Categories
Falsk Lære

Tåbelige udtalelser af Brian McLaren

Todd Friel som er vært på www.wayofthemasterradio.com har startet et tv-program ved siden af kaldet Wretched. I dette klip derfra får man lov at høre nogle ret underlige udtalelser fra Emergent Church Guru Brian McLaren. NÅr man hører dem, så kan man undre sig over at der overhovedet er nogle kristne som kan påstå at McLaren er en kristen med et godt budskab. Men vurder selv.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

11 replies on “Tåbelige udtalelser af Brian McLaren”

Utrolige citater – er de taget fra hans bog og læst op? For ham der læser dem op er jo ikke Brian McLaren eller? Hvad er forbindelsen lige? Det er i jo så tydeligt vranglære at man blot må tage afstand.

Hej David
Nej ham der læser op er en skuespiller som får ordene til at lyde endnu mere tåbelige. Når McLaren selv siger det, er han dygtig til at udtale det med en tone der får det han siger, til at blive til en stråmand. Det er det jo ikke alle der kan gennemskue, og jeg tror det er en af årsagerne til de har valgt denne model.
Jeg tror at udtalelserne er en blanding af det han har skrevet og sagt. Det er sandsynligvis ikke sagt i en sammenhæng. Men Todd Friel viser blot at en der kan komme med så mange selvmodsigende udtalelser burde man tage afstand fra.

Personligt synes jeg at McLarens udtalelser ligner meget den som liberalteologerne kom med i halvfjerdserne. Dengang sagde mange i kirkerne stærkt fra overfor den. Selv i de sekulære medier havde man problemer med dem. Men i dag har den slags lære fået indpas i vore kirker som om det er en naturlig del af kristendommen.

Jeg deler meget af det Brian D. McLaren siger – han har virkelig gjort meget for mig som kristen, og jeg er ham dybt taknemmelig. Brian McLaren er en god man, og de behandler ham ikke særligt næstekærligt i den video. Hvorfor kan vi ikke have mere respekt og kærlighed for hinanden som kristne, selvom vi kan være uenige på forskellige punkter?

Mark du er velkommen til at dele det McLaren siger. Men det er ikke kristendom han prædiker, men noget andet.

Kristne skal have respekt for hinanden, og også for hinandens forskellige meninger. Men ikke når det drejer sig om kernepunkter ved evangeliet. Det er her McLaren falder helt ved siden af. Han kan være enige med folk og kristne om en masse. Men når det kommer til evangeliet, er det et helt andet evangelium han prædiker. Med andre ord er det ikke evangeliet han prædiker.

Men hvis du siger du er en kristen, og kan få noget ud af at læse bøger af en mand der siger at det at Gud straffede min synd ved at lægge den på Hans egen søn, svarer til kosmisk børnemisbrug, hvordan kan du så få det til at svare til din kristendom? Er det en kristendom der bygger på Guds ord, eller dine egne følelser?

Hej Rene. Og tak for dit svar, jeg havde faktisk ikke regnet med et, da jeg opdagede, at denne samtale er helt tilbage fra 2008. Jeg har stor respekt for din holdning og følelser omkring evengaliet og kristendom, og jeg håber, at du har samme respekt over for mig som kristen bror. Jeg har bare oplevet, at Brian McLaren har noget helt andet på hjertet, end du du for eksempel skriver til mig i dit svar om kosmisk børnemisbrug…med sådan en sætning misforstår man meget let det, Brian McLaren har at sige. Jeg er meget åben over for en samtale omkring det hele over f.eks. mail, hvis du har lyst.

Jeg er helt enig med dig Mark. McLarens bøger har reddet min tro. Efter mange år i fundamentalisme viste hans bøger (og mange andres), mig at Gud er større end fundamentalismens snævre måde at tænke på.
Det er interessant at fundamentalister, som jo mener at de har en stærk og forankret tro i Gud og bibelen, er så bange for at nogen skal prædike noget der er anderledes. Der er meget frygt i fundamantalismen – det er der ikke i Gud.

Så Mikael du siger altså at en mand som ikke prædiker evangeliet har reddet din tro. Det er jeg ret undrende overfor. For er det så en kristen tro du har fået reddet, eller blot en diffus tro på en gud som du har fået reddet?

Med andre ord, Brian McLaren prædiker ikke evangeliet. Han afviser det jo. Du vælger en mand der afviser evangeliet som den der har reddet din tro.

Kære René.

Jeg er helt uenig med dig, men ønsker dig guds ledelse på din vandring.

vh Mikael

Det ville da være interessant at vide hvilken del det er du så er uenig i. Er det følgende.

“Så Mikael du siger altså at en mand som ikke prædiker evangeliet har reddet din tro.”

Eller er det:

“Brian McLaren prædiker ikke evangeliet”

I fald det er det sidste så må du jo så vise hvorhenne McLaren prædiker evangeliet. Hvis det er det første, så fatter jeg ikke lige hvordan det hænger sammen. Og så kan du jo kalde mig dum hvis du vil (det har jeg hørt før så det bliver jeg ikke sur over Mikael), men der er bare et eller andet så jeg ikke kan få til at hænge sammen så.
Kan du få det til at hænge sammen, så må du meget gerne vise hvordan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *