Month: February 2017

Categories
Evangelisation Omvendelse Overfladisk kristendom

Jesus er altså ikke et produkt!

Nej selvfølgelig er Jesus ikke et produkt, men hvorfor så denne overskrift? Jo, mange steder ser man at den måde vi forsøger at formidle evangeliet på, sker det ikke efter bibelske principper. Men i stedet på markedsmæssige vilkår. Vi markedsfører Jesus som om Han er et produkt. Til unge markedsfører vi Ham på en måde, til børn på en anden måde og til ældre på en helt tredje måde. Vi har efterhånden metoder til at markedsføre Jesus på som er tilpasset forskellige grupper i samfundet. Metoderne som vi benytter os af har større ligheder med handelsskolernes lærebøger, end de vejledninger vi ser i bibelen.

Handelsskolernes lærebøger kan såmænd være fine nok. Men de er ikke egnet til at markedsføre Jesus. Og hvorfor så ikke det? Fordi de bøger er beregnet til at markedsføre produkter. Ikke til at Promovere Ham som er før Abraham! For Jesus er ikke en person som vi har skabt. Hvis Jesus var et produkt som kirken selv har udviklet, så havde vi brug for handelsskolernes lærebøger til at gøre opmærksom på det vi kunne levere. Men det er ikke sådan at Gud har valgt at vi skal gøre det, og jeg ser også at der er flere grunde hertil.

At stole på sit kød, eller stole på Gud
Gud ønsker ikke at vi skal sætte vores lid til vores kød. Dvs. til os selv, eller andre mennesker. Vi skal sætte vores lid til Ham og Hans ord. Han har valgt at vi skal benytte os af forkyndelsens dårskab. Det budskab som er i forkyndelsen er altså ikke et budskab som tækkes mennesker. Det er ikke et budskab som mennesker synes passer rigtig godt med deres idé om meningen med livet. Så hvorfor har Gud mon valgt at gøre det sådan? Her er der flere svar, men jeg vil gøre opmærksom på særlig en. For at intet menneske skal kunne rose sig af sig selv. For når vi prædiker evangeliet klart og tydeligt, og folk fatter det og tager imod det, så er det ikke fordi vi er gode til at tale for vores sag. Det er heller ikke fordi vi er gode retorikere, og slet ikke fordi vi har pænt tøj på, eller det modsatte. Det er fordi Guds Helligånd virker, og drager folk ind til Jesus. Når folk hører et klart Guds ord, og Guds Ånd virker, så kan folk godt mærke at det er Gud der taler til dem.

Dem der tror de kan overbevise folk til at blive kristne ved moderne markedsføring, og smarte ord, sætter deres lid til dem selv. De sætter ikke deres lid til Gud, og der begår de en fejl som er så nem at falde i. Så hvis vi skal gøre opmærksom på Jesus, så lad os bruge de redskaber som Gud har vist vi skal bruge. Forkyndelsens dårskab, hvilket bare betyder at vi skal fortælle om Jesus og pege på Ham. Og gøre det så folk kan se de har brug for Jesus som frelser, for uden Ham, er det fortabt!

Categories
Endetiden Falsk Lære Kirke

Hvem er skyld i den okkulte vækkelse?

Hvorfor søger folk hen til den okkulte verden? Hvorfor søger de hen den nyreligiøse verden, og hvorfor vælger nogle bare at søge ind i noget der ved bare en lille smule undersøgelse viser sig at være baseret på løgn? På den ene side er det folks egen skyld, for vi mennesker har jo vendt os fra Gud, og har derfor sagt nej til sandheden. Dermed har vi i stedet sagt ja til løgnen, og til at søge løgn i stedet for sandhed. Men der er også en anden skyldig her, og det er kirken. For kirkens opgave er netop at prædike sandhed, og når sandheden bliver prædiket så vil løgnen også blive afsløret. Mange af de kristne der før har hørt til i den nyreligiøse verden fortæller at det at løgnen blev afsløret af sandheden var en medvirkende faktor for deres omvendelse til kristendom. Men ofte er det ikke sandheden der bliver prædiket fra prædikestolene i kirken. Der er ellers grund nok til at gøre det, fordi størstedelen af folk i vores del af verden kommer forbi en kirke i ny og næ. Ja på trods af at vi lever en sekulariseret verden, så har absolut størstedelen af befolkningen i den vestlige verden på et eller andet tidspunkt været i en kirke. Der burde de have hørt Guds klare ord forkyndt, så de kunne se at de havde behov for en frelser og høre sandheden prædiket. Men i stedet for at høre sandheden der har de hørt noget andet. Eksempelvis et humanistisk budskab, nogle åndelige oplevelser som præsten har haft, eller noget fancy popsmart lovsang som ikke har nogen reelt sandhedsværdi, men kun lyder godt. Og sådan kunne jeg fortsætte med at komme med eksempler. Men at høre en præst prædike et tydeligt og klart evangelium er en mangelvare, på trods af at det er det som folk har brug for at høre. Det har både kirkens medlemmer brug for at høre såvel som dem der står uden for kirken.

Når folk så ikke hører sandheden, efterlader kirken dem til at søge løgnen i stedet. For hvis der ikke er håb at finde i kirken, så hellere finde håb i løgn. Det er faktisk virkelig virkelig trist. Men man kan spørge sig selv hvorfor kirken er så bange for at prædike sandheden. Er det fordi vi frygter mennesker mere end Gud? Er det fordi vi synes sandheden ikke er spændende at høre om? Er det fordi kirken ikke selv er i stand til at håndtere sandheden og forholde sig til den? Svarene her kan være mange, men en ting ved jeg. Kirkens ansvar er at prædike sandheden og prædike den så folk kan se deres egen synd og erkende at de har brug for en frelser, og kan se at den frelsers navn er Jesus Kristus. Hvis ikke kirken prædiker det, så kan folk udenfor kirken ikke finde det eneste håb som bygger på sandhed og som er værd at bygge sit liv på. Hvis folk har hørt den sandhed og bagefter vælger at søge ind i den okkulte eller nyreligiøse verden eller hvad de nu vælger, så er det ikke længere kirkens ansvar, men folks egen.

“Herrens ord kom til mig: Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd.” Ezikiels bog 33.1-6.