Nogle af www.omvendelse.dks læsere har muligvis set en anden blog ved navn bibelsk.blogspot.com. Der sidder der en mand og skriver blog om kristne emner. Det er ikke en blog som jeg råber hurra for, men en sjælden gang imellem må jeg indrømme at man kan finde nogle guldkorn. Jesper Veiby var ikke så tilfreds med mit indlæg “Ledere der ikke vil erkende deres fejl 2“. Jesper Veiby misforstår hensigten med mit indlæg. Hvorfor han misforstår det, må stå hen i det uvisse, men måske der er andre der kan svare på overskriftens spørgsmål?
Har Jesper ret?
Jesper Veiby skriver at han er enig i konklusionen om at de ledere det handlede om, burde have stået frem og erkendt at den forkynder de havde promoveret havde været på stoffer, og dermed var utroværdig. Derom er han helt enig. Men så påstår han at jeg begår samme fejl som disse ledere, ved ikke at fortælle hvor det er sket, og hvem forkynderen er. Han siger at jeg skaber uro og diffuse følelser. Jesper Veiby viser dermed at han ikke har forstået hvad indlægget handlede om. Meningen med indlægget var ikke at hænge en bestemt bibelcamp ud, og heller ikke en bestemt forkynder eller bestemte ledere. Det var istedet at pege på en problematisk og farlig tendens blandt kristne ledere. Nemlig at man ikke vil erkende sine fejl, og arbejder mere på at beholde sin ære i behold, end i at følge Guds retningslinier.
Skal man altid sætte navn på?
Hvad Jesper Veiby har ret i, er at det er godt at sætte præcise ord på hvad der er gjort forkert. Men det er ikke altid at det er nødvendigt at sætte navn på. Mange har anklaget mig for at være en namedropper. Det bryder man sig ikke om i mange kredse. Men jeg er bestemt ikke en stor namedropper. Der er rimelig klare spilleregler for mig, hvornår jeg sætter navn på en der har gjort og sagt noget forkert, og hvornår jeg ikke gør det. Når der er tale om en kendt person, der klart står for en specifik lære som tydeligt er ubibelsk, så har jeg ingen problemer i at sætte navn på. Men når der er tale om folk der tydeligvis blot er efterfølgere af en forkert lære, så skriver jeg om tendenser og undgår helst at sætte navn på. Det kan dog ske at jeg sætter navn på nogle alligevel, og det gør jeg hvis de har diskuteret disse områder med mig i forvejen. Enten her på siden, eller på deres egen side. Det drejer sig eksempelvis om Thomas Willer som af nogle bliver anset for at være den førende emergente i Danmark. Han har selv valgt at udstille hans meninger her på bloggen, og fordi han også er en af de førende emergente i landet, har jeg ikke noget imod at sætte navn på ham. Men det er ikke ensbetydende med at jeg sætter navn på alle emergente i landet.
Bibelen viser også at nogen gange bliver der sat navn på hvem der står bag en forkert lære. Men andre gange bliver der ikke sat navn på. Jeg kan ikke altid se hvorfor det er sådan, men jeg har valgt at skelne, som jeg lige har beskrevet i mangel af bedre.
Så Jesper Veiby, jeg har ikke sat navn på hvem og hvor det skete, fordi det var en tendens jeg ville beskrive. Den tendens kunne jeg vise et billede på, udfra noget der engang er sket. Jeg kan også fortælle at det ikke er en historie som er baseret på rygter. Jeg har det fra folk der var involverede i det dengang på lederniveau, og jeg har hørt fra flere lægfolk hvad de oplevede. Hvis Jesper Veiby ikke stoler på mig hvad det angår, så er han velkommen til det. Personlig synes jeg istedet at Jesper Veiby skulle tage og bruge hans anden hjemmeside www.jesus.dk lidt mere fornuftigt, istedet for at bruge tid på at beklage sig over småting på denne blog. For eksempel kunne www.jesus.dk bruges til at forkynde et klart og tydeligt evangelium. Tænk at eje det bedste webdomænenavn i hele Danmark, og så kun have under 20 besøgende om dagen, det synes jeg er meget trist. Domænenavnet www.jesus.dk har potentiale til at være en af de mest sete hjemmesider. Den burde da ligge på mindst, nej det vil jeg ikke give dig nogen tal på. Ja så endte jeg et helt andet sted end jeg startede. Men det har tit irriteret mig at det domænenavn bare ligger og trækker støv, istedet for at skabe traffik og dynamik til Guds ære. Men det er ikke en kritik af Jesper Veiby, men en opmuntring!
Jeg har selvfølgelig ikke noget imod at Jesper Veiby kommenterer på hvad jeg har skrevet. Som (kristen) blogger udstiller man sig selv og sine meninger, og så må man også stå model til kritik. Så forstå mig ret, Jesper har fuld ret til at gå ind og kritisere, jeg syntes bare at han misforstod hensigten med det jeg skrev. Jeg kan dog forvisse Jesper Veiby om at der i næste afsnit af serien “Ledere der ikke vil erkende deres fejl” vil komme navn på. Jeg er dog ikke sikker på at han vil glæde sig over det når han ser hvilke navne det er. Det må tiden vise.