Categories
Kommentar til medierne

Så kom indskrænkningen af religionsfriheden til Danmark

Ja nogle vil nok mene at jeg er lidt for hurtigt ude her. Men det skal jo starte et sted. I Politiken står der i dag, at regeringen har besluttet at forbyde religiøse symboler hos dommerne. Dvs slut med at bære kors om halsen som dommer, når man er i retssalen. Slut med at bære jødestjerner, slut med at have kalot på, slut med at bære muslimsk tørklæde, eller anden religiøs påklædning. Jeg er på sin vis ligeglad med, om dette er rettet imod en bestemt religion. Også selvom der ikke er nogen tvivl om mit kristne ståsted. Men dette er et område, hvor man ikke kan gøre forskel på folk, uden at det vil medføre et moralsk skred.

For hvad bliver det næste område som bliver udsat for forbud mod religiøse symboler? Dansk Folkeparti, er allerede godt i gang med næste punkt på deres dagsorden, som du kan se her. Det var da vist også dem der var årsag til det første forbud her, var det ikke?. Hvad mon vi begynder at tale om skal forbydes om et år? Så må skolelærere ikke bære kors, så må pædagoger ikke bære tørklæde, så må sygeplejersker ikke bære jødestjerner. Hvor går grænsen? Når først vi har åbnet lidt op for denne æske, ved vi ikke hvad det vil medføre af konsekvenser. Men det er kun de færreste politikere der tør indrømme dette. De vil hellere vise at de tør gør noget ved islamiseringen, selvom det sker på en måde som gør at de skyder sig selv i skoen. Den eneste der tør gå imod strømmen i regeringen er som sædvanlig den modige Birthe Rønn Hornbech. Gid der var flere politikere som hende, der turde sige sin mening, istedet for at følge den pupolistiske linie som så mange andre gør. Læs mere om hvad folk mener om Birthe Rønn Hornbecs udmeldinger her, og den kronik som hun skrev om emnet her.

Vil vi have religionsfrihed i dette land om ti år, med denne udvikling? Eller er der nogen der tør sige fra, og bevare den frihed som vi så lang tid har påberåbt os i dette vidunderlige land vi bor i?

Jeg vil til sidst tilslutte mig Biskop Karsten Nissens kommentar “Vi har religionsfrihed i Danmark, og som muslim har man lov til at praktisere sin religion. Jeg synes ikke, at staten skal blande sig i, hvilket tøj folk går i”. (Dette er også taget fra Politiken og kan ses på dette link)

Categories
Overfladisk kristendom

Bliv kristen med Dr. Who

En af de mest populære science-fiction tv-serier er Dr. Who. Jeg kan huske at jeg sad tryllebundet foran fjernsynet som knægt og var ved at dø af skræk, over insekter på størrelse med mennesker, uhyrer og robotter fra andre planeter som kun ville os mennesker det værste. Sådan en serie må man da kunne bruge i døende kirker, til at få folk tilbage til kirken.
En talsmand for en Engelsk kirke siger følgende:

“There are countless examples of Christian symbolism in Doctor Who, which we can use to get across ideas that can otherwise be difficult to explain.”

Til det må jeg bare sige at der altså ikke er nogensomhelst teologiske dybder i Dr.Who serien. Det er pseudovidenskab og pladderpsykologi, uden sammenhæng. Men Dr. Who kan altid sige det på en måde der er meeeeeeeget fascinerende, og som får det til at virke “troværdigt”. Men okay, nu har vi ikke længere brug for at prædike Jesus i kirken. Vi kan prædike tv-serier istedet. For Gud er så stærkt til stede i tv-serierne, at vi ikke længere har brug for at tale Guds uforfalskede ord. Se artiklen her: The Times om Dr.Who i kirken.

Til dem som tænker, ja men hvad nu hvis man godt kan bruge Dr. Who. Så kan de se på følgende klip og vurdere det selv.

Men ret skal være ret. Er det så enkelt at bedømme i dette? Kan der være gode grunde til at bruge sækulære medier til at forkynde evangeliet på? Ja det er jeg faktisk overbevist om. Derfor har jeg for at undgå misforståelser omkring dette indlæg, skrevet et andet indlæg som viser hvornår vi kan referere til film i forkyndelsen. Det er i indlægget lige før dette.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Er det i orden at bruge verdslige film til at forkynde evangeliet?

Ja og nej er svarene, og hvis du ikke blev klogere af det svar, så må jeg nok hellere forklare mig. Det bliver måske ikke så nemt, så der er muligvis gråzoneområder indenfor dette emne som jeg ikke kender nok til, og derfor kan være svære at vurdere.

