Categories
Hvem er Gud? Omvendelse

Hvor er det vigtigt at man er født på ny

Nogen gange møder man folk som både kalder sig kristne, og som tydeligvis også er kristne. Man er ikke i tvivl om at de har en kærlighed til Jesus som er given dem af Gud selv, hvilket er et godt tegn på at de virkelig tilhører Ham. Men andre gange møder man folk som kalder sig kristne, men hvor man er i tvivl, ja nogen gange sikker på om de virkelig er kristne. Det kan være folk der lever i åbenlys synd, eller tilhører en sekt, eller bare er det man kalder kulturkristen uden at det betyder noget nævneværdigt for deres liv andet end de kalder sig kristen, uden at være det reelt.

En sådan person bygger sin frelse på et falsk grundlag, og den person der gør det, lever sit liv i ekstrem fare. For hvis man går hen og dør og først der finder ud af at man byggede sit liv på et falsk grundlag, så er man fortabt. Derfor spørger jeg nogle gange om hvordan folk blev født på ny. For bibelen siger, Ja selveste Jesus siger at vi må fødes på ny. Og uden at være født på ny, kan vi slet ikke se Gud. Hvis vi ikke kan se Gud, hvordan skulle vi så kunne komme ind i Himlen? Nej, at blive født på ny er så vital og vigtigt for en der kalder sig kristen, at hvis man ikke er født på ny, så er man ikke en kristen. Men er man virkelig født på ny, så er man virkelig en kristen.

”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige” Johannes 3.3.

At tale med folk der tror de er kristne uden at være det, har brug for nogle spørgsmål der bliver sat i gang i deres hjerte. For det kan være med til at hjælpe dem til at finde ud af om de virkelig er frelst eller ej. Og hvor vigtigt er det ikke at finde ud af netop dette. Ja, der findes faktisk ikke noget der er vigtigere, for først når man kan se at man ikke er født på ny, og kan se at Jesu ord viser at Han tager dette meget alvorligt, så er der nogen der også kan se at de har brug for at Jesus rækker ud til dem, og føder dem på ny, ved Helligånden.
Det er nemlig Gud der føder os på ny, ikke os selv. At blive født på ny, er jo ikke bare en ændring af ens livstil, som nogen desværre gør det til. Der er jo masser af mennesker der ændrer livsstil for at kunne opnå et eller andet. Tag bare elitesportsudøverne, de giver afkald på ufattelig mange ting som almindelige mennesker tager for givet. Og de gør det for at kunne vinde en medalje. Men deres ændring af livsstil redder dem ikke, det gør dem ikke til nye mennesker, men kun mennesker der har ændret retning.

At blive født på ny derimod er ikke kun at ændre retning. Nej, det er at gå fra at være djævelens barn, til at blive Guds barn! Ligegyldigt hvor mange gange et barn af djævelen ændrer retning, vil det stadig være et af djævelens børn. Derfor er det så vigtigt at man dør fra det gamle og bliver født på ny, og at det er Gud der føder en på ny, så man kan være forvisset om at man tilhører Gud i stedet.

At blive født på ny, sker altså ikke fordi man er døbt (for det står ingen steder i bibelen), og heller ikke fordi man har gentaget ”synderens bøn” (for det siger bibelen heller ikke noget om), men når man omvender sig fra sit gamle liv, og beder Jesus om at redde en. Så vil Gud også føde den person på ny, som man kan få nyt liv i Kristus, og have Jesus som Herre i stedet.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

“The wannabees”

I alle kirker vil der på et eller andet tidspunkt kunne findes en særlig gruppe af mennesker, som jeg har valgt at kalde for wannabees. Overfladiske efterfølgere, der er mere fokuseret på at være en del af ”det rigtige netværk” end det handler om at stå fast på sandheden og på at bevare en god samvittighed. Jeg har mødt dem hos karismatikere, lutheranere og reformerte m.v. De kan i deres retorik og handlinger virke enormt overgivne, men det er ikke til sandheden de er overgivne. Selvom det i umiddelbart kan se sådan ud.

Lige gyldigt hvor god eller dårlig teologien er det enkelte sted, så vil der næsten altid på et eller andet tidspunkt være en gruppe i kirken, som desværre er mere drevet af at være ”indenfor” og være godkendt med de ”rigtige” personer”. De kan såmænd godt være kristne nogen af dem, men i deres iver for at tjene Jesus, kommer de til at fokusere så meget på at støtte op om lederskabet, at de ikke har nogen problemer med at ignorere de ting som lederskabet gør forkert.

