Jesus siger flere steder at alle synder kan tilgives, dog med undtagelse af en. Det er den berømte ”bespottelse af Helligånden”. Det er et emne som har forvirret mange kristne, og tilmed skabt megen unødig frygt. For hvad nu hvis man har begået den synd, så er der jo ikke nogen frelse.
Lige præcis derfor er det ret vigtigt at finde ud af hvad bespottelse af Helligånden er, og hvad det ikke er.
For det første så betyder det ikke at man aldrig kan frelse, hvis man eksempelvis har sagt en sætning som indeholder ordet ”Helligånden” på en negativ måde. Det ville simpelthen være det mest mærkelige at Gud der er så stor på nåde ikke kan tilgive at folk har sagt noget negativt om Helligånden, når Han kan tilgive man taler dårligt om Ham og om Jesus.
Men lad os se på nogle af de skriftsteder hvor det nævnes. Den første gang vi læser om dette er i Mattæus 12.22-32. Her har Jesus helbredt en mand der var besat, således at han både var blind og stum. Efter Jesus helbredte ham, kunne han både se og tale. Det er et mirakel når sådan noget sker. Det her handler ikke om noget smerte der forsvinder, eller en hovedpine der går væk, eller noget andet som ikke kan dokumenteres som et mirakel. Der er tale om et virkeligt klokkeklart spot on mirakel, og alle der så det kunne se det var et mirakel.
Men der var nogen der hadede Jesus så meget at de på trods af dette tydelige mirakel, valgte at påstå det var djævelen der havde helbredt manden. Og her er det så at Jesus siger vers 31-32:
” Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.”
Disse mennesker talte imod det Jesus gjorde på trods af at det var så megatydeligt at det var fra Gud hvad som skete.
Men prøv så at læse hvad der står i Lukas-evangeliet 7.29-30 hvor Jesus siger følgende om Johannes Døberen:
Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes’ dåb. Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Læg mærke til at der står at farisæerne og de lovkyndige FORKASTEDE Guds plan med dem. Hvad betyder det at forkaste Guds plan? Det betyder ganske enkelt at Gud kaldte på dem, og de tilmed vidste hvad Guds vilje var, og at det var så tydeligt at Johannes Døber var sendt af Gud, at det var tåbeligt at afvise ham som om han ikke skulle være sendt af Gud. Her skal vi huske at Johannes Døberens forkyndelse ikke handlede om ham selv og hans egne oplevelser. Johannes prædikede omvendelse fra synd og pegede på den kommende frelser, og det gjorde han igen og
igen.
Men at forkaste Guds plan med sit liv, når det tilmed er tydeligt at udsendingen er fra Gud, det er reelt set den eneste synd som der ikke er tilgivelse for. Og det er det som Jesus advarer imod. Det er også det eneste der giver mening. For det er ikke alle mennesker der bliver frelst, kun dem der tager imod Guds plan for deres liv. Dem som siger nej til Guds plan går fortabt, og det eneste tidspunkt vi kan sige nej til Guds plan er når Gud kalder på en. Gud kaldte på de lovkyndige og farisæerne og de sagde nej, og påstod tilmed at Jesus var fra djævelen på trods af tegnene og forkyndelsen som var bibelsk. Ergo er der ingen frelse til dem.
De steder hvor Jesus omtaler den utilgivelige synd, så handler det om at afvise Guds plan, når det tilmed er tydeligt at det er Gud der kalder på en.
Det holdt jeg en prædiken om for nogle år siden som man kan høre her nedenunder.
Når bespottelse af Helligånden bliver misbrugt af andre
Når man så ved hvad bespottelse af Helligånden er og ikke er, så er det bekymrende når nogle prædikanter påstår at kritik af dem, er det samme som at bespotte Helligånden. En der har gjort det er manden som kalder sig Guds ”Holy Ghost bartender” som har navnet Rodney Howard-Browne. Han er af flere blevet kritiseret for at det ikke er Helligånden han deler ud af til hans såkaldte lattermøder (bla. kendt fra Torontomøderne o.l.), hvortil han har sagt at folk der kritiserer ham, begår bespottelse imod Helligånden og dermed mister deres frelse.
At man overhovedet kan finde på at sige noget sådan viser at man ikke kan tåle at blive bedømt. Enhver prædikant der ikke tåler at blive bedømt, burde træde ned fra sin prædikestol. For det at prædike betyder også at man er nødt til at lade sig bedømme. Men hvorfor er det så i orden at afvise denne mand, og ikke Jesus?
Meget enkelt, for Jesu mirakler var tydeligvis mirakler som selv en læge ikke ville kunne afvise. Man kunne ikke engang påstå det var placebo. For det andet var Jesu forkyndelse bibelsk funderet og pegede på Gud. Ligesom Johannes døberens forkyndelse også var.
Rodney Howard- Browne og mange lignende prædikanter har ikke nogen tydelige mirakler som kan dokumenteres af læger. Jeg har endnu ikke set nogen brugbar form for dokumentation fra hverken ham, Benny Hinn eller for den sags skyld Torben Søndergaard. Dertil mangler alle disse tre at have en bibelsk forkyndelse. Det som de prædiker er sig selv, og kun meget meget lidt om Kristus. Så nej, at kritisere disse folk er ikke det samme som spotte Helligånden, men at vise hvem der peger på Jesus og hvem der ikke gør. Disse folk har ikke evnet at pege på Jesus i deres forkyndelse og er derfor ikke værdige til at stå på en prædikestol. Prædikantens opgave er at vise at bibelen peger på Jesus, og at det kun er igennem Jesus Kristus at der er frelse. Hvis ikke man gør det, så prædiker man dom over sig selv. Alt for mange prædikanter begår desværre denne fejl. De tror prædikestolen handler om dem selv, og elsker derfor at stå på den så andre kan se dem og se op til dem når de taler om sig selv. Prædikantens opgave er at se væk fra sig selv og ikke sige hvad man selv ønsker, men hvad Gud har sagt i sit ord man skal prædike!