Categories
Kommentar til medierne

Sand.omvendelse.dk nu med mobil website

Til de af bloggens brugere der er vant til at besøge hjemmesiden igennem deres smartphone (og dem er der godt nok mange af efterhånden), I vil fra i dag se at det er blevet langt nemmere at bruge https://sand.omvendelse.dk fra mobilen. Hvorfor skriver jeg så det, kunne nogen spørge? Har det nogen betydning om en hjemmeside er tilrettet mobiltelefoner eller ej, er det ikke budskabet der er vigtigst?

Begge dele er rigtigt, men der er noget man nemt kan misforstå. Vi lever i en digital tidsalder, hvor rigtig mange ting foregår digitalt. Dvs mange mennesker finder deres informationer på nettet, og distribuerer dem videre på nettet. Og nettet i sig selv er ikke forkert, men mange af de ting der findes på nettet er forkerte, og dertil er der også flere der bruger alt for meget tid på nettet, hvilket jeg da selv skal være opmærksom på. Men hvis kristne vil have deres budskab ud, nytter det ikke at kun stå i kirken og prædike. Vi må have budskabet ud, og hvorfor ikke få det ud der hvor der er folk i forvejen? Det er der på nettet. Men en anden ting ved nettet er at mange har lav tålmodighed der. En hjemmeside skal være nem og brugbar for at folk forbliver på den, og synes det er en god oplevelse. Derfor er der heller ikke noget galt i at lave kirkelige hjemmesider der er nemme at bruge, og giver en god oplevelse. Fornyelse af den slags er ikke forkert, vi skal jo følge med på måden man kommunikerer på, men uden at ændre på det vi skal kommunikere! Hvilket desværre er noget flere folk har sagt, men vist at de ikke magter at leve op til. Tag eksempelvis Rick Warren som et stjerneeksempel på en der fornyede kirkens kommunikation, men mistede budskabet om Kristus. (Læs mere om Rick Warren her eller skriv hans navn i søgefeltet).

Men, her er det så at der kommer et men. For der er nogen tendenser til, at det betyder mere at give folk den gode brugeroplevelse og nemme brugbarhed, end et give folk evangeliet. Alt for mange kirkelige hjemmesider er så fokuseret på at være top og popsmarte at man har glemt hvorfor man egentlig er en kirke. Men den brugervenlige side, må ikke skubbe hovedbudskabet ud. Tænk hvis TDCs hjemmeside bare handlede om at give brugerne en god oplevelse at TDS helt glemte hvad det var de ville sælge folk. Så ville TDS da hurtig gå neden om og hjem. På samme måde må kirken også sørge for at have et klart fokus på hvad evangeliet er, så det er nemt at forstå for en udenforstående hvad den kirke står for.

Så det at jeg nu har gjort denne side brugervenlig til mobiltelefoner, betyder ikke at jeg drosler ned på budskabet, tværtimod. Men at det nu bliver nemmere at få budskabet ud. Det har nemlig vist sig, at folk bruger ret lang tid på at surfe hjemmesider når de er på farten og har en smartphone på sig. Enjoy.

By René Vester

Omvendelse.dk styres af René Vester. Siden vil informere om hvad der er bibelsk kristendom, og afsløre hvad der er ubibelsk. Alt for mange kirker i dag, er mere påvirkede af deres egen kirkekultur, end af Guds ord. Nogle kirker er endog mere påvirkede af denne verden, end af Guds sande ord.
Derfor vil der sandsynligvis være nogle der vil føle sig trådt på efter at have læst det der står her på bloggen, og på omvendelse.dk.
Det er dog ikke for at træde på nogen, at denne hjemmeside er oprettet, men udelukkende for at fremme de bibelske sandheder.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere mine blogs, eller sende en mail til info@omvendelse.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *