Categories
Kirke Omvendelse

Hvordan bliver man født på ny? 6 Dåb?

Efter en lang pause må jeg videre med denne serie, og denne gang er jeg nået til dåben. Hvis det er første gang du læser om dette emne her på bloggen, er der links i slutningen, til de foregående afsnit, som kommer ind på afgørende områder, som er medforklarende for de argumenter som bliver brugt her.

At blive født på ny er et mirakel, og det er Gud der gør miraklet. Derom er der ingen tvivl. Jeg kan ikke selv vælge hvornår jeg vil blive født på ny, eller sagt på en anden måde, jeg kan ikke blive kristen efter eget valg. Det kan kun ske ved at Gud indbyder mig. For INGEN kommer til Jesus uden at Faderen drager på ham. Det betyder også, at jeg ikke kan komme med andre mennesker til Jesus, og nedtvinge frelse nedover dem. Frelsen er en gave som Gud giver, og som man kun kan tage imod ved PERSONLIG at modtage den. Jeg kan ikke modtage den på en andens vegne. Hvis det var tilfældet så havde Gud lagt menneskers frelse, i noget som mennesker kunne gøre.

Netop her er der et problem for dem der tror at man bliver frelst i barnedåben. Jeg vil gøre opmærksom på at jeg ikke vil gå imod barnedåben. Det er ikke min opgave. For selvom jeg har et andet dåbssyn, så er der visse elementer, som jeg godt kan godkende hos dem der er tilhængere af barnedåben, så længe man ikke gør denne dåb til et frelsende værk. Men hverken barnedåben, eller selvvalgt dåb er frelsende på nogen måde. Der findes simpelthen ikke noget eksplicit i bibelen som viser at dette skulle være tilfældet. Jeg ved at der er nogen, der gentager nogle vers som de har hørt gentaget i forbindelse med dåbshandlinger, og som de derfor forstår udfra en kirketraditionel kontekst. Men de glemmer at se de samme skriftsteder udfra den bibelske kontekst. Det kan jeg godt forstå kan være svært at omprogrammere. I det kirkesamfund jeg kommer i, har vi også skriftsteder, som vi har misbrugt udfra vores kirketradition, og som derfor har fået et andet budskab lagt ned i sig, end det der oprindeligt står i ordet. Og folk bliver nogen gange ret irriterede over mig, når jeg begynder at spørge dem hvor det står henne i bibelen, og så viser dem at det ikke er det der står i konteksten. Nogen vælger at forstå, mens andre vælger at sige “Nå men sådan har jeg nu altid fået det at vide”.

Er Barnedåben funderet i Bibelen?

Barnedåben er uden tvivl noget som er opstået som en kirketradition, senerehen i kirkens historie. I urkirken som vi ser i bibelen, ser vi ikke noget sted at man døber spædbørn til Kristus. Netop her har dem der er tilhængere af frelst ved dåb, igen et problem. De har ikke noget bibelsk argument, som man kan læse ud af bibelen. Men kun noget man pga en kirketradition forsøger at læse ind i bibelen. Nu skal det siges at kirketraditioner ikke nødvendigvis behøver være af det onde. Jesus taler faktisk ikke imod de traditioner som jøderne havde indført. Men Han talte imod når de satte traditionen over skriften. Det var for Ham helt uacceptabelt at gøre dette, og jeg kan ikke se at Han skulle have ændret mening.

Når nogen begynder at påstå at man bliver frelst ved en dåb, så sætter man kirkens tradition over skriften. Til det er mit retoriske spørgsmål; er kirken autoriteten, eller er skriften den autoritet vi bygger kirken på? Hvis vi ikke kendte til nogen der havde denne kirketradtion, så ville der ikke være nogen diskussion om dette. Af den enkle årsag at man ikke ud af bibelen kunne læse at et barn bliver frelst fordi man døber det.

En ting jeg vil gøre opmærksom på, før folk begynder at forsøge at “slagte” mig er følgende. Jeg kan godt tro på at man er frelst, selvom man tror, at det skete da man blev døbt. Men det var bare ikke der det skete. Hvordan og hvorfor jeg mener det, vil jeg senerehen uddybe. Den årsag er ikke rettet mod noget bestemt dåbssyn, men følg selv med og se hvorfor.

