Der var en der påstod overfor mig at de personer som jeg kritiserer for at være vranglærere, falske profeter o.l. ikke kunne finde på at skrive som jeg gjorde, om folk som mig. Det var i hvert fald sådan jeg forstod det. Men det nu ikke sandt. Rick Warren har masser af gange taget til genmæle overfor hans kritikere, og ligeledes har Rob Bell (på en ret ynkelig måde) og mange andre. Men en af dem der træder allermest frem lige nu er den purpose drevne smarte unge pastor Stephen Furtick.
Furtick og hans kirke Elevationchurch, har fået en del kritik for sin meget søgervenlige tilgang, som går helt udover hvad der er normalt i kirke. Ligner lidt noget fra en smart ungdomskonference, med peptalk, høj musik og cool tøj. Furtick er blevet ret vred over det, og har fået lavet en video hvor jeg da skal love for at hadet kommer meget kraftigt til udtryk, overfor dem han kalder “hadere”.
Okay, Furtick er vred, men hvor er Jesus i denne video? Han taler ganske vist om gud på en eller anden måde, men det kunne sagtens bruges af andre religioner. En muslim kunne sige det samme, en hindu kunne sige det samme, og en new age tilhænger kunne sige det samme. Måske skyldes det at Furticks billede af Gud er forkvaklet og diffust. Her kan du høre Furtick sige at da Gud sagde til Moses hvem Han var, så sagde Han ”Jeg er den jeg er”. Det misforstår Furtick fuldstændig når han påstår at Gud ikke var i stand til at definere hvem Han var, og derfor i sætningen ”Jeg er den jeg er” bilder folk ind at det handler om at Gud er den folk ønsker Han må være for dem. Men Furtick kan sige det i smart tøj, og med lækkert hår, og så må det jo passe.
Istedetfor at Furtick var så vred, ville jeg ønske han prædikede Guds ord som Guds ord er. Det ville betyde at dem der ville kritisere ham, ville være folk der ikke brød sig om Guds ord. Men at dem der ville støtte ham, ville være folk der også elskede Guds ord. Hvilken gruppe er mon det bedst at få kritik fra, hvis man skal vurdere kritikken som et sundhedstegn?
Lad os lige se på en af de kritiske videoer som Stephen Furtick tilsyneladende synes er hadsk. Husk slutningen og læg mærke til hvor der er mest såkaldt “had” at se.
2 replies on “Stephen Furtick hader, men ser lidt smart ud samtidig”
Er den mand virkelig en åndelig leder?
Det eneste han fortalte var, at man kan få og få. Han sætter mennesket i centrum. Hvad med at søge Guds rige først. Næ,næ jeg vil ha´og jeg vil ha´. Hvor var evangeliet ? Nu er det naturligvis kun et lille udpluk og giver ikke det fulde billede, men dog nok til, at man kan danne sig et indtryk.
Selvfølgelig er Gud Yahweh Yireh – vor forsørger – men han er så uendelig meget mere.
Den 1. video siger jo alt.
Den 3. der er ment som en parodi, er desværre kun alt for sand.
Jeg er helt ueing i at få klip er nok til at danne et indtryk. Læs han bog Sol Stå Stille. Særligt de første kapitler fortæller hvordan han søger Gud…