Det er så nemt at prise Gud og give Ham ære når det går godt for os. Men gør vi det også når det går dårligt? Gør vi det også når alt ramler sammen? Når regningerne vælter ind pga uforudsete udgifter, når folk i vores omgangskreds dør, når dem der står os meget nær dør, når vi bliver talt dårligt om, fordi vi er kristne, når vi oplever at folk bliver sure på os fordi vi taler Guds ord? Priser vi så også Gud, når det sker? Jeg ved godt at mange kristne har fået en forståelse af at alt skal gå godt for os, fordi de siger at vi skal gå fra herlighed til herlighed. Men det vers er skrevet af Paulus som ofte sad i fængsel pga hans tro, blev pisket, talt dårligt om og endte med at blive henrettet fordi han var en kristen. Var hans forståelse af herlighed den samme som vores. Tydeligvis ikke, og hvis vi forstår det vers sådan, er det fordi vi ikke læser det i den sammenhæng det står i.
Og hvad med Job. Denne retfærdige mand som der står i bibelen. Han oplevede at miste al sin rigdom, og alle sine børn og blive slået med sygdom. Han fik lov at beholde konen så hun kunne sige til ham, at han skulle forbande Gud og dø. Ikke nogen særlig stor opmuntring vel. Men læg mærke til Jobs attitude under hele hans sygdom og elendighed, når han siger:
“Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.” Job 1.21
Job viser med denne udtalelse en stærk tro og overgivelse til Herren. Hans tro var ikke afhængig af omstændighederne, men af et dybt tillidsfuldt forhold til Gud. Han tvivlede ikke på Guds kærlighed og suverænitet. Han mente ikke at han kunne tillade sig at klage over Gud, bare fordi han oplevede modgang. Ikke engang modgang så kraftig som han oplevede. Hvor mange af os har den samme overgivenhed og tro på Gud som Job? Kan vi klare modgang og holde fast i troen, eller er vi som siv der blæser i vinden uden tro og viljeskraft?
Kan vi sige under modgang: Velsignet være Herrens navn? Eller, og nu spørger jeg lidt provokerende, er det ikke bare det vi skal under både medgang eller modgang. Er det ikke mere et spørgsmål om vi skal, og ikke om vi kan sige: Velsignet være Herrens navn?