Categories
Falsk Lære

Rick Warren går linen ud

Desværre er det en forkert line han går på. Denne lines navn er kompromis. Det er efterhånden velkendt at Rick Warren skal prædike og bede ved indsættelses-ceromonien for Obamas indsættelse som præsident. Man har i medierne fejlagtigt vurderet Rick Warren som en konservativ pastor. Det er han bestemt ikke, men der er mange postkonservative kirker, der tror han er det. Det har skabt en del komplikationer ikke bare for Obama, men også for Rick Warren.

For indtil for nylig har Ricks kirke Saddleback Church, faktisk haft nogle lettere konservative trosbekendelser på sin hjemmeside. Der stod bl.a. at praktiserende homoseksuelle, ikke kunne være medlemmer af kirken. Men at man skulle omvende sig fra sin homoseksuelle livsstil først. Det så sådan her ud før:

Den side er nu fjernet. Årsagen er ganske enkelt at Rick Warren er i gang med at vise de homoseksuelle at han er deres ven. Det har jeg da ikke noget imod at han gør. Jesus var jo også venner med syndere, men han prædikede omvendelse til dem alligevel. Men Rick Warrens metode er at gå på kompromis med evangeliet. Fjern alt der er til anstød for folk med indflydelse. Og det har de homoseksuelle åbenbart. De har demonstreret og beklaget sig over, at deres nye ven Obama, kunne finde på at vælge en “homofobisk” pastor til at prædike. Det kan Rick jo selvfølgelig ikke acceptere, så nu har hans spindoktorer endnu engang fjernet ting, som kan være til irritation for hans ry. Desværre går det endnu engang ud over forkyndelsen af evangeliet. For mange af de postkonservative kirker vil desværre nok følge med. Sagen er den, at for mange af dem er Rick Warrens ord blevet tungere end bibelens.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

3 replies on “Rick Warren går linen ud”

Ikke ifølge Kristeligt Dagblad. Men de kan jo også tage fejl. Det er dog sikkert at han skal bede. Bare ærgerligt for Obama at det er en bøn der ikke bliver hørt. For Rick Warren kender slet ikke bibelens Gud.

Han skal stå for ‘invocation’, hvilket vist betyder noget i retning af ‘bøn’ eller ‘påkaldelse’. Men det er nok åben for mange fortolkninger. Vi finder ud af det d. 20. januar.

Om Rick Warren kender Bibelens Gud skal jeg ikke kunne udtale mig om (jeg forsøger at bekymre mig mere om jeg selv gør det, i det mindste på overfladen). Men jeg tror det er uklogt af Warren at sige ja tak. Han skal bare bruges til at lægge en dæmper på mange amerikanske kristnes bekymringer over visse dele af Obamas politik, herunder abortpolitikken.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *