Categories
Omvendelse

Hvordan bliver man frelst? 3

Kan jeg blive kristen blot ved at tage en beslutning? Det er jo sådan at evangeliet bliver fremlagt mange gange. Men kan jeg selv vælge at blive en kristen? Svaret er et klart nej. Den vigtigste grund dertil er at bibelen viser at det forholder sig sådan. Jesus selv siger at ingen kommer til Ham uden at Faderen drager på ham (Johannes 6.44). Og i Romerne 3.11 står der at ingen søger Gud.

Bibelen viser altså at vi mennesker ikke har lysten eller viljen til at søge Gud i egen kraft. Det er ret alvorligt, for det betyder at vi ikke bare kan sige; jeg venter med at blive kristen til jeg er fyrre år. Hvis Gud kalder på os, og det vil Han gøre på et tidspunkt. Så er det vigtigt at vi tager imod tilbuddet om Hans frelse. Vi må selvfølgelig godt tænke godt og grundigt over det først, før vi siger ja. Det taler Jesus selv om er vigtigt. Men at sige til Gud når Han kalder på os; “Det må du lige vente med til jeg er fyrre år”, det er en arrogant holdning at have overfor ens skaber.

Vi kan ikke komme til Gud uden at Han selv drager på os. Derfor kan vi ikke bare ved at tage en beslutning blive kristen. Men hvis Gud kalder på os og indbyder os, og vi der beslutter at sige JA, da kan vi blive født på ny. Det sker ikke pga vores beslutning, men fordi Gud kalder og vil føde os på ny. Vores beslutning er den som Gud tager imod når vi tager den. Det er ikke beslutningen der skaber den nye fødsel.

Jeg er ked af at høre unge mennesker sige; det der med Gud må vente til jeg bliver ældre. For hvem er vi, at vi kan bestemme hvornår Gud skal kalde på os? Har vi ret til at bestemme hvilken tid der passer Ham. Burde vi ikke have tillid til Guds suverænintet når Han kalder. Hvor ville jeg ønske at dem der kalder sig selv evangelister var vidende om dette og ikke solgte et billigt evangelium som kan fås ved at bede en magisk bøn som bliver gentaget bagefter. Den bøn frelser ingen. Den giver blot mennesker en falsk sikkerhed for deres frelse. Er der folk der bliver frelst når de beder den magiske bøn? Ja det tror jeg, men det er kun dem der ved hvorfor det er nødvendigt at give sig selv til Herren og omvende sig fra sine synder.

Men hvad der egentlig sker i den nye fødsel vil jeg komme tilbage til senere, men først tror jeg vi skal nogle andre ting igennem, for at finde frem til hvordan man bliver frelst, noget som der desværre er stor uvidenhed om i mange kirker i dag. Se mere om Den magiske bøn på dette indlæg.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *