Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Et land uden gudsfrygt er et land i forfald

Gudsfrygt, ordet der før var velkendt og som de fleste havde et vist mål af. Både kristen som ikke kristen. Det ord er i dag blevet som et svært og sjældent brugt fremmedord, selv i vore kirker i dag. Man mener ikke det hører sig til i moderne kristendom. Som en lærer oplevede på en kristen skole, som jeg ikke selv kender. Hun fortalte en klasse, hvor vigtigt det var at frygte Herren, udfra både det gamle og det nye testamente. Særlig fra ordsprogenes bog, hvor der bl.a. står:

“At frygte Herren er begyndelsen til kundskab”

Istedetfor at tage imod dette ord sad de unge og blev ret negative istedet. De kom med smarte bemærkninger som; Hey Jesus er altså bare min ven; Jamen jeg hænger ud med Jesus. Det lød ikke på dem, som om de tog deres kristenliv særligt seriøst. De havde istedetfor at tro på den sande Gud, valgt at udskifte Ham med en Jesus som de havde det godt med, og som ikke krævede at de omvendte sig fra deres synder.

Desværre tror jeg, at deres billede ikke nødvendigvis var skabt af dem selv. Men istedetfor at dumsmart ungdomsarbejde, som lefler for de unges kødelige begær efter underholdning og easyliving. Ungdomsarbejde som ikke er rettet mod Gud, men rettet mod dem selv. Men konsekvensen af den slags ungdomsarbejde er at vi i dag står med en generation i mange kirker, der ikke har den ringeste indsigt i hvad gudsfrygt er. De har måske hvis de har været heldige, hørt en prædike om det. Men det har højst sandsynligt været en der har bortfoklaret gudsfrygt, istedet for at beskrive det. Og hvis dem der kommer i kirken mangler gudsfrygt, hvor meget værre står det så ikke til blandt dem der ikke kommer i kirken? Vi ser det i dag, der mangler gudsfrygt i danmark. Herrens lov bliver ikke længere taget alvorligt. Og det vil få konsekveneser for vores land, hvis vi ikke snart vender om til Herren. Men hvordan skal folk kunne vende om når de ikke har nogen som kan vise dem, hvordan man lever som en omvendt? Når kirken er fyldt med uomvendte påståede kristne. Dette land vender ikke om til Herren før kirken vender om til Herren, og får gudsfrygten tilbage i forkyndelsen. Det kan godt være det ikke er populært at tale om, men det står stadigvæk i bibelen, og så må det også prædikes!