I Kristeligt Dagblad kunne man engang læse, at unge har ondt i psyken som aldrig før. Man havde målt en markant stigning i antallet der skærer, og brænder sig selv, samt tager overdosis af smertestillende midler. Man havde ovenikøbet et godt bud på hvad det er der er årsag til denne stigning:
“De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.”
Nu ved jeg godt at årsagen ikke kun skal rettes til et bestemt sted. Men jeg er overbevist om at medierne og skolerne har en rolle i dette, og jeg tror også deres rolle er stor (forældrene har den vigtigste rolle, men den må jeg tage op en anden gang). De unge i dag får ikke formidlet sunde værdier igennem medierne i dag. De får istedet serveret tom intetsigende underholdning. Da jeg var barn og senere da jeg var ung, kan jeg huske at det børne- og ungdoms-tv som blev distribueret, var noget der skabte reflektion. Det er rigtigt nok at medierne dengang var ret “røde” i det, som CDs grundlægger Erhard Jakobsen engang sagde. Det lagde jeg godt mærke til dengang. Men man forsøgte faktisk at få børn og unge til at forholde sig til nogle væsentlige problemer i samfundet. Det kunne være lige fra miljøproblemer, kriminalitet, skilsmisseproblemer, etniske forhold o.l. Man forsøgte altså at involvere de unge.
Hvad får de i dag?
I dag får de unge Paradise Hotel, De unge mødre og det ene ligegyldige talentshow efter det andet. Med andre ord får de intetsigende non-information. Dybde findes der ikke noget af. Ok, hvis det skal være rigtig dybt, så kan det handle om hvordan X-faktor har været med til at udvikle en som person. Hvilket man igen ikke kan bruge til noget, da det jo kun er de færreste der er med i X-faktor. Intet af dette giver de unge værdier, kun værdiløs underholdning som de ikke behøver tænke over. Så hvor går de unge så hen? Ja nogle af dem vælger at søge mening ved at kigge på overfladiske youtubere med et fattigt ordforråd. Et ordforråd så fattigt at de føler sig nødsaget til at bruge de samme to ord der starter med f rigtig mange gange. På en eller anden måde kan jeg undre mig over at de unge orker at se på unge youtubere som viser deres tomme liv. Men måske er det bare i mangel af bedre fordi samfundet ikke gør noget for at give de unge mening med livet. Og så griber man fat i et eller andet, også selvom det tydeligvis er ubrugeligt.
Hvad med skolerne?
På skolerne var man engang med til at give de unge værdier som kunne være med til, at give dem et fundament til at vurdere hvordan man selv burde leve, og andre burde leve. Dette har man også minimeret. I dag skal lærerne passe på ikke at give eleverne klare værdier, for alle værdier vurderes som lige gode, og man må ikke fremme en bestemt værdi fremfor noget andre. Nogen synes det er god ting at alting bliver gjort lige værdifulde, men konsekvensen er at de unge bare bliver forvirret, når de får at vide at det er ligemeget hvad du mener og hvad du gør. Bare man selv har det godt med det, så er det godt for en selv.
Konsekvensen af et værdiløst samfund har et eneste ægte håb
Når dine værdier kan være lige så gode som mine værdier, så bliver konsekvensen at de ikke længere er værdifulde. For alt er jo lige godt, og dermed også lige værdiløst. Så har vi istedet fået en generation som selv skal famle sig frem til hvad der er sandt og hvad der er forkert. Ting som engang var normal viden, er i dag noget de unge selv skal finde ud af. Og vi har fået konsekvensen at se. Unge der ikke anser deres egne liv som værdifulde, og derfor forsøger at tage deres egne liv. Skærer i sig selv, tatoverer sig selv på kryds og tværs og bliver piercet de mest mystiske steder m.v. Altsammen noget de gør for at kunne mærke sig selv, eller for at flygte fra sig selv. I halvfemserne udnævnte Douglass Copeland den daværende generation til at være generation X. Men den generation vi har i dag har samfundet gjort til Generation Emptiness (tomhed). Denne generations eneste håb er at finde deres fundament hos Gud. For Gud er ikke bange for at vise hvad Hans værdier er. Han ønsker at dele sine værdier, sin moral, sin retfærdighed med os mennesker. Så måske hvis vi kristne tager os sammen er det muligt at nå denne nye generation der står uden værdier. De unge skriger i dag på værdier, fordi andre ikke giver dem nogen. Gud har vist os kristne de sande værdier, men tør vi give dem videre? Eller vil vi heller pakke dem ind i tåbelige indpakninger så de aldrig vil blive forstået af dem der har brug for at forstå dem? Vil vi lade denne generation gå fortabt, fordi vi anså det for vigtigere at gøre kristendom kulturelt relevant, istedet for at forkynde et klart og tydeligt Guds ord?
