Categories
Falsk Lære

Et vrag som mig

Trofaste læsere har den sidste tid været vidne, til en diskussion omkring hvordan kristne skal se på sig selv. Der har været nogen der har påstået, at det var forkert at se sig selv som en synder der var frelst af Guds nåde. Det skyldes at de har hørt på Heavy Metal præsten Bob Beeman, som åbenbart er en man lytter til i nogle kirkelige kredse. Personlig mener jeg ikke at det burde være nødvendigt at debattere den slags, selv folk der ikke er kristne, er udmærket klar over at kristne ser sig selv som syndere frelst af Guds nåde. Det er ganske almindelig almen viden og accepteret i alle ortodokse kirkelige kredse. Men når der så kommer en som Bob Beeman med ”ny åbenbaring” så er det åbenbart spændende og nytænkende og befriende som nogen har påstået.

Hvad siger bibelen?
Men okay det var så min mening. Hvad der er vigtigere er at finde ud af hvad der står i bibelen. Lad os kigge på den person som har skrevet størstedelen af det nye testamente, apostlen Paulus. Eftersom hans skrifter er blevet en del af de kanoniske skrifter, kan jeg også tro på at de er troværdige, bibelsk korrekte og i overenstemmelse med god bibelforståelse. Hvordan så Paulus så på sig selv? Så han sig selv som en helgen, eller som en synder der var frelst af Guds nåde. Her er tre skriftsteder som viser hvad Paulus mente om den sag.

”For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.” Første Timotheus 1.15

Eller her hvor han omtaler dengang hvor Jesus viste sig for ham på vej til Damaskus:

”Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig.” Første korinterbrev 15.8-10

Eller her hvor han fortæller om at han er kaldet til at prædike evangeliet til hedningerne:

”som jeg blev tjener for ved Guds nådegave, der blev skænket mig ved hans kraft og styrke. Jeg, den ringeste af alle de hellige, fik den nåde at forkynde evangeliet om Kristi uransagelige rigdom for hedningerne” Efeserbrevet 3.7-8

Paulus så sig selv dels som en hellig mand, som han skriver til efeserne, men samtidig som en synder, og ikke bare en hvilken som helst synder, men som den værste. Var han den værste, tja det ved vi ikke, men sådan oplevede han sig selv, og der ser vi Paulus sande tilgang for kristne til dette. Vi burde alle se os selv som den værste af de værste, pga vores lovbrud og liv i fjendskab mod Gud. Paulus vidste godt at der kun er en der er skyld i at han kan kaldes hellig. Det skyldtes at Gud havde helliggjort ham, pga Jesu stedfortrædende død på korset. At Gud havde helliggjort Paulus, betød på ingen måde at han forsøgte at vige udenom den tanke og virkelighed at han var syndig, og havde en syndig natur. Han kendte sig selv nok til at vide at uden Ham der helliggør, er han selv elendig. Dette gør Paulus ret meget ud af at vise. Ca ligeså meget som Bob Beeman gjorde ud af at vise at det var forkert at sige sådan.

Så når folk i kirken påstår, at kristne ikke må se på sig selv som syndere der er frelst af nåde, så skal det påtales, for det er simpelthen forkert. At folk kan forsvare den slags burde måske være mig en gåde. Men jeg har på fornemmelsen at den slags bliver forsvaret af en eneste grund; man kan ikke lide at erkende at ens forbillede er på vildspor. For det er ikke rart at forholde sig til, at dem man har tillid til og respekterer, har sat sig selv udover skriften. Det kan jeg godt sætte mig ind i, for det har jeg også erfaret at være nødt til at erkende, og derefter også konfrontere folk jeg respekterede med dette.

Men det er nu engang således at det er skriften der er autoriteten, og ikke underviseren. Så hvis det der bliver undervist, ikke er i overenstemmelse med skriften, så er det undervisningen som skal tilbagevises, og i dette tilfælde også underviseren.

Indlægget om Bob Beeman og hans forkyndelse kan ses her.

Categories
Endetiden Kirke

Hvilket syn har vi på frelseren og hans efterfølgere?

´

For et par dage siden skrev jeg En jødes argument imod Jesus. Det gav nogen tanker som jeg her vil følge op på. Der er i dag en stor gruppe i kirkerne, som anser enhver form for kritik af kirken som ubibelsk. Meget kritik af kirken kan, og er bestemt også ubibelsk. Og den slags skal bestemt også påpeges som forkert. At kritisere en pastor for småfejl i personlighed og ledelse, eller lederskabet for at være langsomt i optrækket o.l. anser jeg som kritik som kristne skal afholde sig fra.

Men når kirken burde være det sted hvor evangeliets forkyndelse sker, og der så ikke er nogen evangelisk forkyndelse, så er det bestemt på sin ret at kritisere det! Det er ikke bare en kristens ret, det er også en kristens pligt at kritisere manglen på evangelisk forkyndelse, hvis den ikke er til stede. Det skal dog også gøres på en respektfuld måde, da man da godt kan vise lederskabet respekt selvom man er uenig med dem.

Men når selv den form for kritik bliver anset for ukristent, så sker det ofte med denne begrundelse: ” I skaber splid, med jeres snak!”. Og pludselig er man som kritiker ledt af kødets frugter, og viser manglende tegn på åndens frugter. Det er som om man mener at en kristen, er en der altid er fredelig, aldrig taler en imod, men bare ager en i håret og siger bekræftende ord til hinanden. En kristen må ikke være kritisk, men skal underordne sig og altid være positiv, også under en ubibelsk ledelse. Og det er forresten også det billede som mange er ved at få af Jesus.

Det kan blive et stort problem i særlig endetiden. For hvis store dele af kirkerne siger at Jesus var en der gik rundt og skabte fred i verden, (istedetfor at sige at Han skabte fred i mennesker der ville følge Ham)- så har vi en grupper som bliver anset for at være ukristelige. Fordi de skaber ufred med deres evindelige fokus på betydningen af evangeliets renhed.

Den splid vil kunne retfærdiggøre at folk som skaber splid ved at kæmpe for evangeliets renhed, vil blive smidt ud af kirkerne. Samtidig vil det også betyde at der vil være en stor gruppe som ikke prædiker evangeliet, men som vil være særdeles vellidt af verden. Der vil blive lavet aftaler mellem samfundet og kirken, hvor kirken igen og igen vil gå på kompromis med Guds ord ( ja jeg ved godt det sker allerede nu). Men hvor det vil blive gjort fordi man er drevet af en forkert “fredsånd”. Man ønsker at skabe fred hvor man er, og med verden, fordi man har misforstået Jesu budskab om fred. Et sådant venskab med verden, tror jeg kan medføre en forfølgelse af bibeltro kristne også her i den vestlige verden. Vi vil blive udstillet som dumme, intolerante, modstandere af samfundet, kværulanter, middelalderlige o.m.a. Vi ser det allerede ske i det stille nu, og det vil blive værre, hvis ikke snart at kirken vågner op og ser behovet for at prædike det sande evangelium, istedet for al den kristusløse kristendom som har overtaget så stor en del af kirkerne.

Men om det kommer så langt eller ej, så er det vigtigt at finde ud af allerede nu, hvilken frelser vi vil have. Vil vi have Ham der sagde:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

Eller vil vi have en der siger

“fred fred og ingen fare”

For det er kun en af de to frelsere der har frelsende kraft, og det er Ham vi er nødt til at følge og tro på.Den anden leder kun til fortabelse og er ikke værd at følge. Heller ikke selvom han lyder flink.

Hvis du ikke har set første afsnit så se den her En jødes argument imod Jesus

Categories
Bibelen Livet som kristen

Hvorfor skal jeg læse bibelen?

Taget fra prædikenen “Guds kærlighedsbrev”

Hvis skaberen af universet har skrevet et kærlighedsbrev til dig. Så har du god grund til at få det læst. For hvis du ikke vil læse det han allerede har sagt, hvorfor skulle du så være interesseret i at være sammen med Ham i himmelen. Nu ved jeg godt at jeg kan lyde meget grov, så derfor er jeg jo også nødt til at forklare hvad jeg mener med det her, så det ikke bliver misforstået.

Dengang jeg kun var forlovet med min kone, havde hun valgt at tage på sprogrejse til Sydamerika i sommerferien. Det var jeg selvfølgelig ærgerlig over at skulle undvære hende i en hel måned, men sådan var det. Mens hun var der sendte hun nogle breve til mig. Dem læste jeg faktisk flere gange, og nogle gange flere gange i træk. Fordi jeg elskede hende, og jeg nød at læse hendes ord til mig.

Men hvad nu hvis jeg ikke havde gidet læse hendes kærlighedsbreve til mig? Hvad tror du så der ville være sket i lufthavnen da jeg var med at hente hende? Måske ville det have foregået sådan her.

Har du fået mine breve?

Ja jeg fik et par stykker.

Var du glad for at få dem?

Ja men jeg fik dem ikke lige læst. De ligger henne i hjørnet i stuen. Jeg læser dem engang når jeg får tid.

Hvad mener du, har du slet ikke læst dem?

Nej det er jo kun nogle breve, jeg vil jo meget hellere bare være sammen med dig.

Men du gad ikke læse hvad jeg skrev til dig?

Jo men det havde jeg bare ikke lige tid til, der var andre ting der var vigtige. Jeg skulle jo også se fjernsyn.

Hvor mange vil tro at jeg var blevet gift med min kone hvis dette var sket? Ingen forhåbentlig. For så ville hun være godt dum at blive gift med en der ikke viste at han elskede hende. På samme måde er det med Gud og Hans ord. Hvis vi virkelig elsker Gud, så vil vi også elske Hans ord. Alt for mange i kirkerne siger ”åhh jeg vil så gerne have at Gud taler til mig”. Til dem siger jeg, læs hvad Han allerede har sagt. For Gud siger ikke noget nyt, der kommer ikke en ny og større åbenbaring af Hans vilje end den vi allerede har fået igennem Hans ord.

Dette ord er Guds tale til dig. Han taler stadigvæk til mennesker igennem denne bog. Han fortæller om sin kærlighed til dig igennem dette ord. Og Han advarer dig imod den kommende dom og imod et ugudeligt liv. Så den vigtigste grund til at læse dette ord, er at det er Guds kærlighedsbrev til dig. Og du kan kende Guds vilje for dit liv igennem denne bog

“Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. “119.105

Categories
Forvirret lære Kirke Livet som kristen Troens forsvar

En jødes argument imod Jesus

På Kristeligt Dagblads hjemmeside Religion.dk, kan man i dag læse overrabbiner Bent Lexners (dårlige) argumenter for at Jesus ikke er Messias. Den begrundelse han kommer med, minder en del om de argumenter nogen kommer med imod folk som går imod vranglære i kirken. Men lad os først se på hvad Bent Lexner siger.

“For jøder er Messiasbegrebet knyttet tæt til fred i verden – messianske tilstande er fredelige tilstande”

“Da Jesus ikke bragte fred ind i verden, anses han altså ikke af jøder for at være Messias”

Bent Lexner ved tydeligvis at den Messias der skulle komme, også var en Messias der kom med fred. Men han har misforstået hvilken fred det handler om. Det står jo skrevet i juleevangeliet at den fred Han kommer med, er en fred hos mennesker der har Hans velbehag (Lukas 2.14). Det er ikke en fred til denne verden der er tale om, tværtimod. Men Jesu fred er ikke lig med mangel på strid, som nogen fejlagtig tror. Jesus siger jo selv i Mattæus 10.34-36:

“Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.”

At være en troende medfører altså ikke at man samtidig kan holde fred med alle. Jesus siger meget klart, at fred med Ham, vil medføre at man vil komme i strid med andre. Hvilket vi også ser fra en anden vinkel i Jacobs brev hvor han skriver at venskab med verden er fjendskab med Gud. Men dette er noget som mange kristne har valgt at se bort fra. For hvor mange gange har jeg og andre som forsvarer den sunde lære, ikke fået følgende anklage: ” I skaber splid, med jeres snak!” Og det kan de skrive på både den ene og den anden måd, og få til at lyde bibelsk, ved at bruge fragmenterede skriftsteder som de giver deres egen fortolkning af.

Men, ja der står jo også i skriften, at en sand kristen ikke skaber splid. Men hvad er det så for en splid der er tale om her, når Jesus klart viser at Han også er kommet for at sætte splid? Svaret for mig er ganske klart. Det må være splid imellem dem som tror på sandheden, der er tale om her. En sand kristen burde skabe samling om Kristus. Vise hvem Han er, og pege på Ham som den eneste løsning. Så hvis man kun skaber splid, og ikke skaber samling om Kristus, så er der et problem, og et ret stort et.

Midt i dette emne er der dog en ting som jeg gruer for, og ser ret alvorligt på. For hvad kan konsekvensen være ved at man har et misforstået billede af Messias, hvad enten man er jøde eller kristelig? Det har jeg tænkt mig at komme ind på næste gang.
Se fortsættelsen her: Hvilket syn har vi på frelseren og hans efterfølgere?

Categories
Kirke Kommentar til medierne Troens forsvar

Jeg er enig med de irske ateister

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at irske ateister går imod en ny blasfemilov. Den lov gør det kriminelt at viderebringe materiale som kan virke fornærmende af folk som har med religionen at gøre. Til det har kritikeren Michael Nugent sagt:

“Denne nye lov er både fjollet og farlig. Den er fjollet, fordi middelalderlige religiøse love ikke har nogen plads i en moderne sekulær republik, hvor kriminallovgivningen skal beskytte mennesker og ikke idéer. Loven er farlig, fordi den intensiverer religiøse krænkelser, og fordi islamiske stater med Pakistan i spidsen allerede bruger ordvalget fra den irske lov til at fremme nye blasfemiregler i FN”

Nogle irske ateister, deriblandt Michael Nugent, har derfor taget initiativ til en hjemmeside hvor man kan se at de religiøse retninger som loven skulle “beskytte” selv er skyldige i at bryde denne lov. Og jeg støtter dem i den sag. For ønsker vi virkelig igen at leve i et samfund hvor der er institutioner som ikke må kritiseres, være de sækulære eller religiøse? Og spørgsmålet som også melder sig er: Hvad er det for religioner, som ikke kan tåle at blive stillet kritiske spørgsmål? Kan de ikke tåle at blive testet? Kan de ikke tåle at blive modsagt?

Jeg synes personligt at en tro som ikke kan tåle at blive modsagt og kritiseret,indikerer at det er en tro som er så svag at den er nødt til at få statens beskyttelse. Det synes jeg ikke skulle være nødvendigt. Så hvad dette angår, vil jeg gerne give min støtte til disse ateister. Jeg forventer selvfølgelig at de selv kan tåle at blive kritiseret og vurderet. For ellers ville det jo være hykleri. Lidt ligesom Richard Dawkins som gentagne gange har sagt nej til at møde folk der taler for Intelligent Design, og har kristen baggrund (heriblandt Ray Comfort).

“men I skal hellige Herren Kristus i jeres hjerte og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har,” Første Peter 3.15

En kirke som ikke kan tåle kritik, er ikke en kirke jeg ønsker at komme i. Kirken skal være parat til troens forsvar, hvad enten den er beskyttet af en blasfemilov eller ej. Jeg håber bestemt ikke at den slags bliver nødvendigt i vores samfund. Jeg vil foretrække et samfund der holder ytringsfriheden højt, også selvom det betyder at der er folk man er uenig med. Det er en pris jeg er parat til at betale, og det skaber da også et langt mere dynamisk og udviklende samfund når der er plads til den slags.

Se den omtalte artikel her: Kristeligt Dagblad

Categories
Falsk Lære

Den katolske kirke, Niels Christian Hvidt og retfærdighedslæren

Dette indlaeg er under redigering, og er pt ikke available.