Forresten så burde det da undre dem der tror på “frelst ved dåben”, at Jesus ikke døbte nogen.

“det var ganske vist ikke Jesus selv, men hans disciple, der døbte”
Johannes 4.2

Og det burde da også undre at Paulus skriver følgende i første korinterbrev 1.17:

“For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet”

Her er linksene til de forrige afsnit:

Hvordan bliver man født på ny? 1 Hvem søger hvem?

Hvordan bliver man født på ny? 2 Himlen ja, men Gud nej

Hvordan bliver man født på ny? 3 Forkyndelsen af ordet

Hvordan bliver man født på ny? 4 Helligånden

Hvordan bliver man født på ny? 5

Categories
Falsk Lære

Emergent Rødhætte

Her i juleferien sendte Danmarks Radio den sædvanlige bunke børnefilm. En af dem hed “Sandheden om Rødhætte”. Det viste sig at være en kraftig redefinering, af det gamle brødrene Grimms eventyr Rødhætte. Det var faktisk en helt fantastisk god film at se. Den havde mange vinkler som gjorde der var underholdningsværdi til både voksne og børn. Det var vel at mærke uden at den gik hen og blev sjofel, som man ellers ofte ser ske, når man forsøger at lave familiefilm for hele familien.

Hvor var den oprindelige historie
Det var en noget postmoderne udgave af Rødhætte, som samtidig havde visse semisurrealistiske elementer, samt henvisninger til Hercule Poirot, Hitchcock, og spionfilm m.m. Børnene syntes den var sjov, min kone og jeg syntes den var sjov, og den havde ovenikøbet et lille budskab som ikke overdøvede humoren i filmen. Vi har set den to gange, og vi kommer nok til at se den igen. Men der var ikke ret meget af den oprindelige historie fra brødrene Grimm. Det var nærmest forsvundet som dug for solen.

Jeg ved at der findes nogen, som mener at den slags ikke er i orden. Om der lige findes nogen der har vist modvilje mod denne film, ved jeg ikke. Men der er mange som er modstandere af videreudvikling og redefinering af kendte personer fra litteraturens verden. Et sjovt eksempel her er tegneseriefiguren Tintin. Der går en stor diskussion blandt Tintin-fans, om det skal tillades at producere nye historier med den lille journalist i plus fours bukserne. For en stor del af Tintin læserne er dette at se på som helligbrøde. Det nuværende udbud af Herge´s Tintin historier må ikke berøres. Nogle af fansene vil ikke engang sætte sig ned og se de tegnefilm, der er blevet lavet med figuren, fordi de ikke lever op til tegneseriens standard. Og sandt er det at Herge´s brug af tegneseriens billedsprog var langt forud for sin tid, dengang han tegnede dem. Denne billedkommunikation er svær, om ikke umulig at overføre til filmsproget.

Min holdning er, at jeg godt kan forstå at nogen kan blive irriterede over at man laver om på nogle litterære figurer, som er velkendte i forvejen. Men jeg kan godt acceptere det. Personlig syntes jeg det var oplivende at se Rødhætte på en ny måde i filmen “Sandheden om Rødhætte”. Men når det drejer sig om Jesus, så kan jeg ikke acceptere at der kommer en redefinering af hvem Han er. For det er hvad mange gør i dag. De forsøger at gøre Jesus smart, tidstypisk, relevant, cool og hvad ved jeg. Det er eksempelvis Rob Bells formål med hans bog “Velvet Elvis”. Han siger det ovenikøbet meget tydeligt i bogen, at det er det, der er hans formål med bogen. Men hvorfor kan jeg acceptere at man ændrer på Rødhætte og ikke på Jesus?

