Ok, jeg er ved at være godt og grundig træt af Corona-nedlukningen. Og jeg ser frem til at vi kan lukke samfundet op igen. Men midt i al den irritation kan jeg dog glæde mig over et arrangement som ikke blev til noget. Frikirkenets lederkonference for 2020. Den skulle have været afholdt i efteråret, men blev aflyst netop pga. Corona. Men spørgsmålet er jo så om dem der skulle have været med, egentlig gik glip af noget særligt?
Egentlig ikke. Talernes som var sat på var ikke kendt for at være særlig gode til at prædike evangeliet om Jesus Kristus i forvejen. Men mange kender dem nok som folk der er ret gode til at promovere de nyeste og smarteste kirkevækstkoncepter fra USA. Koncepter der sjovt nok altid er renset for evangeliet.
Men ikke nok med det, så var det interessant at se at der var gæstetalere på som de færreste anser for at være kristne. Her vil jeg lige nævne tre af dem:
Ulrik Hagerup, journalist og har været chefredaktør og nyhedsredaktør hos Danmarks Radio.
Henrik Dahl, forfatter, sociolog og folketingspolitiker (for Liberal Alliance).
Joy Mogensen, kultur- og kirkeminister og har været borgmester i Roskilde for Socialdemokratiet.
Se mere her: https://frikirkenet.dk/lederkonferencen
Ok, jeg kan godt se gode argumenter for at invitere disse folk til en konference i fald den handler om nyheder og/eller politik. Men hvorfor man skulle invitere disse tre personer til en kirkelederkonference er ganske enkelt uforståeligt. Medmindre det handler om at Frikirkenet tror at vejen frem er ”venskab med verden”. Jeg ønsker ikke at hænge de tre personer ud her, for de gør intet forkert i at sige ja til invitationen. Jeg tror også at de på deres områder prøver at gøre det godt, og forsøger at være gode samfundsborgere som vil gøre Danmark til et bedre sted. Men det er bare ikke det en kirkeleder konference burde fokusere på.
Hvis man er en bibeltro Kristus-overgiven kirkelig organisation, så burde man mødes for at tale om hvordan man kan blive endnu bedre til at prædike evangeliet, og hvordan kan man blive endnu bedre til at få det budskab ud til folk. Men det er som om at særlig efter den søgervenlige bevægelse fik fat i frikirkefolket, så har man glemt at det handler om Kristus, og Hans evangelium. Det handler i stedet om at blive accepteret af denne verden, i stedet for at nå denne verden. Mottoet ”Gøre en forskel for verden” er blevet mere afgørende end Jesu missionsbefaling:
”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
Så alt i alt er jeg godt tilfreds med at Frikirkenet ikke kunne afholde deres lederkonference sidste år. For der var vist ikke meget åndelig næring at få der alligevel. Desværre tror jeg ikke de har udviklet sig særlig meget, så hvis ikke Corona stadig spærrer os inde til den tid, så har Frikirkenet nok endnu engang sat folk på talerstolen som ikke er kristne, og heller ikke kender deres bibel. Men jeg kan da håbe og bede til at de ledere som er medlem af Frikirkenet, og som efterhånden kan se at Frikirkenet er skyer uden regn, at de også vil melde sig ud, og måske endda lave et netværk af folk som elsker Jesus, og vil forkynde Hans evangelium i stedet. For der må da være nogen iblandt de ledere som virkelig er kristne, for hvem at evangeliet betyder mere end et sekulært netværk som ikke fungerer alligevel.
