Categories
Livet som kristen

Kristendom og penge

Penge er et af de mest kontroversielle emner bibelen skriver om. Det er så kontroversielt at dette område har medført til yderliggående fortolkninger. Nogen er gået så langt som til at påstå at det er mest bibelsk at være fattig, mens andre har gået i den helt anden retning og påstået at alle kristne har ret til at være rig. Begge synspunkter er ubibelske og viser at man ikke har forsøgt at forstå bibelen som helhed, men at man har et fragmentarisk syn på bibelen. Men vi kan ikke forstå fragmentariske dele af bibelen, hvis vi ikke forsøger at forstå dem i lyset af hele bibelen. Endnu et dejligt argument for at læse hele bibelen og ikke kun det man lige synes er spændende.

På søndag skal jeg til gudstjenesten i husmenigheden i Rødkærsbro tale over netop dette. Det er Jesu ord fra Bjergprædikenen som jeg er kommet til, hvori Han siger:

“Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.” Mattæus 6.19-21

Det ser jeg frem til at tale om. For selvom nogen helst vælger at undgå at tale om penge, fordi der er for mange der taler om det på en forkert måde, så kan vi jo se at bibelen er fyldt med referencer til penge. Og på den anden side skal vi heller ikke undgå et vigtigt emne, bare fordi nogen misbruger Guds ord omkring det emne.


Sandheden er at penge ikke nødvendigvis af det onde, men bestemt kan være en velsignelse. Men samtidig kan penge også blive til stor fare for den kristne, ved at de stjæler fokus fra Kristus og bliver det man bruger sin tid på istedet for det som Gud har kaldet os til.

Men vigtigere end penge er det som Jesus siger om at vi skal samle os skatte i Himlen. Hvordan kristne kan samle sig skatte i Himlen, og hvordan vi kan leve med enten mange penge eller få penge er noget jeg vil komme ind på i min prædiken her på søndag.

Forresten så har jeg ikke noget imod at dele konklusionen på min prædiken allerede nu. Du kan være både fattig og rig og have et forkert forhold til penge, og du kan være både fattig og rig og have et bibelsk forhold til penge. Det sidste har man hvis man er mere fokuseret på at have en skat i Himlen, end i at have skatte her på jorden. Hvordan det kan lade sig gøre på samme tid, vil jeg dog tale mere om på søndag.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære Kirke

John MacArthur tror mere på Helligånden end Benny Hinn, Hillsong og Joyce Meyer

I sidste uge var man ovre i den kirke som John MacArthur er en del af, ved at afholde en konference kaldet “Strange Fire”. Den omhandlede de mange problemer som der er i den karismatiske del af kirkelivet, hvor man godkender den ene mærkværdige åndelige oplevelser efter den anden og samtidig kalder det Helligåndens værk. Dette sker på trods af at man har svært ved at opservere de følger som sker hvis det virkelig er Guds Helligånd der har virket. Når Helligånden virker så er følgerne at folk vil se hen til Jesus og pege på Ham og leve for Ham. Derudover vil man være mere bevidst om synd, retfærdighed og dom, for det siger bibelen er en af Helligåndens opgaver, og det viser kirkehistorien også skete i de vækkelser man kan se op igennem tiden. Men i dag har Helligånden angiveligt fået folk til at gøre nogle underlige ting istedet, som at få kraften fra en død mands grav, stå og hyle som ulve, eller falde om på gulvet og rulle frem og tilbage (det sidste har faktisk et udtryk som man kan slå op i sociologiske ordbøger, de kalders “holy rollers”), komme med profetier der intet hold har i virkeligheden og sådan kunne jeg forsætte.
Sideløbende med denne konference har MacArthur så udgivet en ny bog hvori han beskriver det problematiske i at godkende disse falske manifestationer som om de skulle være fra Gud. Det har medført en voldsom udmelding fra flere karismatikere. Nogen af dem påstår at folk som MacArthur ikke tror på Helligånden, men istedet på Gud Fader, Gud Søn og skriften. Intet kunne være mere misvisende og er reelt ikke andet end en dum stråmand som man bygger op. For sagen er den at MacArthur og mange af dem som er på linie med Ham, har en langt større tro på Helligåndens kraft og virke, end mange af dem som påstår de er ledt af Helligånden.

