Categories
Kommentar til medierne

Skal staten betale for HPV-vaccinen?

Der er megen diskussion i medierne om HPV-vaccinen. Sidst er der set en i Politiken. Det er den vaccine der kan forhindre kvinder i at få livmoderhalskræft. Men der har ikke været nogen stor diskussion om hvorfor mange kvinder får livmoderhalskræft. Det ville måske være mere relevant at se på.

Årsagen til at kvinder får livmoder halskræft er i stærkt overvejende grad pga et aktivt ubeskyttet sexliv med flere forskellige partnere. Det er altså ikke tilfældet at kvinder bare får livmoderhalskræft fordi de er uheldige, men fordi de har levet et promiskuøst liv. Men nu lever vi en en verden hvor Guds lov ikke bliver sat højt længere. Vi er gået over til den humanistiske lov. En lov der siger, at alle har ret til at leve som man vil. Så længe det ikke går ud over andre. Derfor skal man have lov til at leve promiskuøst, uden at det får nogen konsekvenser.

Statsstøttet HPV-vaccine er med andre ord statens støtte til at unge mennesker har flere forskellige sexpartnere. Men hvad er konsekvensen af et promiskuøst liv når det kommer til stykket. Er det ikke et samfund med brudte forhold, hvor familien ikke bliver sat højt mere. Jeg mener ikke at dette er en god udvikling for samfundet. Og kan derfor heller ikke støtte denne vaccine. Hvis man ønsker at få denne vaccine skulle folk selv betale for den, så det ikke er samfundet der støtter denne livsstil, men en selv der tager ansvaret for det. Men det er et ansvar med konsekvenser også selvom man ikke får livmoderhalskræft.

Categories
Livet som kristen

Ær Gud når du har medgang og når du har modgang

Det er så nemt at prise Gud og give Ham ære når det går godt for os. Men gør vi det også når det går dårligt? Gør vi det også når alt ramler sammen? Når regningerne vælter ind pga uforudsete udgifter, når folk i vores omgangskreds dør, når dem der står os meget nær dør, når vi bliver talt dårligt om, fordi vi er kristne, når vi oplever at folk bliver sure på os fordi vi taler Guds ord? Priser vi så også Gud, når det sker? Jeg ved godt at mange kristne har fået en forståelse af at alt skal gå godt for os, fordi de siger at vi skal gå fra herlighed til herlighed. Men det vers er skrevet af Paulus som ofte sad i fængsel pga hans tro, blev pisket, talt dårligt om og endte med at blive henrettet fordi han var en kristen. Var hans forståelse af herlighed den samme som vores. Tydeligvis ikke, og hvis vi forstår det vers sådan, er det fordi vi ikke læser det i den sammenhæng det står i.

Og hvad med Job. Denne retfærdige mand som der står i bibelen. Han oplevede at miste al sin rigdom, og alle sine børn og blive slået med sygdom. Han fik lov at beholde konen så hun kunne sige til ham, at han skulle forbande Gud og dø. Ikke nogen særlig stor opmuntring vel. Men læg mærke til Jobs attitude under hele hans sygdom og elendighed, når han siger:

“Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.” Job 1.21

Job viser med denne udtalelse en stærk tro og overgivelse til Herren. Hans tro var ikke afhængig af omstændighederne, men af et dybt tillidsfuldt forhold til Gud. Han tvivlede ikke på Guds kærlighed og suverænitet. Han mente ikke at han kunne tillade sig at klage over Gud, bare fordi han oplevede modgang. Ikke engang modgang så kraftig som han oplevede. Hvor mange af os har den samme overgivenhed og tro på Gud som Job? Kan vi klare modgang og holde fast i troen, eller er vi som siv der blæser i vinden uden tro og viljeskraft?

Kan vi sige under modgang: Velsignet være Herrens navn? Eller, og nu spørger jeg lidt provokerende, er det ikke bare det vi skal under både medgang eller modgang. Er det ikke mere et spørgsmål om vi skal, og ikke om vi kan sige: Velsignet være Herrens navn?