Jeg har efterhånden læst i bibelen mange gange, men jeg har endnu ikke fundet det skriftsted, hvor der skulle stå, at hvis man beder Jesus om at komme ind i sit hjerte, så er man frelst.
For det viser sig at det heller ikke står i biblen. I stedet for står der, at man skal omvende sig, erkende sin synd og tro på evangeliet om Jesus Kristus. Det er også det, Jesus starter med at prædike i Markusevangeliet 1.15:
“Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Desværre er det ikke det, vi hører, når prædikanterne af i dag indbyder folk til at blive frelst. Jeg hørte engang en meget kendt dansk forkynder, der efter at have bedt for syge, sagde: “det her med Jesus, det kan også blive en del af dig. Det er ikke så svært, du skal bare række din hånd op og gentage denne bøn”. Og så kom hans bøn, som ikke omhandlede synd, heller ikke omvendelse og heller ikke korset. Nej, den handlede bare om at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte, og så var man frelst. Lidt ligesom instant coffee. Nemt og billigt nok til at man ikke gider tænke over det. Jeg tror, at fyrre mennesker rakte hånden op. Og menigheden der var superbegejstret for, at fyrre sjæle var blevet frelst – troede de. Men nej, det var ikke frelst, og det viste sig også bagefter, da det var de færreste af dem, der efterfølgende begyndte at komme i kirken. Og dem, der begyndte at komme faldt også hurtigt fra, og til sidst var der ikke nogen tilbage.
Hvad var der galt? Ja, for det første havde prædikanten misforstået, hvordan man bliver frelst. Det kan ikke ske uden omvendelse. Han havde ikke fortalt, hvorfor vi er syndere, der har brug for at omvende os fra os selv og give vore liv til Jesus.
Desværre er denne prædikant ikke en enlig svale. Hans metode er efterhånden blevet normen for, hvordan man prædiker evangeliet i dag. Prædikanterne i langt de fleste kirker kender ikke Guds ord, og mange af dem, der kender det, vælger at bøje det, så det passer ind i en moderne verdens forståelsesmønster.
Gid disse prædikanter ville omvende sig og prædike Guds ord som Guds ord er. Ligesom Martin Luther, Charles Spurgeon, John Wesley og Paulus gjorde. Ellers gør vi Guds ord harmløst og virkningsløst, og hvad skal vi så bruge det til?
