Engang var bibelen lukket land for normale mennesker. Det var kun de færreste der fik lov at læse i den, for man mente ikke at det var godt for folk selv at kunne læse i den. På den måde indespærrede kirken Guds velsignede ord i århundreder. Men ikke alle mente det var en god idé. En af dem var teologen William Tyndale som i smug oversatte bibelen til engelsk og fik den trykt ulovligt.
Han var en overgang den mest eftersøgte mand i Europa. Man mente han havde begået helligbrøde. Ikke kun fordi han havde oversat bibelen, men fordi han troede på frelst ved tro og ikke ved gerninger.
Her er filmatiseringen om hans liv. En mand som tydeligt er drevet af Gud, og ikke af berømmelse, penge og andet kødeligt begær. Så istedet for en prædiken denne weekend, har jeg valgt at vise en spillefilm om denne Guds mand der gik hele vejen. Han endte jo på bålet fordi han havde gjort Guds ord tilgængeligt for folket. Man mente også at han skabte splittelse i kirken, hvilket man ikke brød sig om. At sandheden blev holdt indespærret var den pris man mente var nødvendigt for at bevare kirkens indflydelse blandt folket. I dag holder mange kirker også sandheden indespærret ved at prædike et andet budskab end bibelens, men forsømmer at prædike korsets evangelium om omvendelse til Jesus Kristus. Men se denne sande historie om en mand som stadig har et stærkt relevant budskab til kirken af i dag. Et budskab om at prædike det fulde evangelium. Til eventuelle folk der tænker på at prædike open-air er der i første del af videoen en scene hvor han prædiker under åben himmel, og det er fantastisk at høre hvor skarpt han prædiker for folket (og kirken) der.
Hele filmen kan ses på youtube på dette link.