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Overfladisk kristendom

Svin, frafald og menigheden. Podcast fra omvendelse.dk

I Mattæusevangeliets ottende kapitel,  læser vi om to besatte, som Jesus driver dæmonerne ud af, og over i nogle svin istedet. I denne prædiken har jeg gået om bag teksten, og læst det vi normalt ikke lægger mærke til ved denne fortælling. Det viser sig at der er et gemt budskab som viser betydningen af menigheden. Samt faren for frafald, når man ikke har Guds syn på menigheden. Hvad svinene har med den sag at gøre, må du selv høre for at finde ud af.

Find fem fejl
Denne prædiken havde jeg kun et døgns tid til at forberede, da jeg blev bedt dagen før gudstjenesten om jeg kunne tage over. Det sagde jeg ja til. Men det betyder også at jeg ikke fik nedskrevet og gennemtænkt alt i min prædiken. Det var mere stikord, end et manuskript jeg brugte denne gang. Noget jeg ellers ikke gør så meget mere. Men det betyder også at hvis man virkelig ønsker at finde fejl ved min forkyndelse, så er der en god mulighed for det denne gang. Der er jo flere folk der kommenterer for tiden, der åbenbart har en stor lyst til at finde fejl ved det jeg siger og skriver. Så her har de fået god mulighed for at finde dem. Jeg mener dog ikke at jeg har forkyndt afgørende fejl i denne prædiken, og mener også at budskabet vejer mere end de småfejl jeg begår. Men hvis der er nogen som har noget de synes er forkert her, så vil jeg gerne tage imod kritikken. Den blev heldigvis taget godt imod i kirken hvor jeg prædikede den, det håber jeg også der er nogen der vil gøre her på bloggen.

Titlen “Svin, frafald og menigheden” fandt jeg dog først frem til, efter jeg havde holdt prædikenen.

Categories
Brevkassen Falsk Lære Forvirret lære

Hvad er vigtigst, frugt eller lære?

Et ofte brugt argument til forsvar for en der spreder falsk lære, er at en person kan være så flink, rar og behagelig at man konkluderer at det godkender personen som kristen. Til at argumentere for det henviser man til åndens frugter i galaterne 5. Og det er bestmet også et rigtigt kapitel at henvise til. Men vi glemmer resten af galaterbrevet, når vi kun henviser til det femte kapitel. For i størstedelen af det brev, irettesætter Paulus meget kraftigt galaterne for at have skiftet den sunde lære ud med falsk lære. Og han er vred, rigtig vred. Så når vi begynder at påstå at det er nok bare at have gode frugter i form af et bestemt adfærdsmønster, så mister vi helheden. Det gør også at vi kan komme til at anerkende folk som kristne som ikke er kristne. Eksempelvis synes jeg at Dalai Lama virker som en der opfylder noget der kunne ligne åndens frugter. Men Dalai Lama er ikke en kristen, fordi han er bekendende og praktiserende buddhist. Hans lære er altså markant forskellig fra den kristne lære, ergo er han ikke en kristen. Men lad os se lidt på hvad Jesus siger om frugterne selv i Mattæus 7.15-18:

“Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.”

De frugter som Jesus henviser til her, behøver ikke kun være dem som Paulus omtaler, selvom de indgår. Frugter er et begreb som dækker ret bredt. Jeg har undersøgt hvad bibelkommentatoren David Guzik siger om netop dette. David Guzik er en person hvis bibelkommentarer jeg ofte har brugt til hjælp, når jeg skulle forberede en prædiken. Man kan finde info om ham her: Blueletterbible.org

Han siger om det vers her, at kristne skal tage sig i agt for falske profeter, og en af måderne vi skal vurdere om det er en falsk profet er på frugterne. De frugter siger han kan deles op i tre grupper. De er som følger:

  1. Hvordan lever en person? Er den livsførelse som vedkommende lever, i overenstemmelse med det Paulus skriver, om en der tjener i menigheden? Lever personen et retfærdigt liv, er han ydmyg og viser han troskab. Med troskab tror jeg David Guzik mener en der viser troskab overfor sin familie, menighed og for troen på Jesus Kristus.
  2. Vi skal være opmærksomme på indholdet af deres lære. For den sande frugt af at leve med Gud, og af at søge i Hans ord, er også at man har en lære der har fokus på hvem Gud er, og som ikke er en lære der kildrer folk i ørerne. Så en af frugterne er at læren er i overenstemmelse med Guds ord!
  3. Vi skal være opmærksomme på hvordan effekten af personens lære bliver, og er. Hvis følgerne er at folk vokser i troen, og Gud bliver større i dem, og de selv bliver mindre, så er det en god frugt. Men hvis effekten bliver folk der vil deres eget, deres egne ideer, deres eget liv på deres egen måde. Med andre ord leve et liv som ikke er Gudscentreret (på trods af at de kan fortsætte med at sige at deres liv handler om Gud) så er det ikke en god frugt. Han skriver også at hvis effekten er at folk blot vil underholdes (om Jesus) så er det heller ikke en god frugt.

I den debat der har været for nylig, synes jeg det er punkt 2 som vi har glemt. For jeg giver David Guzik ret i at en følge af at man er en discipel af Jesus, og har valgt at leve med Ham, og søge i Hans ord. Må være at man får en lære der er mere og mere i overenstemmelse med Guds ord. Hvis ens lære er fejlagtigt og på afgørende punkter doktrinære forkerte, så er det bestemt en dårlig frugt.

Med det vil jeg også påpege at vi skal passe på ikke at falde i den anden grøft og kun se på læren. For vi kan godt møde folk som har læren i orden,  men deres liv viser noget helt andet. Så ville det være ligeså problematisk. Men den sunde lære er også en frugt, og ikke en frugt vi skal underkende.

Categories
Evig dom Hvem er Gud? Synd Troens forsvar

Ønsker vi ikke at Gud er retfærdig?

Ofte siger folk at det da ikke kan være meningen at Gud vil dømme mennesker. Men ønsker vi virkelig det når det kommer til stykket? Er sandheden ikke at det er langt at foretrække at Gud er retfærdig i sin dom, end at Han vælger at ignorere folks forbrydelser?Lad os tage et eksempel:

Hvad hvis nogen gjorde den person som du holder allermest af fortræd. Med fortræd mener jeg virkelig forbrudt sig imod den du elsker højest. Lad os antage at det kunne være voldtægt, tortur eller mord. Du vidste hvem der havde gjort forbrydelsen, og fandt bagefter ud af at forbryderne ikke ville blive anklaget fordi det offentlige retssystem, var ligeglad. Det er måske svært for os i Danmark at forestille sig, men der findes lande hvor det er tilfældet. Hvis det skete, ville du så ikke blive vred. Ville du ikke føle at det ville være så uretfærdigt, at du måske endda kunne finde på selv at finde på at opsøge forbryderne og udøve retfærdighed.
Hvad hvis det var dine børn det var sket for? Ville du så ikke gå meget langt? Ville du finde dig i at nogle havde forbrudt sig mod dine børn? Ville du ikke sørge for at retfærdigheden ville blive udøvet?
Jeg ved at hvis jeg ikke kunne få politiet eller retssamfundet til at tage en sådan sag op, og jeg virkelig havde gået langt for at få dem til det uden held. Så ville jeg se mig nødsaget til personligt få fat i de personer der havde forbrudt sig mod mine børn og straffe dem. Nej, jeg er ikke tilhænger af selvtægt. Men jeg ville ikke finde mig i at se at en sådan uretfærdighed kunne få lov at stå ustraffet. Jeg ønsker retfærdigheden skal ske, og det ville du også gøre.
Derfor ønsker jeg, og du heller ikke, at Gud skulle være uretfærdig. Du ønsker en retfærdig Gud. En Gud der straffer forbrydelser. Hvis Gud ikke var retfærdig ville forbrydere ikke få den straf de fortjener. Bibelens Gud er retfærdig, for det står der igen og igen. Se salme 7.12.
“Gud er en retfærdig dommer, en Gud, der harmes hver dag.”