Et budskab med frelseskraft, og et uden frelseskraft
Hvor god en historie Rødhætte end er, så har den ikke frelseskraft indbygget i sig. Det har Guds ord derimod. Budskabet om Jesus Kristus er en kraft til frelse for den som tror. En historie uden frelseskraft, vil ikke kunne blive til frelseskraft ved at ændre på historien. Men Guds ords frelseskraft vil forsvinde, hvis vi ændrer på ordet. Hvis vi forsøger at bøje det, og forsøger at få det til at passe til vort samfund, og kultur. Derfor er det så kollosalt vigtigt at os der forkynder ordet, gør det med omhu, og med en ihærdighed som galdt det menneskers liv. For det gælder faktisk menneskers liv. Mennesker som skal frelses for at Gud må få ære. Lad os bare acceptere en emergent tilgang til Rødhætte og Tintin. Men en emergent postmoderne tilgang til Jesus har konsekvenser. Konsekvenser som har evighedsbetydning. Det er evangeliet for kostbart til at se stort på.

Og så lad mig da vise to klip fra filmen bare for at give et lille indblik i hvad jeg kan acceptere af emergent tilgang. Den første er en lille sød sang af Rødhætte, mens den anden viser jægerens virkelige job. Han er nemlig Schnitzelmand.

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Tegn på at man er født på ny (reprise)

Jeg har mange gange hørt om ungdomsgrupper i nogen kirker, som efter deres ungdomsmøder om fredagen (eller lørdagen), gik i byen og opførte sig som folk nu gør, når de går i byen i weekenden. Jeg ved at det er et problem man har diskuteret i flere kirker, og som man har forskellige ideér til hvordan man kan løse. Man har eksempelvis forsøgt at løse det ved at gøre ungdomsmøderne mere smarte, indføre bowling istedet for forkyndelse, gøre møderne mere afslappede og hyggelige. Men intet af det er en reel hjælp når det kommer til stykket Her vil jeg gerne erkende min egen skyld, for jeg har selv været med til at afprøve disse menneskelige løsninger. Jeg har ovenikøbet talt til møder, hvor jeg har forklaret hvorfor kristne ikke kunne leve med et ben i verden og et ben i kirken, og er vidende om at andre har gjort det samme i en god mening. Men vi er som regel gået fejl med den forkyndelse. For vi glemmer hvem det er, der har lyst til denne verdens glimmer og hvem der ikke har.

Et nyt menneske
Da jeg blev frelst, gad jeg ikke længere drikke mig fuld og gå i byen. Glæden ved den slags forsvandt. Hvis jeg prøvede det, ville jeg nok have vågnet næste morgen med en dårlig samvittighed, som ville betyde at jeg havde endnu mindre lyst til det end før. Hvorfor egentlig det? Jo fordi jeg var født på ny. Prøv at se hvad Johannes skriver her:

“Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Første Johannes 3.9

Nu skal vi ikke gå hen og misforstå dette vers, således at man ikke kan fejle som kristen og gøre rigtig dumme ting. Det er ikke det der er tale om. Der er tale om at en kristen ikke kan leve i synd. Vi kan ikke fungere i en syndig livsstil. Dette er også med til at vise, at vi er anderledes end verden. For det verden har at tilbyde, interesserer os ikke længere. Det er kun tomhed i forhold til det Gud har til os. Men eén der ikke er født på ny, vil ikke kunne forstå dette. En ufrelst kan ikke se skønheden i Jesus, og i at leve et gudsfrygtigt liv. For dem er det en dårskab og en kedsommelighed. Mange af de ufrelste der kommer i kirkerne, vil uden problemer kunne gå i byen efter et møde og opføre sig som verden, uden dårlig samvittighed. De kan ikke se at prædikanten skulle have ret, for prædikantens formaning om at leve gudsfrygtigt er for den ufrelste dårskab. Men for den omvendte er det åndelig mad.

Hvem skal vi give åndelig mad?
Istedet for at formane de ufrelste og forsøge at “disciple” dem, burde vi istedet prædike synd, dom og retfærdighed, så de også kan se at de er fortabt uden Gud. Jeg ved godt at der er mange der så vil svare, at det vil medføre at en del af dem vil forlade kirken. Til det kan jeg kun sige, at så må vi lade dem gå. Hvorfor skulle vi bruge tid på folk der ikke vil omvendes, men bare komme i et kulturelt socialt fællesskab der giver dem falsk tryghed. Når man burde bruge tid på at give de kristne åndelig mad, som vil holde dem tæt til Gud.

Dette indlæg var oprindeligt publiceret d.22 marts 2008

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

En kirke jeg ikke tør komme i

Men måske synes du dette ser ud til at være en bibelsk menighed.

Categories
Kirke

Synkretisme

Mange kirker i dag, er influeret af synkretisme. Synkretisme er når man siger at vi kan finde Gud og sandheden i andre religioner. Det er noget vi ser hos Rob Bell, der henviser til hinduisme i hans forkyndelse, vi ser det også hos dem der siger at Bibelens Gud og Koranens gud er den samme.  Redaktøren af den tværkirkelige avis Udfordringen Henry Nissen, har også vist at han er influeret af synkretisme med hans mærkelige bog “Jesus i stjernene”. I den gennemgår han stjernetegnene og får dem til at pege på Jesus. Det er ret mærkværdigt at læse, hvordan han kan få nogle okkulte symboler fra astrologiens verden til at pege på Jesus. Hvis jeg skal være flink ved hans bog, vil jeg nøjes med aat kalde den spild af tid. For hvad skal man dog læse den for?

De første kristne
Synkretisme er dog noget der lå langt væk fra den første kirke. Årsagen til at de første kristne bl.a. blev smidt for løverne i Colloseum var ikke at de sagde de troede på Jesus. For i romerriget var der faktisk en stor grad af religionsfrihed. Det var i orden at have sin egen religion. Men man skulle også anerkende den romerske religion. Og det vil sige tilbedelsen af et menneske, nemlig den romerske kejser. Hvis du ikke kunne erkende kejseren som herre, så mistede man livet.

De første kristne var bestemt ikke synkretister. For hvis de var, kunne de sagtens sige at kejseren også var herre. Men det kunne og ville de ikke. De vidste at de kun havde en Herre og Gud, og det var Jesus Kristus. De vidste også at det var en bekendelse som kunne koste dem deres liv. Disse kristne havde en tro der var værd at dø for. Men folk der siger at de er kristne, og samtidig er påvirket af synkretisme vil før eller siden vise sig, at have en tro som ikke er værd at dø for.

Skal der være plads til synkretisme?
For hvis vi kan finde sandheden i andre religioner, hvorfor skulle vi så dø for en tro som påstår at kun hos den er Sandheden at finde? Det ville der ikke længere være grund til, for kunne vi jo bare tro på det hele, og sige at det er den samme der står bag så.
Jeg ved godt man kan finde lighedspunkter hos nogle religioner, også kristendom. Men det betyder ikke at det er den samme sandhed, som dette har sit udgangspunkt i. Det vil kræve noget mere forklaring, da det indebærer en kulturanalyse, som de fleste ikke vil synes er interessant. Så det vil jeg undlade her. Men spørg dig selv om følgende: Hvis der ikke var plads til synkretisme i den første kirke, hvorfor skulle der så være plads til synkretisme i kirken i dag?

Categories
Evangelisation

Fortæl om Jesus

Uhyggelig mange kristne fortæller ikke andre om Jesus. De har mange begrundelser for ikke at gøre det. De er bange, ønsker ikke at være til anstød, vil ikke gøre folk kede af det, ved at vise dem at de er på vej til Helvede, eller de ønsker ikke at gøre folk sure, fordi de synes det er provokerende at fortælle at de er forbrydere der er på vej til evig straf.

Det er af utrolig stor vigtighed, at os der tilhører Jesus, også fortæller andre om Jesus. Vi behøver ikke alle være lige gode til det, og heller ikke gøre det ligemeget. Men sandheden er at vi alle er kaldet til at bære vidnesbyrd om Jesu Kristi frelsesværk på korset. Det er ikke noget vi skal holde for os selv. Derfor vil jeg begynde at komme lidt mere ind på, hvordan andre prædiker evangeliet til andre, og også lidt om hvad jeg selv gør. Jeg ønsker ikke at promovere mig selv med dette, men kan se at der nok er brug for at høre nogle inspirerende historier. Det har jeg selv brug for nogen gange, for ikke at glemme denne vigtige del af kristenlivet. Så det er jo nok sandsynligt at jeg ikke er den eneste der har brug for det. Desuden kan jeg komme med eksempler på andre der er langt bedre til at evangelisere end jeg er, så jeg anser ikke mig selv for at være et forbillede på dette område. Men ikke desto mindre er det stadig et vigtigt område som vi kristne ikke må forsømme!

