Er Sabbatten noget vi skal overholde i dag, eller er der en ny frihed i Kristus? Det har John MacArthur svaret meget klart på i denne artikel som jeg har oversat til dansk her nedenunder:
Vi mener, at de gammeltestamentlige bestemmelser for Sabbatten er ceremonielle, og ikke moralske aspekter af loven. Som sådan er de ikke længere i kraft, men er gået bort sammen med offersystemet, det levitiske præstedømme og alle andre aspekter af Moses lov, som var før Kristus. Her er grundene til at vi har dette synspunkt.
1. I Kolossenserbrevet 2.16-17, henviser Paulus udtrykkeligt til sabbatten som en skygge af Kristus, som ikke længere er bindende, idet at Kristus nu er kommet. Det står helt klart i disse vers, at det er den ugentlige sabbat som er i betragtning her. Udtrykket “fester eller nymåne eller sabbatter” henviser til de årlige, månedlige, og ugentlige hellige dage i den jødiske kalender (jvf. Første krønikebog 23.31, Anden krønikebog 2.3, 31.3; Ezekiel 45.17, Hosea 2.13). Hvis Paulus henviste til særlige ceremonielle datoer for hvile i denne passage, hvorfor skulle han så have brugt ordet “sabbat?” Han har jo allerede nævnt de ceremonielle datoer, når han talte om festivaler og nye måner.
2. Sabbatten var et tegn på den Mosaiske pagt til Israellitterne (Anden Mosebog 31.16-17, Ezekiel 20.12, Nehemias 9.14). Men da vi nu er under den nye pagt (Hebræerne 8), er vi ikke længere forpligtiget til at overholde de regler der hørte under den mosaiske pagt.
3. Det Nye Testamente befaler aldrig kristne at overholde sabbatten.
4. I vores eneste glimt af en tidlig kirke gudstjeneste i det Nye Testamente, mødtes kirken på den første dag i ugen (Ap.g 20.07).
5. Ingen steder i Det Gamle Testamente er de hedenske nationer befalet at holde sabbatten eller fordømt for ikke at gøre det. Det er bestemt mærkeligt det ikke er tilfældet, ifald at det var således at sabbatten var beregnet til at være et evigt moralsk princip.
6. Der er ingen tegn i Bibelen på at nogen som helst holdt sabbatten før Moses tid. Ej heller er der noget bud i Bibelen som viser man skulle holde sabbatten før den blev givet som lov på Sinais bjerg.
7. Da apostlene mødtes i Jerusalem råd (Ap.g 15), pålagde de ikke at de ikke-jødiske troende skulle overholde sabbaten.
8. Apostelen Paulus advarede hedningerne om mange forskellige synder i sine breve, men at bryde sabbatten var aldrig en af dem.
9. I Galaterne 4.10-11, irettesætter Paulus galaterne for at tro at Gud forventede at de skulle overholde særlige dage (herunder sabbatten).
10. I Romerne 14.5, forbyder Paulus dem, der overholder sabbatten (disse var uden tvivl jødiske troende) at fordømme dem, der ikke overholdt dem (ikke-jødiske troende).
11. De tidlige kirkefædre, fra Ignatius til Augustin, lærte, at Det Gamle Testamente sabbat var blevet ophævet, og at den første dag i ugen (søndag) var dagen, hvor kristne skulle mødes til gudstjeneste (i modsætning til påstanden mange syvende dags adventister hævder, at søndagsgudstjenesten ikke blev indført før det fjerde århundrede).
12. Søndag har ikke erstattet lørdag som sabbatten. Herrens dag er snarere en tid, hvor de troende samles for at fejre Hans opstandelse, som fandt sted på den første dag i ugen. Hver dag for den troende er en sabbatshvile, da vi er ophørt fra vores åndelige arbejdskraft og hviler i Herrens frelse (Hebr 4.9-11).
Så mens vi stadig følger det mønster som gør at en dag i ugen, bliver til en dag hvor Herrens folk samles i tilbedelse, så vil vi ikke henvise til dette som “sabbatten”.
Du kan læse originalen på dette link: http://www.gty.org/resources/questions/QA135