Men jeg tror det har meget at gøre, med den metode vi bruger når vi henviser til en verdslig film. Hvis jeg har forkyndt ordet, kan jeg faktisk godt finde på at henvise til en scene som folk kender til. Eksempelvis fra Forest Gump. Det er sådan en film som alle kender, og som, må jeg indrømme, har nogle kristne vinkler indbygget. Hvis jeg f.x. talte om at vi skal være villige til at ofre os for hinanden, istedet for bare at tænke på os selv. Så kunne jeg godt bruge eksemplet fra vietnamkrigen, hvor Forest Gump efter et angreb som han lige er sluppet fra, finder ud af at hans ven Bubba ikke kom med. Derfor løber han tilbage for at finde og redde ham. Han ender med at redde de fleste af de overlevende fra hans bataljon. Han risikerede sit liv, men var villig til at ofre det for at redde andre. Det er et ganske udemærket eksempel som vi kan bruge SAMMEN MED BIBELEN naturligvis.

Bruger jeg eksempler som disse, skal de være bibelsk begrundede. Det skal ikke være sådan at bare fordi jeg synes en scene i en film er fed, at jeg så vælger at bruge den i en forkyndelse. Hvis jeg henviser til en scene, skal det være fordi den viser noget bibelsk, og intet mindre end det! Her vil jeg gerne indrømme at jeg før i tiden har tænkt følgende om bestemte scener i film: “Waauw, det her klip, kunne jeg godt tænke mig at bruge i en prædiken”. Kunne du se hvorhenne jeg lavede fejlen? Det var fascinationen over filmen, der gjorde at jeg ville bruge den. Ikke fordi der var et stærkt bibelsk budskab i den. Og nu tænker du måske, hold op hvor har René dog været en idiot. Til det må jeg give dig ret, men desværre ved jeg at flere  forkyndere bruger de samme årsager til at vise filmklip i deres forkyndelse. Mange af dem er ovenikøbet så stolte, at de selv siger at det var årsagen til at de ville vise et klip. En af dem hedder Rick Warren, men det var godt nok en sang istedet som jeg vil fortælle om en anden gang.

Jesus og Robert de Niro
En sådan overskrift er efterhånden ikke noget særsyn i nogen kirker mere. Man laver en prædiken serie, med et tema som dette. Går ud i medierne og fortæller om det, og forsøger dermed at sælge Jesus på at Han har ligheder med Robert de Niro. Jeg ved om en kirke der gjorde det sidste sommer. Den engelske statskirke har gjort lignende tiltag. De har jo brugt Harry Potter som frontfigur til at få unge tilbage i kirken. Lær om kristendom igennem Harry Potter. Jamen helt ærlig, skal vi til at bruge troldkarle som bibelen advarer imod, som kristusbilleder? En tragikomisk sidebemærkning er at samme kirke nogle få år i forvejen, offentlig gik ud at og sagde at Britney Spears var et godt forbillede for de unge. Så det virker ikke til at de er særlig gode til at finde de rette rollefigurer i den kirke.

Problemet som vi ser flere steder i den vestlige kirke, når man bruger verdslige film i forkyndelsen, er at man vinkler til filmene helt forkert. Man siger forstå kristendommen igennem Forest Gump, eller forstå kristendommen igennem Pirates of the Caribeans. Ja du læste rigtigt der er faktisk kirker der bruger denne pirat film med spøgelser, mord og død som en “indgang til at prædike evangeliet”. Vinklen i denne metode er verdens vinkel. Ikke den bibelske vinkel. Vi prøver at gøre Jesus ligeså spændende som Forest Gump eller Jack Sparrow. Men er det en god sammenligning? Er Jesus så lille for os at vi sammenligner ham med Hollywoods fiktive filmpersoner. Det er ikke noget godt billede at have af Jesus.
Dertil mener jeg ikke at vi skal lokke folk ind i kirken, ved at tale til deres begær efter underholdning. Det klarer Hollywood ganske godt i forvejen. Vi burde istedet sørge for at dem der kommer ind i kirken får det fulde evangelium forkyndt, så de ikke har nogen undskyldning overfor Gud. Og dertil give dem en forståelse af, hvorfor de har brug for at omvende sig!

Så ja film kan bruges til at referere til, når vi forkynder evangeliet, men det skal ske udfra en bibelsk tilgang, ikke en verdslig tilgang. Dertil skal det gøres med visdom.