Jeg vil dog starte lidt humoristisk ud med denne rigtig gode video med 8 grunde til ikke at evangelisere.

Categories
Falsk Lære Kirke

Enhed uden Kristus

Os som gør opmærksom på forkert lære der har bredt sig i kirkerne, bliver tit anklaget får følgende: I skal holde op med at skabe tvivl. I skulle hellere hjælpe med til at skabe enhed. Til det må jeg sige, ja jeg vil gerne arbejde for enhed. Men jeg vil ikke arbejde for enhed der er baseret på fejltagelser. For det er bedre at være splittet på grund af sandheden, end at bygge på lære der leder væk fra Jesus. Som Spurgeon sagde det så fint:

“Enhed uden Kristus er ubrugelig”

Husk at de også var enige, da de ville bygge babelstårnet. Men de byggede det uden Gud, og Gud ødelagde det. Gud er den samme i dag, som Han var dengang. Han står ikke tilbage for at ødelægge al vores ubrugelige enhedsarbejde, som betyder at vi er nødt til at gå på kompromis med essentielle bibelske doktriner. Hvis ikke bygherren får lov at lægge fundamentet, så vil det ikke være en bygning der vil være holdbar, når stormen kommer. Og stormen vil komme, for vi er blevet advaret imod den.

“Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.” Mattæus 7.24-27

Categories
Bibelen Kirke Overfladisk kristendom

Man fandt en gammel skat

Politkens hjemmeside kan man i dag læse, at nogen har fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den er samtidig i en usædvanlig god stand, og har ikke kørt særligt langt.

Hvordan ville du have det?
Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig, og du så fandt ud af at du havde en formue stående. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet.

En kirke med en gemt formue?
Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt.

Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden.

Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt.

Categories
Falsk Lære Forvirret lære

Efter åndedrætsbøn kommer Yahweh Yoga

Efterhånden er åndedrætsbøn eller kontemplativ bøn blevet noget som bliver anbefalet i mange kirker. Jeg kan ikke andet end undre mig. For der er absolut ingen skriftmæssig henvisen til at vi skal bede til Gud, ved at trække vejret på en bestemt måde. Eller ved at bruge metoder som oprindelig stammer fra troldmænds og shamaners metode til at opnå kontakt til åndeverdenen. Vi er blevet bedt om at tilbede Gud i ånd og sandhed. Ikke ved hedningernes metoder!

Men det er åbenbart svært at forstå for mange kirkefolk. De ser ikke noget problem i den slags. Så hvad er det vi risikerer at se næste gang, der kommer en ny smart åndelig trend til den “moderne kirke”? Personlig tror jeg ikke vi er langt væk fra det man ser i denne vide. Kristen yoga.

Hvis du synes jeg overdriver med denne “forudsigelse”, så kan du jo se om du kan få fat i et par gamle eksemplarer af den tværkirkelige avis Udfordringen fra 80erne eller halvfjerdserne. Tag bagefter et par af de nye frem og sammenlign dem. Forskellen er slående. Det som man advarede imod i 80erne, bliver i dag promoveret i Udfordringen. Meget af det har baggrund i New Age. Jeg har set man har anbefalet hypnose, homoøpatisk medicin, bøger af New Age forfattere som Ken Blanchard og nu også Hytten af William Paul Young og meget andet.

Men tilbage til yoga. Der findes heldigvis stadig kristne som ikke er bange for at melde klart ud om yoga og lignende. En af dem er John MacArthur, som i denne video (er vist før) viser hvad bibelen siger om dette. Hans moddebattør den emergente Doug Pagitt har en helt anden mening. Men jeg har nu heller ikke hørt Doug Pagitt forkynde evangeliet klart og tydeligt før. Han kender tydeligvis ikke Guds ord, og taler som om han ikke kender Kristus.

Sandheden er at der findes ikke noget som man reelt set kan kalde kristen yoga. Og heller ikke kristent åndedrætsbøn. Medmindre du kan vise mig det sted hvor Jesus siger “og i skal trække vejret således, mens I sidder i lotusstilling”.