Hvis jeg nu mødte Nik og Jay og havde mulighed for at give dem evangeliet. Så er det jo bare sådan kollosal vigtigt at jeg gør det på en måde der er relevant for dem. Jeg kan jo ikke bare stå der og vise dem Guds lov, så de kan se de er syndere, for så vil de jo vende mig ryggen. Jeg burde nok prøve at tale til dem i et sprog som de forstår. Sådan lidt som det her:
René: ey my homies. I spiller bare for sygt mann
Nik: Jyeah og så til siden, du ved nok:
Jay: Oorh Nik du er så dyb mann. Du er for syg!
René: Nej, Jay det er dig der for syg.
Jay: Årrh tak René. Du forstår mig, du min homie.
René: Ja, jeg din homie, og jeg har en rigtig homie ting til jer mine gangsta-venner.
Nik: Har homie gaver til os? Det er for sygt mann.
Jay: Ja det er så for sygt mann.
René: Ja, jeres homie tænker at hvis man gangsta er, så skal man have en rigtig gangstabibel. Er det ikke rigtigt?
Nik og Jay i kor: Ja klart homie, Nik og Jay skal have gangstabibel.
Og så giver jeg dem en gangstabibel
Ja, jeg synes heller ikke det ligner en bibel, men det er det altså. Men det skal jo være så relevant, at man som kristen tror det er løgn. Nå anyway, udover at der er nogle tåbelige råd i den, som nogle har prøvet at skrive til wannabegangsters, så er det nye testamente en stor del af denne gangstabibel. Jeg har ikke noget problem i at tro at Gud kan bruge den. For Hans ord er jo i den. Men jeg bryder mig ikke om den her indpakning. Jeg tror også jeg kan give Nik og Jay evangeliet, uden at tale som om man er komplet idiot, og synes at homie er et intellektuelt fremmedord.