Categories
Livet som kristen

Guds natur vidner om at du er hans barn

Hvis du er født på ny, så har du også fået en ny natur. Du er blevet forvandlet fordi du har fået Guds natur i dig. Det er den samme natur der gør at du har svært ved leve i synd. Du kan godt komme til at fejle, men du kan ikke bare vælge at du nu vil være din kone utro, eller at du vil begå nogle bankrøverier for bagefter at slappe af fra hverdagens stress. Det er ganske enkelt ikke muligt for en sand kristen at gøre sådan. Det er bl.a. det der menes med det Johannes skriver i første Johannes 3.7-10:

“Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.
Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.”

Før jeg blev frelst, kunne jeg godt vælge at leve i synd. Det kan godt være at jeg vidste at det var forkert. Men fordi jeg ikke havde Guds natur, var det ikke svært for mig at fungere uden de store problemer med synd. Men da jeg blev født på ny, d.v.s. den dag jeg omvendte mig, og gav mit liv til Jesus, da skete der noget mirakuløst. Jeg havde fået Guds natur. Jeg var blevet forvandlet. Jeg gjorde stadigvæk fejl, og gør det den dag i dag, spørg selv min kone. Men jeg kunne ikke mere tage afslappet på synd, fordi at den nye natur jeg havde fået stred imod synden. Ezikiel taler om det i Ez. 11.19-21:

“Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Men dem, der af hjertet følger deres ækle og afskyelige guder, gengælder jeg deres færd, siger Gud Herren.”

Han giver os et et hjerte af kød så vi følger Hans love og holder Hans bud. Det er altså muligt leve et liv hvor vi ikke længere har lyst til at leve i synd. Den lyst mister vi fordi, at den Guds natur vi får istedetfor, ikke kan tåle synd. Men læg mærke til hvad der står i slutningen af verset. Dem der følger deres hjertes lyster bliver straffet. Hvor mange af dem der kommer i kirkerne i dag mon det gælder for? Mange kirkegængere ser ikke på synd som noget stort. Bagtalelse, seksuel synd, skilsmisse og andet findes i mange kirker. Men er de kristne, dem der udøver den slags? Bibelen siger nej, for deres gerninger vidner ikke om at de har fået Guds natur. Bibelen siger også at det er muligt at se på en kristen at man er en kristen. Paulus siger det selv i anden kor. 5.17:

“Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”

 SE noget nyt er blevet til. Det er altså synligt at man er en kristen, for ens gerninger viser det. Men det viser også noget andet. For vi kan ikke som kristne i egen kraft vise disse gerninger. Det er kun muligt pga den nye fødsel. Det skyldes ikke os selv. For det er Guds natur i dig, der vidner om at du er Hans barn, ifald du er født på ny.

Attention: Så sker det snart. Afsløringen af hvem serien”Hvem er denne mand?” omhandler, kommer indenfor en uges tid.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *