Dette er taget fra en historie som angiveligt skulle være foregået i Alaska, en december måned i 1967. I et stykke tid havde en forholdsvis stor ulv, skabt frygt i et lille bysamfund. En ung mand ved navn Langdon havde sat sig for at gøre det af med ulven inden han gik ind i hæren. Her er hans historie frit oversat.
Han gik ud om formiddagen, 8:00, og med hans 22-kaliber riffel, skød han en kanin. Det var en usædvanlig kold dag. Men for Langdon, var det perfekt vejr for hans plan. Han gik ud i køkkenet, fandt en skarp slank slagterkniv, og drænede kaninens blod. Han gik udenfor i kulden, knækkede skæftet af og lod kniven blive kold som is. Så hældte han lidt af kaninblodet på. Blodet frøs sig fast på den barberbladsskarpe stålklinge. Da blodet var størknet, hældte han lidt af blodet på igen. Og sådan fortsatte han, indtil han havde hvad der svarede til en sodavandsis. Dette var bare en blodis, med en barberbladsskarp kniv inden i sit centrum. Der var måske halvtreds lag blod over kniven, og det tog et stykke tid at fryse den, men bladet var gemt godt inde i blodsisen.
Den nat, skjulte Langdon blodisen ude i nærheden af et træ, gravet en smule ned i sneen. Han kunne ikke selv sove, han ventede på ulven. Den kom på kl 2 om natten, men dens lugtesans fik ulvens tanker væk fra dens oprindelige mål. Den fandt den indbydende is af blod og begyndte at slikke på den. Langdon bemærkede at ulven nød hvert sekund, hvert enkelt slik af blodisen. Han kunne simpelthen ikke få nok. Men samtidig gjorde det iskolde blod hans tunge mere og mere følelsesløs. TIl sidst kunne han ikke rigtig føle hans tunge efter et stykke tid. Men var samtidig så fokuseret på at slikke blodet at den mistede opmærksomheden på alt andet. Den frosne blodis skarpe fare blev ligeså stille blotlagt. Men ulven fortsatte med at slikke, uvidende om at den skarpe kniv nu langsomt begyndte gennemtrænge hans følelsesløse tunge. Han begyndte at bløde fra sin egen tunge nu, og det var nu en smag af sit eget varme blod der blev blandet med kaninblodet. Og jo mere blodet flød, jo mere forførende var det for ulven. Så selvom ulvens tunge nu blev skåret og flænset i større og større stykker, var der ikke noget der stoppede ham, for blodet flød frit , og det begejstrede ham at han havde fundet en sådan magisk kilde af endeløs glæde. Så fantastisk en følelse af velvære. Da kniven var fuldt eksponeret, var det for sent, Udyret kollapsede af blodmangel oven på kniven. Og der ville den ligge så alle kunne se den næste morgen, så alle kunne se at dens begær efter blod, var det der dræbte ulven.
Vi er ikke forskellige
Menneskets begær efter synd virker på samme måde. Vi søger synden og ønsker at den skal give os tilfredsstillelse. Og når vi først dykker ned i den, forfører den os så vi ikke opdager at vor lyst til den er det samme som dræber os. Ødelægger os, og gør os mere og mere skyldige overfor Gud.
Gud kunne have ladet os være. Han kunne have ladet os svælge i synd til vi døde og så lade os gå til Helvede uden at have advaret os. Men det gjorde Han ikke. Han blev menneske og kom hertil og bar vore synder på korset. Betalte al vor skyld. For at dem der ville indse at deres liv var elendigt, for dem der ville indse at de levede et liv i oprør mod den Gud der havde skabt dem, kunne få lov at vende om fra deres eget liv, og få nyt liv i Kristus Jesus.
Men for dem der vil leve deres eget liv, og er tilfredse med det liv de lever. For dem vil det være afgrunden der er i vente. En afgrund som tyngden af deres egen synd vil trække dem ned i. Det er de syndere der hellere vil leve i synd, hellere vil leve i urenhed, end de vil vende om til den Gud der har sørget for at de kunne undgå den kommende dom.
9 replies on “Ulven der dræbte sig selv”
En underholdende og (måske…) opbyggelig historie, som så mange andre her på denne hjemmeside 🙂
Og, i lighed med de andre historier, er den kun det — en historie. -Oversatte du den frit fra denne novelle http://ezinearticles.com/?Blood-Glut-%28A-Two-Part-Short-Story%29&id=1277672 ??
Den foregår godt nok i Virginia, men hvad Søren gør det, når det er en god historie! Eller måske videredigtede du på den mere klassiske, eskimo-version fra bogen “The Pursuit of Faith” af Jimmy Sites eller skal vi helt tilbage til Paul Harveys eskimoversion fra 1966, hvor historien blev brugt som en parabel omkring skat? Uanset hvad, så er det her lille eventyr ved at være en hel lille klassiker blandt jer kristne, ser det ud til: http://msgboard.snopes.com/message/ultimatebb.php?/ubb/get_topic/f/24/t/001488.html 🙂
Alt dette bare for at sige: Du binder folk historier på ærmet, Rene Vester 🙂
Historien er utvivlsomt opdigtet, men pointen er nu god nok.
Men det skal vel med, at det er Gud, der i sin vrede overgiver mennesker til synden for at de om muligt må få nok af den og omvende sig. Så intet menneske kan vel være helt uvidende om sin synd. Men omvendelse er kun muligt, p.g.a. Jesus, der har taget syndens straf for de, som vil tro på ham.
Her på jorden har Guds vrede et pædagogisk sigte (at man må komme til tro og omvende sig). I det næste liv er målet med Guds vrede udelukkende at straffe mennesker. Der er det ingen mulighed for omvendelse.
PS
For den som har tre timer er der her en undervisningsserie om menneskets situation og om Guds udvælgelse til frelse:
http://www.ligonier.org/learn/series/chosen_by_god/
Kristoffer du skuffer mig, jeg troede at du var i stand til at læse. For din anklage er helt ved siden af, jeg har ikke forsøgt at binde nogen en nhistorie på ærmet. Læg mærke til hvordan jeg indledte historien. Der står der “angiveligt”. Så jeg påtvinger ikke nogen at dette skulle være en 100 procent sand historie. Men til gengæld er den ikke utroværdig. Og du har jo selv vist at du så udemærket forstod den, og var så irriteret over den at du var parat til at spilde tid på at finde ud af om det var en sand historie bare for at have et eller andet virkelig dårligt argument imod historiens argument. Men måske er det forskellen på dig og mig at jeg tager min synd seriøst i og med jeg ved at synd er overtrædelse af Guds lov, og du vil gribe fat i den mindste lille visne gren du kan bruge for at fortsætte et liv i synd. Men det er dit valg og du kommer selv til at stå til ansvar overfor Gud på dommens sag. Som det ser ud til lige nu kommer du til at stå alene uden Jesus den dag, og dermed uden en der har betalt din syndegæld til Gud.
Hvad med bare at erkende dit behov for tilgivelse og omvende dig mens tid er, istedet for at gribe fat i visne smågrene der ikke kan redde dig?
Historien ER utroværdig, det var derfor jeg brugte 5-10 minutter på at finde ud af hvor den kom fra 🙂
-Og husk nu, at jeg ikke mener der findes en ting som “synd”. Det er et religiøst begreb, og jeg er ikke religiøs 🙂
Jamen Kristoffer dog forstår du slet ikke at det lige netop de argumenter du kommer med her som viser at historien og sammenligningen havde den effekt den skulle have? Enten ville man forstå at synd er forfærdelig i Guds øjne og finde ud af hvad man skulle gøre ved den, eller også ville man stadig kunne se at synd er forfærdelig i Guds øjne, men forsøge at finde et eller andet tåbeligt og uholdbart argument for at ens synd ikke er et problem, også selvom det betyder at man skal bruge tid på at undersøge om noget passer som stadigvæk kun er blevet angivet som “angiveligt”.
Kære Krisotffer al din aktivitet og din brug af ressourver på dette viser kun at du godt inderst inde ved at du en dag skal stå foran Gud. Men alle dine forsøg på at finde et argument imod det vil falde til jorden den dag. Det gør de såmænd også i dag selvom du påstår du har svært ved at se det. At du overhovedet bruger tid på det her viser at du godt ved du har et problem som du bare ønsker at ignorere. Er faktisk ret ærgerligt.
At jeg bruger tid på de her sider, viser blot at jeg har et problem med at personer binder folk historier på ærmet, uanset om det drejer sig om små opbyggelige fabler eller om jordens alder og udvikling. 🙂 Og, selvfølgelig, at jeg kan lide at drille dem som gør det 😉
-Det er mig i øvrigt en kilde til uendelig underholdning at nogle af jer kristne folk er så fantastisk overbeviste om at vi, der ikke abonnerer på jeres mytologi, i VIRKELIGHEDEN faktisk tror på det, men bare ikke vil indrømme det 😀
Frelsen er for dem, der ønsker det. Nogle siger nej, det accepterer kristne selvfølgelig. Vi må jo alle selv bære konsekvenserne af vore valg.