Personlig synes jeg det er synd for den slags mennesker. De kan dække sig bag alle mulige undskyldninger som ”Jamen vi er jo reformerte” eller ”Vi spiser fisken og spytter benene ud” eller ”men se hvor mange der er samlet til møderne, det er da en god ting”. Undskyldninger som ikke vil kunne bruges når vi en dag skal stå foran Herren. For det er desværre også undskyldninger som viser at man er vidende om at noget er galt, men samtidig viser at man ikke er parat til at handle på de ting man kan se er forkert. Hvis de virkelig var parat til at stå fast på sandheden og pege på hvad bibelen siger, så ville de ikke kunne se igennem fingre med det misbrug af magt der sker, den forkyndelse af vranglære som de hører, eller bare den generelle mangel på fokus på Jesus. En wannabee er ikke parat til at tage de kampe op som er nødvendige for at kirken udvikler sig positivt. En wannabee vil langt hellere arbejde på at bevare sin egen position og anerkendelse, og ikke forsvare dem som har brug for at blive forsvaret, i fald der er brug for det.
Nikodemus var REAL og ikke en wannabee.

Bibelen er fyldt af mennesker som både var REAL, dvs. parat til at tage de kampe som kom, om det så kostede dem anerkendelse, formue eller livet, og den viser også mange eksempler på wannabees, som hyttede deres eget skind. En som i bibelen ofte af prædikanter bliver gjort lidt nar ad, men som tydeligvis var ægte og oprigtig var farisæeren Nikodemus. Vi finder ham tre gange i Johannes evangeliet. Første gang kommer han til Jesus om natten i kapitel 3, og har en snak med Jesus. Det er ofte den vi tager frem. Men vi glemmer ofte hvad der skete med Nikodemus senerehen. Anden gang vi møder Nikodemus forsvarer han Jesus overfor ypperstepræsterne og farisæerne. Det ser vi her:

”Vores lov dømmer da ikke et menneske, uden at man først har hørt på ham og fået rede på, hvad han har gjort” Johannes Evangeliet 7.51

Det bliver taget ret ilde op af de andre at han tillader sig at forsvarer denne Jesus. Jeg er overbevist om at Nikodemus, som ikke var nogen ulærd mand, var udmærket klar over at hans udtalelse ikke nødvendigvis ville falde i god jord, men han var parat til at sige det han sagde, fordi han kunne se at farisæerne og ypperstepræsterne ikke handlede i overenstemmelse med skriften.
Tredje gang vi møder ham er efter Jesus er død. Der var han med til at begrave ham sammen med Josef fra Arimatæa. Så efter at disciplene havde stukket af alle som en, så var der alligevel to der på det tidspunkt hvor der ikke længere var noget der tydede på, at det var en god idé at følge Ham der kaldte sig for menneskesønnen. Jesus var korsfæstet, var død på korset, og det hele så ud til at være en tabersag at sige man var en efterfølger af Jesus. Alligevel vælger disse to at begrave Jesus. Josef fra Arimatæa var ovenikøbet en der før havde gået ret stille med dørene om at han troede på Jesus,. De vinder intet ved at begrave Jesus, ikke andet end en god samvittighed. De kunne se Jesus var blevet udsat for en uretfærdig dom, og aldrig i historien har en mere uretfærdig blevet udført end denne. Så selvom de sandsynligvis var udmærket klar over at det at begrave Jesus på dette tidspunkt ikke ville gavne deres karrieremuligheder, eller popularitet blandt de religiøse i Israel på dette tidspunkt, så gjorde det de alligevel. Josef og Nikodemus var REAL, og ikke wannabees. Kirkehistorien fortæller at Nikodemus blev udstødt af de religiøse senere, da han var blevet en kristen, og mistede al sin ejendom. Det var han parat til fordi han havde fundet noget der var større end at være en del af et smart netværk i de rigtige kredse.

Når det så er sagt, så ved jeg også hvor nemt det er at komme i en wannabee rolle. Man færdes iblandt de ”rigtige folk” og kan være lidt bange for at miste den rolle, som kan være så rar at have. Men når alt kommer til alt, så er det ikke det værd. At være en wannabee, er kun at være en overfladisk efterfølger, og det er ikke det Jesus søger efter. Heller ikke selvom man virkelig kan virke rigtig overgiven overfor andre, fordi man siger det rigtige og nikker de rigtige steder. Jesus søgte og søger folk der er parat til at betale prisen, også selvom det koster på ens personlige konto. At være en kristen handler ikke om at tale hverken verden, kirke eller lederskab efter munden. Der er folk nok der taler andre efter munden i forvejen. Guds kirke har brug for folk der er REAL og så overgivne at de er villige og parate til at stå fast på Guds ord, og ikke lade sig rokke af hvad andre siger uafhængig af hvem der siger det. Det var Paulus parat til i flere situationer (og Nikodemus bl.a.) og det bør vi også være i dag, for der er intet i bibelen der antyder at vi skal være mere tilbageholdende med den slags i vores tid end i den tid de levede i.

