I denne tid hvor trosbevægelsen efterhånden er blevet så accepteret at Kirken i kulturcentret i København (en stor pinsekirke) har valgt at invitere Ulf Ekman, er det mere nødvendigt end før at vise hvad trosbevægelsen står for. Ulf Ekman er om nogen den mest fremtrædende person i trosbevægelsen i skandinavien. Hans måde at forkynde på har ændret sig, men hans lære har ikke ændret sig ifølge ham selv. Så lad os gå videre med del to af Justin Peters afsløring af hvad det er for en lære som ligger bag trosbevægelsen.
I denne del vil den historiske baggrund for trosbevægelsen blive vist, og hvad der var galt med den lære. Det var interessant for mig at se at min mistanke om at trosbevægelsen havde ligheder med sekten “Christian Science” var rigtig. Christian Science er en sekt som ikke mener der findes sygdom mere, men at sygdom blot er illusioner som skal accepteres som illusioner for at slippe af med dem.
Du vil også høre mere om hvem William Branham var. En mand som mange i trosbevægelsen er inspireret af, heriblandt Todd Bentley. Hvad William Branham har sagt er så utroligt langt ude og ubibelsk at enhver kristen med respekt for sig selv ville afvise enhver tilknytning til Branham. I videoen her vil man bl,a, kunne høre Benny Hinn fortælle om hans respekt for William Branham.
Hvad angår Ulf Ekman så er det ganske rigtigt at det ikke er alting som kendetegner trosbevægelsen som også gælder ham. Han har f.eks et mere klart syn på hvad der skete på korset end Kenneth Copeland og Kenneth Hagin. Han mener forløsningen skete på korset og ikke i Helvede som de to andre har sagt. Og respekt for det. Jeg vil forhåbentligt snarligt komme ind på hvorfor jeg alligevel ikke ville kunne acceptere Ulf Ekman som gæstetaler, og hvorfor jeg ville kontakte min præst meget hurtigt og spørge hvordan i alverden man kan finde på at invitere ham. Men det må lige vente lidt. Videoen kan ses her, og hvis du ikke har set første afsnit kan det ses på dette link.
[display_podcast]
Højreklik og tryk på zoom for at få fuld skærm.