du i første paragraf kobler Åb 14,11 sammen med Hebr 3,8-11. Man kan netop argumentere for, at den hvile, de går glip af i Åb 14,11, er den hvile, der beskrives i Hebr 3,8-11 — altså Paradiset.
Om dette er den legitime forklaring på Åb 14,11 er så et andet spørgsmål, hvor jeg nok ser det som mere troværdigt, at vi bør udvide vores forståelse af sproglig betoning og metaforbrug i bogen. Blot et par holdninger fra sidelinjen.
Skal man virkelig elske en gud der er ondere end den ondeste menneske? Jeg tror på en gud der er kærlig, der ikke vil nogen noget ondt trods deres fejl.Det er menneskenes dårlige hjerter der fortæller at gud er ond.Gud er for stor til at være ond.Tænk over det..
Kære Leif
Jeg kan godt sætte mig ind i din tankegang. Men jeg har ikke valgt at beskrive en Gud som jeg har skabt i mine egne tanker, men den Gud der er beskrevet i bibelen. Og det er en Gud som er hellig, retfærdig, god og vred, m.m. Hans hellighed gør at Han ikke kan tåle synd, og Hans retfærdighed gør at Han er nødt til at straffe forbrydere som dig og mig. Hvordan det kan lade sig gøre at en god Gud kan sende mennesker til Helvede, et sted der er så forfærdeligt at ingen ønsker at bruge bare et sekund der. Det har jeg lavet et podcast om som kan høres her:
Podcastet “Hvad er vigtigt?”
Jeg håber det måske kan give dig en forståelse af hvordan det kan lade sig gøre, også selvom du ikke nødvendigvis er enig.
Venligst
René
Hebr 3,8-11 ser ikke ud til at tale om paradiset, men om Kana’ans land, og når man læser brevet i sammenhæng med kapitel 4 bliver det tydeligt at dette symbolsk henviser til hvilen i Kristus Jesus, sabbatten i Kristus, frelsen. Frelsens dag er “i dag”, for hvem som helst der angre, omvender sig og sætter sin lid til Kristus som Frelser, fra Guds vrede, synd, død og evig pinsel i Helvede.
Hvile har intet menneske før det går fra døden til livet i Kristus Jesus, ved at blive født på ny. Den gode nyhed er så fantastisk for man kan komme ind i hvilen dagen i dag!
Liberal teologien og sekter som Jehovas Vidner og Syvende Dags Adventisme bedrager ganske vist mennesker til at tro at det ikke vil blive så slemt at gå fortabt, at Gud bare vil udslette dem. Så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø! Men synd har evig konsekvens, bl.a. evigheden uden hvile, for altid i Helvede.
I Jesu glæde, kh
Martin
Hej Lars (den øverste kommentar)
Du skriver, at “Om dette er den legitime forklaring på Åb 14,11 er så et andet spørgsmål, hvor jeg nok ser det som mere troværdigt, at vi bør udvide vores forståelse af sproglig betoning og metaforbrug i bogen.”
Det er jo et meget generelt og abstrakt argument. Hvad mener du egentlig? Du behøver ikke at skrive en længere epistel (i al fald ikke her), men jeg er da interesseret i at høre lidt nærmere. Jeg kan i al fald ikke forstå, hvis du antyder, at Åb 14,9-11 ikke beskriver Helvedes pinsler.