Mine børn skal lære om Gud. Derfor holder vi daglig bibelandagt. Det er ikke noget vi altid har gjort, fordi jeg i min uvidenhed ikke fandt det nødvendigt. Jeg mente at den slags skulle mine børn selv sørge for, når de fik “lyst” til det, og desuden fik de vel også en vis portion bibelundervisning i kirkens søndagsskole. Men jeg kunne godt høre på flere af de prædikanter jeg lyttede til, at det ikke var en måde at være far på. Jeg har et ansvar for at undervise min familie i Guds ord.
Det gælder hvad enten man er prædikant eller ej. Den kristne faders rolle er at give sin familie et godt og solidt indblik i Guds ord, så de kan vide hvad der står, og hvad det betyder. Det her handler ikke om at tvinge sine børn til at blive kristne. For jeg kan ikke frelse mine børn. Det er kun muligt for mine børn at blive kristne den dag Gud kalder på dem, og de da omvender sig til Jesus Kristus. Men det kan jeg til gengæld forberede dem på istedet.
Men hvorfor bruge tid på at undervise dem i ordet, hvis det ikke er med til at give dem frelse? Det tror jeg der er mange gode svar på. Men jeg kan for en gangs skyld pege på min egen oplevelse. Jeg er ikke opvokset i et kristent hjem. Min mor var romersk katolsk new age agtig, mens min far var ateist. Desuden var de skilt. Så ikke noget godt udgangspunkt for mig, for jeg voksede op i et hjem uden andagt. Men da jeg skulle finde en ny efterskole for 10ende klasse, fandt min mor en kristen efterskole til mig. Det blev Hedemølle i Bjerringbro. Udover at jeg der fik noget ret god faglig undervisning (Hedemølle har i dag en af de bedste gennemsnitskarakterer i Danmark) så fik jeg også en ret god bibelundervisning. Det var ikke altid jeg fandt den lige spændende, men jeg hørte efter og der var flere ting der satte sig fast.
Noget der særlig gjorde indtryk på mig var da vi skulle se John Bunuyans Pilgrimsvandringen som filmatisering. Den skar ind i mit hjerte, da den var så tydelig at jeg vidste præcis hvad den handlede om. Men efter et år på Hedemølle, var jeg stadig ikke en kristen. Jeg spildte istedet fem år af mit liv på hash og alkohol.
Men lad mig gøre en lang historie kort. Da Jesus så kaldte på mig, og jeg til sidst omvendte mig fra mit eget liv, og gav mig over i Hans hænder blev jeg født på ny og frelst. Jeg fik et helt nyt liv. To måneder senere tog jeg så på bibelskole (det var meget normalt dengang at man hurtigt kom på bibelskole hvis man var nyfrelst). Der gik jeg sammen med folk der både var vokset op i kristne kredse, og folk der som mig selv var nyfrelst. Her fandt jeg ud af at jeg faktisk kendte til de grundliggende byggesten for kristendom i forvejen. Noget som tilsyneladende ikke var så velkendt hos folk dengang. Jeg var selv lidt overrasket over at min viden om Gud, og om bibelen var af en sådan størrelse at jeg nemt kunne snakke med om teologiske emner. Ikke sådan at forstå at jeg havde dyb teologisk forståelse, nej men jeg havde et overblik.
Det skyldtes ikke mig selv at jeg havde det. Men at jeg før jeg blev frelst var blevet godt og grundigt introduceret for den kristne tro. Vel at mærke på en god måde der gav plads til selv at reflektere over det der står i bibelen. Jeg havde fået en god basis med som jeg kunne forholde mig til, og bruge til at spille bold op ad med de nye indtryk jeg fik som kristen.
Giv dem indsigt
Det er det samme som vi forældre kan give vore børn. Vi ved ikke hvornår Gud frelser dem. Men vi kan give dem et fundament at kende Gud på, så når de engang bliver kristne, også har en viden om Gud der gør at de har nemmere ved at vide hvad de tror på og hvorfor. Det sidste her tror jeg har større betydning end vi lige selv går og tror. For det er langt nemmere at holde fast i troen, hvis vi ved hvorfor den er sand, og hvorfor den er værd at holde fast i. Det er noget jeg ønsker at gøre mine børn parat til.
Kommende prædiken
På bibellejren som vi holdt i sommer, holdt Henrik Mortensen en undervisning om familiens bibelandagt. Noget jeg havde bedt ham om at gøre, da han på dette område har vist en stabilitet og disciplin som kun sjældent ses, og ikke er en jeg kan leve op til, men som jeg ser som forbilledlig. Den prædiken vil jeg se frem til at lægge ud her på bloggen, når den er færdigredigeret. Han kommer ind på dette desværre glemte emne på en langt bedre måde end jeg gør. Så den kan læserne se frem til at høre. Men indtil da, er du en far og er du kristen, så tag din bibel frem, og læs den med din familie. Bed med dem, syng med dem, og vis at du tager dit ansvar som far seriøst. Lad være med at vise dem at det er vigtigere for dig at se fjernsyn, end at fortælle dem om vores frelser. Det er den fejl jeg begik i alt for mange år. Men jeg viste jo reelt set at fjernsynet var vigtigere for mig, når jeg ikke tog tid til at gennemgå Guds ord med familien. Det var min fejl, og jeg takker Gud at Han har set i nåde til mig og vist mig min fejl her. For i dag er jeg rigtig glad for at bibelandagt er så integreret en del af vores families liv og hverdag.