Noget som jeg ofte har set i trosbevægelsen, er prædikanter der påstår at hvis man er god til at give penge til kirken (hvilket ofte for dem betyder prædikanten), så vil det medføre en økonomisk velsignelse for en selv. Så giv 1000 kr, og få 100.000 kr tilbage er sådan lidt firkantet det de siger. Den påståede danske apostel Jens Garnfeldt fortalte til at møde jeg var med til for ca 15 år siden hvorfor han var rig. Det var fordi når han hilste på en stor gudsmand, så lå der altid mindst 5000 kr i hans hånd til den gudsmand. Og de penge fik han så mangfoldigt tilbage igen. Tænk engang at nogen kan finde på at sige sådan noget. Reelt set var det jo for at få andre til at give ham penge i hånden når de hilste på ham, og det har sikkert nok virket for ham. Men ikke for dem der har givet ham penge.
Men udover at det ikke er et bibelsk løfte at vi skal få pengene mangfoldigt tilbage igen når vi giver til kirken, så er problemet ved at proklamere disse løfter, at man får et billede af Gud som ikke er bibelsk, men hedensk. Hedenske guder er nogle man ofrer til, for at få en velsignelse. Bibelens Gud har allerede fået sit offer i form af Jesus Kristus. Det vi kan ofre er os selv og vores tid og penge. Men de ofre vi giver til Gud er taknemmelighedsofre, fordi vi er taknemmelige for Hans frelse og kærlighed. De ofre man finder i hedensk religion handler om at få magt, rigdom og sine ønsker opfyldt. Det ser vi bl.a. i woodoo-dyrkelsen. Her kan man komme til en woodoo præst (eller præstinde) og bede denne om at kaste en forbandelse på en anden person, indtil denne person som man vil kaste forbandelsen på gør som man vil. Jeg hørte engang om en kvinde der ville giftes med en bestemt mand. Men han ville ikke giftes med hende. Så hun gik til woodoopræstinden og fik hende til at kaste en forbandelse på manden, indtil han gik med til at lade sig gifte med kvinden. Uhyggeligt nok virkede forbandelsen og manden lod sig til sidst gifte med kvinden.
Vi har også haft ofringer i den danske hedenskabshistorie. I Danmark har vi bl.a. haft små guder som vi har dyrket for at det måtte gå os godt. De hed nisser. Nissen var jo en lille husgud, som man måtte stå sig godt med. Man var altså bange for at nissen kunne blive sur og kaste forbandelse på ens hus. Derfor troede man at det var en god idé at give grød til nissen oppe på loftet. Hvis man ikke gav nissen grød, ville han måske blive vred og kaste sygdom over dyrene på gården. I dette tilfælde var det nok bedre ikke at stille grød op på loftet, da det tiltrak skadedyr som mus og rotter der spredte de selvsagte sygdomme man ønskede at undgå. Men ikke desto mindre ofrede man til husguden for at det måtte gå en godt.
På samme møde gør man i både indiansk, hinduistisk og diverse andre hedenske religioner. Man ofrer til guderne for at man må få sine ønsker opfyldt, og for at det må gå en godt. Men det er ikke derfor at en kristen skal give af sine penge til kirken eller til kirkelige opgaver, eller til prædikanter der har behov for løn. Vi skal give fordi vi er taknemmelige for Gud og Hans frelse til os.
Det er godt at give til Guds rige, og det arbejde der foregår i Guds rige. Men at skade folks økonomi og tro ved at love folk flerfoldige tilbagebetalinger af det man giver til en prædikant er direkte syndigt. Det er ikke kristendom en sådan prædikant prædiker. Heller ikke selvom den prædikant ser særlig hellig ud og udfører påståede mirakler. Giv i stedet til mission og prædikanter som prædiker evangeliet. Det er der en løn for, og den løn får vi dels i Himlen, og dels her på jorden. Begge steder får vi den i form af glæde over at kunne give til Guds rige, og glæde over dem som kommer til tro igennem det arbejde vi støtter.
At udskifte bibelens Gud til at blive en hedensk er ikke noget der kun foregår i kirken i dag. Jøderne gjorde det også indtil flere gange, og Gud hadede det også dengang. Den mest kendte historie om dette finder vi i anden Mosebog, hvor jøderne udskifter Gud med en guldkalv. Senerehen ser vi at jøderne ofrer til både Moloch og Baal, og tilmed gør det i Guds tempel. Den fejl skal vi ikke begå, men i stedet holde os til bibelens Gud, for Han er en Gud der fortjener at blive lovprist, tilbedt og æret.
Jeg har for resten talt lidt om det at prædike en hedensk gud i stedet for den kristne Gud i min seneste prædiken. Den kan du høre her:
