Evolutionisterne siger at vi er resultatet af to milliarder års udvikling. Men på trods af at de har sat rigtig mange år på, så har de stadig et problem. For hvis verden ser ud som den gør i dag, og man antager (for et kort øjeblik) at evolutionisterne har ret i at vi er resultatet af en celle som opstod på et eller andet tidspunkt. Hvordan den celle opstod er der heller ikke nogen der har kunnet give et reelt svar på. Men lad os bare sige at den bare var der, og vi glemmer at kigge på hvordan det skulle være foregået. Så ville evolutionisterne stadig have et problem. Og det er matematisk. Det har den unge apologetiker VenomfangX lavet en kort video om som kan ses her.
Men okay der er jo nogen der ikke vil tro påen ung studerende som lyder fundamentalistisk. Men han er nu ikke ene om denne konklusion. Professor på MIT Murray Eden skrev i 1969 artiklen “Mathematicians Question Darwinism” udgivet i Scientific Research følgende:
“It is our contention that if ‘random’ is given a serious and crucial interpretation from a probabilistic point of view, the randomness postulate is highly implausible and that an adequate scientific theory of evolution must await the discovery and elucidation of new natural laws—physical, physico-chemical, and biological.” Murray Eden
Som uddannet indenfor matematik og statistik ved jeg at man kan se forskel på når noget er tilfældigt, og noget ikke er tilfældigt. Og når man kigger på skabelsen, er der intet overhovedet der tyder på at den er tilfældig. Men helt ærlig, det behøver man faktisk ikke være matematiker eller statistiker for at kunne se. Selv et barn kan se det.
14 replies on “Makroevolution er en matematisk umulighed”
Wow, den video indeholder da godt nok en ung mand der er fuld af…sig selv, og som har en noget lemfældig omgang med tal, statistik og argumentation:) Og Rene, siden du nu er så glad for videoer, så er det jo heldigt at der er en fyr som har givet sig tid til at lave en lille video der angriber venomfangx’´ lille produktion på et par punkter:
http://www.youtube.com/watch?v=9z03enqqa7E
Videoen angriber primært venomfangx på svaghederne i hans argumentationsteknik, men der er derudover også en del rent faktuelle fejl og misforståelser i videoen, og hvor han får de forskellige tal fra er temmeligt meget en gåde…i hvert fald for mig:)
Med hensyn til både hans og dit brug af begrebet “tilfældighed” er det i øvrigt værd at holde sig for øje, at kemiske og biologiske processer i mange tilfælde er alt andet end tilfældige. De er til gengæld ofte komplicerede, og at anlægge et rent probabilistisk syn på dem er derfor en grov oversimplificering.
Ja Kristoffer jeg tænkte nok at du ville angribe den unge mand, for det var jo nok det nemmeste. Men professor Murray Edens udtalelser har du ikke sat tvivl om eller tilbagevist. Så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge dit angreb på VenomfangX til. Du kan ikke tilbagevise at matematikken ikke er et problem ved udelukkende at kigge på hans video.
Og selvom der er faktuelle facts i videoen står problematikken indenfor evolutionen stadig tilbage.
Min sidste afsnit er NETOP et angreb på det citat af Murray Edens som du bringer ovenfor…Og de “nye opdagelser” indenfor relevante fagområder som Murray Edens efterspørger, er da i øvrigt også dukket op, feks i form af koncepter som selvorganiseret kritikalitet og andre fænomener indenfor komplekse/dynamiske systemers opførsel, uanset om det er indenfor kemi, fysik eller biologi.
Uh sikke nogle fine ord du kan bruge der. Er det virkelig samme mand som ikke kunne tåle at jeg brugte det “meget” svære ord sufficient?
Men jeg fatter ingenting af hvad du skriver der. Og jeg er faktisk matematiker og statistiker. Og dertil mangler du stadig at bevise at liv kan opstå ved en tilfældighed. Men du har måske nye fantastiske beskrivelser som er opfundet i videnskabens fantasy land
Tjaeh, begrebet hedder nu en gang selvorganiseret kritikalitet på dansk(*), det kan jeg ikke gøre så meget ved:) -Men du behøver ikke at have det dårligt med at du ikke ved hvad det er, det bliver kun dækket i temmeligt specialiserede matematikkurser, selvom det er et ret velkendt begreb i specielt fysik, men også andre fagretninger, herunder økonomi og biologi. En google/wikipedia-søgning på “self-organized criticality” og specielt “self-organization” er oplysende.
Med hensyn til livets oprindelse har vi diskuteret det i andre tråde, men hvis du har noget nyt at tilføje kan vi da godt tage en tur til:)
(*) lidt på samme måde som sufficient hedder “tilstrækkelig” på dansk;)
Underligt jeg kan stadig ikke se at du har forklaret nogetsomhelst der modbeviser hvad jeg skrev i starten. Kan du ikke forklare det så både jeg og andre kan forstå det? Ellers har du jo et problem. For hvis jeg kan forstå hvorfor en atombombe eksploderer uden at være atomfysiker (og uden at påstå jeg kan lave en sådan bombe) så burde det da også være en smal sag for dig at forklare dette med ord som kan forstås. Eller er det kun for “virkelig intelligente folk” som ikke inkluderer folk som mig?