Her er der bare et problem for os, vi er alle forbrydere. Som der står i Rom 3.23
“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”
Der findes ikke nogen som ikke har brudt Guds lov. Og lad mig forvisse dig om en ting: Det er meget værre at bryde Guds lov end menneskers lov. Menneskers love ændrer sig over tid, men Guds lov står fast og er faktisk skrevet i vores hjerter. Men i og med, at du har Guds lov skrevet på dit hjerte, så ved du også at du har overtrådt den. Derfor skal du også straffes. Men samtidig er Gud også en barmhjertig Gud som ikke ønsker at straffe. Derfor har han, fordi han også er retfærdig, sørget for at dem der kaster sig ind under Kristus vil undgå straffen. For dem har Kristus allerede betalt straffen for på Golgatas kors. Men dem der siger de ikke har brug for Jesus, og ikke har brug for tilgivelse, og ikke vil omvende sig fra deres eget liv. For dem er der kun evig straf.
Så hvad får Gud ud af det? Svaret er retfærdighed. Gud er en retfærdig Gud der er nødt til at straffe lovbrud og lovbrydere. Han gør det ikke for at være ond, men for at retfærdigheden må ske fyldest.
Hvorfor at Helvede skal være så forfærdelig som det er, må jeg komme ind på en anden gang. Jeg har dog kommet ind på dette i den podcast som hedder Hvad er vigtigt?.
Hvis du er i tvivl om du virkelig er en synder, så kan jeg anbefale dig at læse siden Hvad er synd?

Categories
Bibelen Evig dom Hvem er Gud? Kirke

Evangelisk forkyndelse: Nødvendigheden af retfærdighed

Når vi ser på den nytestamentlige menigheds forkyndelse, så er der særlig et element som går igen, men som det 21århundredes kirke næsten har glemt. Det er nødvendigheden af retfærdighed. Det kan vi bl.a. se på de prædikener som bliver holdt i apostlenes gerninger. Se her hvad Peter eksempelvis sagde i sin prædiken i hedningen Cornelius hus:

”Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde.” Ap.g 10.42

Og det sagde han i et hjem hvor han var blevet inviteret for at forkynde. Eller som Paulus prædikede for athenerne:

”Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for han har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil; og det har han gjort troværdigt for alle ved at lade ham opstå fra de døde.” Ap.g. 17.30-31

Paulus sagde faktisk i dette at athenernes hidtidige trosformer var baseret på uvidenhed, men at de nu ikke længere behøvede være uvidende, for nu havde Gud vist sig igennem Jesus, så vi kunne vide hvem Han er, og hvad Han vil. Det var provokerende for athenerne at høre den slags, det var et budskab som forstyrrede deres personlige fred.

Det var den form for forkyndelse kirken holdt dengang. En forkyndelse der viste folk at de vil komme til at stå til ansvar for deres gerninger, og at de vil blive dømt af en Hellig og retfærdig Gud. De advarede folk imod den kommende dom, og viste at det var muligt at undgå den dom ved at omvende sig til Jesus Kristus, som havde taget dommen på Golgatas kors, for dem der ville kaste sig ind under Ham.

Vi ser ikke at i den nytestamentlige menighed at nogen stillede sig op og sagde “Gud elsker dig og har en vidunderlig plan for dit liv”. Vi ser heller ikke at nogen stillede sig op og sagde “Tro på Jesus og få succes, bedre sex, mere indhold i livet, et mere spændende liv o.l.”. Istedetfor ser vi at der var en meget klar fokus på der kommer en dom hvor Gud vil dømme folk. Så når vi ser dette er så kraftig en del af den nytestamentlige forkyndelse, så bør og skal det også være en del af forkyndelsen i dag. For der står jo ikke i bibelen at det skal vi holde op med at prædike i 1995, bare for at tage et år som eksempel.

Men er det ikke også det vil ønsker af Gud, at Han er retfærdig? Det vil jeg svare på snart i et kommende indlæg.
Se første og andet afsnit i denne serie her:
Guds hellighed
og her
Menneskets syndige natur