Hvorfor så det? Jeg har hørt rigtig meget forkyndelse igennem mine 24 år som kristen (nej det gør mig ikke bedre end andre). De første 18 år har jeg mest hørt forkyndelse fra mange karismatikere, og kun få ikke karismatikere. Men i de sidste 6 år har jeg mest hørt fra ikke karismatikere som Paul Washer, John MacArthur, R. C. Sproul, Voddie Baucham o.l. Det som har slået mig ved netop disse forkyndere er hvor meget tillid de har til Helligånden i forhold til det jeg før har set og oplevet.
De tror nemlig ikke på at det er nødvendigt at manipulere folk til at komme i en bestemt stemning. Her er et par eksempler på hvad jeg mener. De tror ikke på at det er meningen at der skal være “fed lovsangsmusik” for at folk kan komme i den rigtige stemning. De tror heller ikke på at man når flere ved at lave underlige dilletantiske skuespil på scenen (hvis man har udskiftet prædikestolen med en scene). De tror heller ikke på at man får folk til at blive kristne ved at fordreje Guds ord til at blive et budskab som er “relevant i tiden” og dermed få Oprah Winfrey emner ind istedet for evangeliet. Rigtig mange karismatiske kirker har med den udvikling vist at de ikke tror på Helligåndens kraft, men at de tror på menneskers kraft. For alt dette og mange andre lignende eksempler er menneskeværk.

Gud har sagt i sit ord, at Han har valgt forkyndelsens dårskab (første korinterbrev 1.21). Gud har valgt at noget så simpelt som at forkynde Hans ord har Han valgt at velsigne. Det gør Han ved at virke ved sin Helligånd. Der er ikke nogen frelse ved kun at høre ordet. Der er heller ikke nogen frelse ved kun at lade sig lede af Ånden. Der skal nemlig være to vidner, og Gud har vist at det er vores opgave at stå for forkyndelsen, også selvom den er dårskab. Så er det Hans opgave at frelse ved at kalde på mennesker ved sin Helligånd.
Det tror MacArthur og mange andre fornuftige prædikanter ikke skal ske ved at manipulere med folk. De tror på at det er Gud der frelser og det skal ikke ske ved at en prædikant forsøger at overbevise folk om at de skal gentage en bøn, eller komme op til forbøn, eller hvad de nu forsøger at gøre for at overbevise folk. Hvis man har brug for at manipulere folk til det, så tror man ikke på Helligåndens kraft. Hvis man har tro nok til at forkynde Guds ord, og gøre det klart og tydeligt og så lade det være op til Gud at frelse folk, så tror man på Helligåndens kraft. Når man tror at det er Helligånden der overbeviser om synd, retfærdighed og dom og ved at vores opgave er at prædike ordet klart og tydeligt, så har man en stor tro på Helligånden.
Det at frelse mennesker fra evig fortabelse, fra syndige liv, fra håbløshed, og til at blive et Guds barn fuldstændig ufortjent og få et nyt hjerte og få evigt liv med Gud i Himlen, det er et langt større mirakel, end et ben der bliver trukket ud til samme længde som det andet. Det er et langt større mirakel end at man har fået råd til at køre en stor Mercedes og bo på Strandvejen.
Benny Hinn, Joel Osteen og Joyce Meyer (folk som jeg ikke engang anser for at være en kristne) har ikke forstået hvad Helligånden gør og hvad Hans opgave er. De minimerer Helligånden til at være noget som ikke var Guds hensigt, og ødelægger folks tro med deres lære. Jeg vil langt hellere foretrække at høre på en som har en bibelsk forståelse af Helligåndens gerning og virke, end en der har en forkvaklet og forkert forståelse. Det kan jeg ikke se noget galt i.

Et link til videoprædikerne og undervisningen kan du finde på dette link:

https://www.google.dk/search?q=strange+fire+audio+files&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da&client=safari#hl=da&q=strange+fire+preterist+global+site:youtube.com&safe=off

Jeg har tænkt over om jeg skulle tage nogen af de kritikpunkter op, som er kommet fra særlig den karismatiske side, men vil indtil videre henvise til nogle som har gjort det ret godt i forvejen. Så her er et par gode blogpost som tilbageviser flere af de forkerte anklager og misforståelse som der har været.

http://mennoknight.wordpress.com/?s=%22Strange+Fire%22&submit=Search

http://www.parkingspace23.com/2013/10/

Categories
Kommentar til medierne

Det farligste sted at være i Danmark

Vi danskere vil gerne have at Danmark er et trygt sted at være. Vi vil gerne have gode liv, gode jobs, gode hospitaler etc. Vi vil også godt have at vores dyr i stalde og på marker har det godt, så vi kan spise dem med god samvittighed. Vi kan godt lide tryghed. Lige præcis derfor er det et paradoks at det sted som burde være det mest trygge sted at være, i dag er blevet til det farligste sted at være i Danmark.
Stedet jeg skriver om her er kvindens livmoder. Et barn som er i sin moders mave, er statistisk set i stor fare for at blive dræbt. 16.000 bliver det til om året. Der er nogle af disse aborter som muligvis kan forsvares pga komplikationer for moren eller lignende. Det er der ihvertfald nogen såkaldt kloge mænd der mener at kunne sige. Og den del vil jeg heller ikke kloge mig på. Det bliver nemt et gråzoneområde som jeg ikke formår at bevæge mig i. Men der er altså en stor del af de aborter som sker i dag, som kun sker fordi man ikke vil have barnet. Fordi man ikke mener man har tid til barnet, eller ikke mener man kan give barnet en ordentlig opvækst. Eller fordi  man vil ikke tage konsekvensen af ens handlinger, eller ikke vil acceptere at et barn skal stå i vejen for ens fremtid, eller også bliver man presset til at abortere barnet af ens omgivelse af forskellige årsager.

