Categories
Bibelen Evig dom Falsk Lære Himlen Livet som kristen Omvendelse Overfladisk kristendom

Men jeg sagde jo “Herre, Herre”

For nylig havde jeg en debat på Facebook med nogle, der var utilfredse med min bedømmelse af en bibellejr som jeg ved flere anser som værende en form for kristusløs kristendom. Dem findes der en del stykker af efterhånden, så vurder selv om det er passende for den eller de lejre du har været på i år, så slipper jeg for at skrive hvilken jeg mener her. Men det der blev bemærkelsesværdigt for denne debat var hvor meget dem der var uenig med mig, henviste til nogle ydre ting. For at overbevise mig (og andre) pegede de gentagne gange på tegn, og ikke på hvad der står i skriften. Her er et par eksempler:

”Jeg ved om uhelbredeligt syge som blev raske, inkarnerede ateister som gav deres liv til Jesus”

Eller denne her:

”Det var FAN.TAS.TISK. at se en kvinde helbredt af Jesus efter 25 års smerte i nakke og ryg stå og danse disko. Det styrkede min tro MAX!”

Den slags udmeldinger var der flere af, og de blev brugt i stedet for at argumentere udfra skriften. Autoriteten blev nogle manifestationer som bibelen ikke har sagt vi skal bruge til at godkende noget på. Vi må ikke glemme hvad det er Jesus siger i afslutningen af Hans bjergprædiken. En afslutning som er så skræmmende at udtalelelserne ovenfor, blev bedrøvende at læse i den kontekst.

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.21-23.

Der kommer altså til at stå nogen på dommens dag, som ikke kan forstå hvorfor de dog ikke kan komme ind i Himmelen. De vil pege på en masse som de har oplevet, som de har gjort, og som de mener er beviser på at de tilhører Ham. Men hvad er Jesu svar til dem? ”Jeg har aldrig kendt jer”.
Hvad var der galt? Han kendte dem ikke. På trods af alle deres gerninger, som ellers kunne se så fantastiske ud, og være så overbevisende at de troede de kunne pege på det som tegn på at Gud var med dem, så sagde Jesus til dem ”Jeg har aldrig kendt jer”.

Hvor forfærdelig er det ikke at leve sit liv i selvbedrag, og så finde ud af at Jesus siger “Jeg har aldrig kendt jer”. Der er ikke mange der tør prædike over disse vers, men her er en der tør. Tør din præst også gøre det?

Categories
Bibelen Kirke Kommentar til medierne Overfladisk kristendom

Tanker efter at have set filmen “Divided”

Nu er det et par uger siden jeg først så filmen Divided, som kan ses nedenunder her. Jeg synes det har været en film som har givet mange gode ting at tænke over. Mange af tingene vidste jeg egentlig godt i forvejen, men var ikke skarp nok i min forståelse. Muligvis fordi jeg syntes det var svært at forholde mig til hvor forkert meget af det kirkelige ungdomsarbejde er, når jeg selv har arbejdet med ungdomsledelse i kirken. Særlig når jeg i mange år selv har syntes at en stor del af det jeg gjorde var godt. Ikke desto mindre kan jeg bedre se i dag, hvorfor det vi gjorde var mere skadeligt end det var til gavn. Også selvom nogen af os faktisk forsøgte at bruge bibelen som ledesnor.

Djævelens strategi?
Der er særlig en ting som jeg er kommet til at tænke på. At en af djævelens højeste ønsker er at ødelægge familien som institution i samfundet. Familien er i forvejen under pres i dag, og det vil nok fortsætte. Men det burde være sådan at kristne familier kunne stå imod den udvikling, og istedet være salt og lys i en mørk verden. Ikke desto mindre er det modsatte det der har været tendensen for mange kristne familier. Man er blevet splittet som familie. Selv i kirkelivet er det blevet splittet. De unge kommer til ungdomsmøderne, de modne til gudstjenesterne, de ældre har også deres egne møder (selv på bibelcamps er der særlige møder for ældre, hvor de kan synge gamle sange, uden at “genere” de unge) osv. Undskyldningen har været at man møder folks efterspørgsel efter en bestemt type kirke, og man derfor kan nå flere på den måde. Den forklaring kan ikke underbygges af bibelen, men den har et andet navn, nemlig pragmatisme.

