Jeg er igennem de sidste 12 år blevet lettere kraftig. Mit BMI lå tættere på de tredive, end på de max 25 som man siger man skal ligge på. Umiddelbart syntes jeg jo ikke at det var et problem. For jeg havde jo ikke noget behov for at vise mig frem som strandløve på de danske strande om sommeren. Men efterhånden kunne jeg godt se at det kunne blive et problem for mig. For der er jo følgesygdomme af overvægt. Såsom sukkersyge, flere kræfttyper, slidgigt m.m. Og for et par måneder siden kom motivationen så, og jeg valgte at gå i gang med at tabe mig.
Jeg har ikke fulgt nogle af de overtroiske uvidenskabelige råd. Ikke noget med Atkins kulhydratfrie kur, eller yin og yan mad, eller den slags. Nej, det skulle være god gammeldags slankekur, med magert mad, masser af frugt og grønsager, og groft brød, sammen med en en full body workout. Workouten er dog ikke helt gammeldags, den får jeg ved hjælp af mit Nintendo Wii EA Actice program. Det har været hårdt, men det har virket. Jeg har tabt hvad der mindst svarer til 40 pakker lurpak smør. Så min BMI er nu nede på et normalt niveua igen (efter 12 år hvor den har været over det normale).
Jeg kan godt se at jeg har tabt mig, men at det svarer til over 40 pakker lurpaksmør, det har jeg svært ved at fatte. For det er altså ret meget fedt at have hængende på sig. Men det har været der, og nu er det væk, og det kan ses af folk. Folk kunne også godt igennem mange år se at jeg var lidt fedladen, men jeg syntes selv at det ikke var et stort problem. For jeg var jo glad for mig, og ønskede ikke at lave om på det. Men i dag kan jeg godt se at jeg har levet livet farligt.
En alt for fed kirke
Sådan er der nu også mange kirker der lever i dag. De spiser forkert, særlig af for meget amerikansk letfordærvelig ”christianity”, som ikke ser ud til at koste ret meget. Men det sniger sig ind og sætter sig op af de vitale dele af kirken, og det er også der omkostningerne viser sig. Ligesom fedtet havde sat sig rundt om mine tarme, og mine indvolde, har vranglære sat sig på mange af kirkens folk. Men på en måde så de ikke kan se at det skulle være noget galt med det. De siger måske at der kan være problemer her og der, men det nok ikke er så alvorligt. Ligesom jeg selv havde svært ved at se at min fedme var et problem, så har mange kristne svært ved at erkende at vranglære er et problem i dag. Og årsagen er ganske enkel. Som jeg elskede at spise croissanter, stegt flæsk, spaghetti carbonara, friturestegte pommes frittes m.v. således elsker mange af disse folk også den vranglære som de i dag spiser gladelig af. De ønsker ikke at give slip på den, fordi den smager godt. Men det er stadig vranglære, og konsekvenserne af vranglæren er så stor at selv verden kan se at disse kirker gør det forkert. Og selv når det sker, vælger mange stadig at holde fast i vranglæren. Hvor ville det dog være rart hvis der var kirker som kunne se at de 40 pakker lurpak smør de har hængende på sig, ikke er til gavn, men kun er med til at nedsætte deres effektivitet. I værste fald vil det dræbe dem. De skulle tage og begynde at spise rigtigt i stedet. Ved at spise det som kirken har fået besked på er kirkens mad, nemlig Guds ord. Den bliver vi ikke fedladne af, den holder os i stedet sunde og stærke, og er det ikke meget bedre?
Her er lige et eksempel fra et verdsligt satireprogram der ikke har svært ved at se når kirken gør det forkert. Det burde vi faktisk heller ikke have svært ved at se.