I det gamle testamente ser vi at jøderne ofte vendte sig bort fra Gud, og tilbad nogen hedenske afguder i stedet. Disse afguder ofrede de nogen gange deres børn til. De gjorde hedningerne for at få bedre afgrøder, få mere regn, få mere rigdom o.l. Man gjorde det for at man selv måtte få et bedre liv. Og jøderne blev desværre påvirket af disse tanker og gjorde det samme. Bibelen viser at Gud hadede at de gjorde det. Det var syndigt og var slet ikke det Han havde tænkt for de børn.
Vi kan nemt tænke at de var uciviliserede dengang. Men det er ikke sikkert at forskellen er så stor igen. Eneste forskel er at de guder vi ofrer vore børn til ikke længere hedder Baal eller Ashera. I dag har gudernes vore egne navne. For nu er det os selv som vi har gjort til guder. Vi ofrer børnene på vores eget alter. For at vi selv må leve de liv VI ønsker. Så vi selv kan forme og bestemme over vore liv. Vore liv er blevet til vores afgudsdyrkelse.

Hvis du læser det her og mener jeg er på vildspor eller ikke kan se hvad der skulle være galt i at abortere et barn, så vil jeg anbefale dig at se Ray Comforts dokumentar “180 movie”. Den forklarer og viser godt ved at stille spørgsmål om begrundelserne for den frie abort at de begrundelse ikke har et sundt fundament at stå på. Men se den selv og vurder selv.


 

Categories
Bibelen Livet som kristen podcast

Podcast: Hvordan skal vi bede og er Fadervor en magisk remse?

Jesus taler tydeligt om hvordan vi skal bede, og  hvad vi skal bede om, men også om hvordan vi ikke skal bede. I denne prædiken fra vores kristne fællesskab i Rødkærsbro, er jeg kommet til Fadervor. Hvad er det for elementer der er i Fadervor, og hvordan skal vi forstå dem? Nogen af dem elementer er faktisk svære at forholde sig til, når vi lige tænker over dem. Derfor er det vigtigt ikke bare at have lært Fadervor som en udenadsremse, men har lært den at kende som et mønster for hvad vore bønner til Gud skal indeholde og være drevet af. Det er ikke en udtømmende prædiken det her, og det var heller ikke intentionen. Noget jeg dog godt kunne have brugt mere tid på var Guds rige som vi beder om at komme i Fadervor.
Ting jeg ellers kommer ind på i denne prædiken er “Er det muligt at finde smuthuller så jeg kan undgå at tilgive folk der har været uretfærdige overfor mig” og “Hvad har min søns borddækning til morgenmaden at gøre med at bede “ske din vilje” til Gud?”.

Vores menighed mangler stadig at få en hjemmeside, men vi tænker fortsat over hvad vores navn skal være. Hvis du ønsker at komme til vore gudstjenester kan du indtil videre kontakte mig på info@omvendelse.dk og høre nærmere om hvor og hvornår vi mødes. Men det er selvfølgelig noget der bliver lidt nemmere når vi har en officiel hjemmeside.

Categories
Bibelen Hvem er Gud? Livet som kristen podcast Prædikener

Podcast: Hvem kan være gæst hos Gud?

Søndag i sidste uge hold Peter Nielsen her i Rødkærsbro, en fin prædiken over salme 15. En salme som meget nemt kan tolkes til en masse ting vi mennesker skal leve op til for at kunne blive værdige til at komme hjem til Gud. Det var glædeligvis ikke den tolkning Peter havde. Istedet så han evangeliet i den salme, og viste hvordan en gammeltestamentlig salme som den, peger på Kristus og på at Kristus er vort eneste håb. Det er også sådan vi skal forstå det gamle testamente. Hvis vi ikke kan se hvordan teksterne i det gamle testamente peger på Kristus, så skal vi undgå at prædike udfra de tekster. For så har vi nok ikke forstået dem korrekt. Men kan vi se at teksten peger på Jesus, så er der noget der tyder på at vi har forstået den korrekt. Det synes jeg Peter fint viser her.