Dette er ikke en stor afsløring, men en forberedelse på noget jeg vil skrive om i senere indlæg, som jeg undrer mig over sker i kirken. Men måske du allerede kan se hvor det er jeg vil hen.
Jeg så denne video som viser noget fra et tværreligiøst møde som er sat i stand af den forhenværende Premierminister for England Tony Blair. En af de inviterede er Rick Warren, som desværre skal repræsentere kristendom.Jeg hører ham faktisk ikke et eneste sted fortælle hvad kristendom er. Det lyder mere som en humanist der tror det bare handler om at vi får en bedre verden at bo i, og om vi ikke bare kan være gode venner. Jeg undrer mig over at han taler om andre trosformer, som om det ikke har nogen betydning hvad man tror på. Men okay, bedøm selv om Warren på et eneste tidspunkt i denne 10-minutters tale giver os evangeliet. For jeg har ikke kunnet høre noget. Meget interessant er det at høre at han indrømmer at han er med i en organisation der hedder CFR (Council of Foreign Relations). Han siger det ved 6 minutter og 30 sekunder. Hvad mon det er for en organisation og hvad er dens formål? Det vil jeg komme ind på en anden gang.
Ja jeg vil ikke komme med så mange afsløringer i dette indlæg, men lade dig se det selv, og selv vurdere om der er noget galt med det Rick Warren står for.