Men frugten af dette er ikke hele kirker der er fyldt op med folk der elsker Gud. Istedet har man fået opdelte kirker med folk der kommer for at få deres behov opfyldt på deres måde. Men hvad er det vi går glip af i alt det her? De gamle mister nærheden til de unges iver og brand, og de unge mister kontakten med de ældres erfaring på livet, og balancerede råd foruden en masse andre ting man mister når vi ikke har hele kirker. Dertil er der en tendens (se filmen) til at de unge søger deres forældres råd i mindre grad og istedet søger råd og vejledning hos deres (måske lidt smarte) ungdomsleder. Men det burde jo være ens forældres råd man søgte, og i særdeleshed faderens. Nu ved jeg godt at jeg ikke her kommer med nogen “hovedet på sømmet” argumenter. Men det er også mere tanker som jeg endnu ikke er færdig med. Men hvis det er sandt at noget der ligner bibelsk ungdomsarbejde, reelt set er djævelens metode til at få opslittet familier og derved få opløst en af de største forhindringer for hans fremgang, hvad gør man så som forældre for at stoppe det?

Hvor har vi brug for forældre der tør tage ansvar for deres børn, for deres opdragelse, for selv at lære dem bibelen at kende, for selv at vise dem hvem Jesus er, istedetfor kun at lade kirken tage sig af den opgave.

Har du endnu ikke set filmen Divided bør du unde dig at bruge en time af dit liv på at se den. Den stiller de spørgsmål som burde få os til at vågne op og se hvorfor så mange i vore kirker bliver ledt til frafald, istedet for til et tæt liv med Jesus.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

Categories
Falsk Lære Kirke

Den romersk katolske kirke=Verdens største sekt

Engang var det helt normalt i evangeliske kredse, at man anså den romerske kirke som en falsk kirke. Det var ikke uden grund man gjorde det, man kunne forklare hvorfor den var det, og hvad en rigtig kirke er. Det har vi svært ved i dag. I stedet har vi nu mange forhenværende evangeliske kirker, der ikke ser et problem i at samarbejde med den romerske kirke. Måske skyldes det at den evangeliske forkyndelse i forvejen er fraværende, og dermed er disse kirkers lære heller ikke så meget i uoverenstemmelse med den romerske kirkes. Med andre ord, man er kommet lige så langt væk fra skriftens lære som den romerske kirke, og har gjort menneskers ord og kirkers traditioner til læren istedet.

Men hvad er der så galt med den romersk katolske kirke, og hvor henne afviger den fra bibelens lære? Denne video (som jeg linker til) vil give nogle få, men ret vigtige forklaringer på dette. Med interviews med både romersk katolske, og folk der har arbejdet for og i den, men har vendt sig bort fra den kirke.
Læg mærke til de svar som mange fra den romerske kirke svarer. De er meget lig det man hører folk sige i mange forhenværende evangeliske kirker siger i dag. Men desværre er det ikke svar der er baseret på bibelen. Det er ganske skræmmende at høre hvor meget folk peger på dem selv, i deres svar, og har en uhyggelig mangel på at pege på hvad Jesus har gjort for dem på korset. Det bliver istedet ens egne gerninger der bliver afgørende (og kirken).

Videoen kan jeg desværre ikke indlejre her. Men den kan ses i bunden på dette link: http://aletheia.se/2011/02/21/katolicismen-tro-i-kris/

Kan anbefales og giver bestemt noget at tænke over. Særlig når ens præst begynder at tale om hvad paven har sagt, og siger det som om det er helt fint at citere ham.