I http://politiken.dk/udland/article598981.ece står der i dag, at man er kommet tættere på en forklaring på at fuglene skulle nedstamme fra dinosaurerne. Jamen dog, det er jo lidt interessant at læse at der står “kommet nærmere en forklaring”. For i den samme sætning siger man samtidig at man egenlig ikke har nogen ordentlig forklaring. Og at grundlaget for at skulle tro på at fuglene stammer fra dinosaurerne, er ret løsagtig.
Jeg har bare et eneste spørgsmål som man burde svare på i de palæontologiske kredse:
Hvor er transitionerne henne?
Det er lige netop her evolutionsteorien har sit allerstørste problem. Charles Darwin sagde før hans død at man indenfor kort fremtid ville finde de overgangsformer (dvs de tusindvis af missing links som man har brug for til at underbygge evolutionsteorien). Men man har stadig ikke fundet nogen. Der er ikke bevis for makroevolution, hvilket vil sige at en kat kan udvikle sig til en hund, eller omvendt. Mikroevolution er forsvarligt og dokumenteret, hvilket vil sige evolution indenfor arten. Fx stammer alle katte fra en katterace. Det er der intet galt i. Men makroevolution er udokumenteret teori!
Kom nu vis mig de transitioner. Lad os få nogle knogler på bordet. For det eneste evolutionisterne har i dag er nogle sjove tegninger som er baseret på hvad mennesker der kalder sig eksperter har udtænkt. Hov forresten har den slags eksperter taget fejl mange gange før. Det viser historien. Så hvorfor skulle det ikke være muligt at de tog fejl her også?
Læs mere om intelligent design her eller klik dig ind på kategorien Evolution eller intelligent design.