For at gentage hvad citatet lyder, med et par fremhævelser:
“It is our contention that if ‘RANDOM’ is given a serious and crucial interpretation from a PROBABILISTIC point of view, the randomness postulate is highly implausible and that an adequate scientific theory of evolution must await the DISCOVERY AND ELUCIDATION OF NEW NATURAL LAWS—physical, physico-chemical, and biological.” Murray Eden
Så skriver jeg ovenfor at:
A: Kemi er ikke tilfældigt, se feks på katalytiske processer (specielt de såkaldte selv-katalyserende), hvor en given reaktions hastighed bliver forøget med mange størrelsesordener. Det er derfor forkert at betragte komplicerede (bio-)kemiske systemer fra et simpelt probabilistisk synspunkt. Omend det er tiltalende fra et matematisk ståsted.
B: Siden 1969, hvor citatet stammer fra, har vi som menneskehed opdaget en række nye naturlove, hvoraf nogle beskriver hvordan komplicerede systemer udvikler sig i tid – udviklinger, der på overfladen ser ud til ikke at kunne forklares af “almindelig klassisk termodynamik” eller tilsvarende, og som blandt får det til at se ud som orden opstår ud af kaos (det er dog lidt mere kompliceret end det, søg evt. på de begreber jeg nævner ovenfor). Disse temmeligt fascinerende sammenhænge i naturen er et interessant bidrag til forståelsen af evolutionære processer, og det er da fint at Murray Eden kunne se at vores forståelse af evolution ville blive bedre med sådanne ekstra bidrag fra andre fagområder end det snævert biologiske.
Baseret på de to ovenstående bemærkninger, A og B, mener jeg da at jeg har forklaret hvorfor at Murray Eden – citatet ikke er en korrekt beskrivelse af dels den moderne forståelse af evolution og dels er blevet delvis opfyldt igennem vores opdagelser af nye sammenhænge i naturen, beskrevet ved bla. begreber som selvsamlende systemer og selvorganiseret kritikalitet.
-Atombomber er i øvrigt ret simple…den fundamentale proces er pensum i folkeskolen (eller var det i 1990) og den matematiske beskrivelse kan forstås på 2.G-gymnasieniveau, så det er da heldigt at du også forstår det:)
Dejligt at se at du ikke mener kemi er tilfældigt. Det synes jeg heller ikke. For at kemien kan fungere sammen må der være nogen naturlove, og disse love må komme et sted fra. De kan ikke være tilfældige, hvilket både Einstein og Newton også mente (men dem kan du jo nok heller ikke bruge for de var før 1967). Disse love må der være en designer bag. Ligesom skabelsen har en designer, for det kan ikke være opstået tilfældigt.
Jeg er ikke enig med dig i at naturlovene per nødvendighed ikke kan være tilfældige, men har i øvrigt ikke noget specielt videnskabeligt/filosofisk problem med at en gud har skabt hele universet med et sæt af spilleregler for ca. 13.6 mia. år siden. -Hvis man er almægtig&alvidende, så kan man jo bare rigge begyndelsesbetingelserne til, så man får universet til at blive som man vil have det, med eller uden spontan opståen af liv og efterfølgende evolution:)
Umiddelbart ser det dog ud til, at en sådan skabende gud har valgt at bygge sig et univers hvor videnskabelige undersøgelser af “skaberværket”, som det tager sig ud i dag, peger i retning af netop en sådan spontan opståen af liv med efterfølgende evolution. For mig, og millioner af andre mennesker verden over, er der dog ikke nogle særligt gode grunde til at tro på at en gud har skabt tingene og rigget dem helt specielt til bare for vores skyld:)
Glimrende argumenteret Kristoffer,
er der nogle af jer fundamentalister der vil definere “makroevolution” for mig? Så vil jeg (hvis muligt) fremlægge dokumentation for den.
BTW: René… du argumenterer for at: “se hvor flot, der MÅ være en designer” – som ikke besvarer nogen spørgsmål overhovedet, for hvor kom han fra? Det er som at sige: “MAGI gjorde det”.
Er du interesseret i Intelligent Design?
Kig på http://intelligentdesign.skysite.dk
Der er masser af oplysninger, omtale af personer og bøger, links til avisartikler, internetsider, videoklip o.a.
Det er Danmarks for tiden grundigste side om ID.
Piet Hein har en kommentar til den unge mand:
Gør din dumhed stor og bred
Det rene vås er svært at modbevise.
Er ti milliarder identiske celler udtryk for mere kompleksitet end to identiske celler – næppe – men det er just den unge mands udgangspunkt. Når udgangspunktet for et argument er nonsens, behøver man ikke yderligere argumentation for at afvise argumentet og dermed konklusionen.
Tak for linket Stefan, der ser ud til at være meget nyttig information.
Ja, et af problemerne med ID er jo netop, at det ikke er falsificerbart, og at der i øvrigt ikke er nogen definition på “design” eller på hvordan design egentlig opdages eller udføres – egentlige forklaringer på observationer må nøjes med at være “det er design”, uden egentlig at komme nærmere ind på det.
Jeg har ofte brugt denne hjemmeside:
http://www.talkorigins.org/indexcc/list.html#CB900
Som godt nok er på engelsk, men giver et glimrende overblik over ID/kreationisme spørgsmål og kritik, lige fra “Hitler brugte “darwinisme” (hvad end det så er)” til de mere fornuftsprægede indvendinger som netop flagellum-bakteriens hale og hvirveldyrenes immunforsvar.
Hej Martin og Steffan
Jeg syntes jeres lille debat her var så morsom, at jeg valgte at reagere på den på dette indlæg: http://sand.omvendelse.dk/evolutionisternes-angreb-undergraver-deres-egen-teori-2539.htm
Ja René, det var da meget “skægt”. Jeg ved godt du har travlt, men ville da værdsætte et svar på et tidspunkt.