Categories
Livet som kristen Troens forsvar

Bibelsk tro der overvinder verden

Hvad er tro? Der er mange bud på det, og mange af dem kan også bruges som forklaringer på tro. Men hvad med den tro der overvinder modstand? Den tro som sejrer, selvom det ser ud til at gå i den modsatte retning?  En tro der ikke er afhængig af det man føler, ser og har lyst til, men en tro som er afhængig af Gud og bygger på Gud.
En person fra bibelen som i sandhed havde den tro, var Job. Han mistede alt hvad han havde. Sine dyr, sine børn og sit gode helbred mistede han. Det eneste han fik lov at beholde var hans kone, som ikke var særlig god til at opmuntre ham. ”Forband Gud og dø” sagde hun. Måske ville han hellere have mistet hende og beholde et af børnene istedet, når det var sådan hun støttede ham. Men sådan skulle det ikke være. Dertil havde han nogle venner som mildt sagt var ret dårlige til at trøste og rådgive ham. De gav istedet Job skylden for hans elendighed. Jeg synes ofte at det som de fire venner sagde til Job, har lidt for meget lighed  med eksempelvis kristen psykoterapi og trosbevægelsens lære. ”Hvordan kan du få et bedre liv?” og ”Du har det sådan fordi du ikke tror nok” eller ”du må have gjort noget siden du har det sådan, Gud har forbandet dig (så du må hellere betale noget mere til kirken)”.

Alt i omgivelserne gik imod Job, der var ikke nogen til at opmuntre ham, selvom han sikkert kunne trænge til det det. Alligevel siger Job de forløsende ord ”Herren gir, Herren tager, velsignet være Herrens navn”. Hvilken fantastisk udmelding fra en troende mand, som har lagt sit liv i Herrens hænder. Hans tiltro til Gud afhang ikke af hvad han så, men af at han kendte Gud, og stolede på Ham.

Job er en af de sande troshelte. Han er et forbillede for den forfulgte kirke. Den kirke som på trods af forfølgelse, forhånelse, og drab, holder fast i troen. Han er et forbillede for de kristne som har holdt fast i troen selvom folk har kaldt dem dumme, og set ned på dem. Han burde også være et forbillede for os kristne i vesten på trods af vores rigdom i materielle goder. Hans liv og tro, burde vise os, at vi ikke skal være afhængig af vores materielle goder, men vide at det er Gud vi er afhængig af, hvad enten vi er rige eller fattige. Hvad enten folk kan lide os eller ej. Hvad enten det er acceptabelt eller uacceptabelt at være en omvendt født på ny kristen.

Det er tro som overvinder verden, og den tro er langt bedre end en der kun bygger på følelser og oplevelser. En tro som bygger på Guds sandhed, kan nemlig stå fast i såvel hårde som nemme tider, og det har vi brug for at have.

Categories
Endetiden Falsk Lære

Og de falske profeter falder på knæ for pave Francis

P.t. er den romerske kirkes overhovede på turne i USA. Og det er ikke kun katolikkerne der glæder sig over hans besøg, nej selv de falske profeter som hører til i den protestantiske del af kirkelivet er ved at falde over hinanden i deres forsøg på at lovprise Pave Francis som en fantastisk mand. Trosbevægelsesprædikanten og modalisten T.D. Jakes blærede sig på facebook med at lægge et billede op, hvori der stod at han og konen var inviteret af selveste præsident Barack Obama til en særlig VIP event hvor de mødte Paven.

jakes

Her er hvad han skrev:

“A special thanks to President Obama for his VIP invitation to attend such a historical event. As the world watches this international figure move through our country, let’s pray that the Pope’s journey is safe!”

Men hvis Jakes er fascineret over pave Francis så er Joel Osteen det kun endnu mere.

“I like the pope. I like that he’s making the Catholic Church more open to bring people in and not exclude them,”

Spørgsmålet er egentlig hvorfor Joel Osteen og T.D. Jakes er så fascineret over paven, og ikke er i stand til at være soleklar på at paven er en falsk apostel. Svaret som jeg har på det, vil jeg erkende er gætteri, men om ikke andet tror jeg det er rimeligt begrundet gætteri. For det første så er det måske ikke så underligt at falske profeter ser op til andre falske profeter. Hverken Osteen, Jakes eller Francis prædiker evangeliet om Jesus Kristus. De prædiker noget andet som der ikke er nogen frelse i. Så på den måde er de jo på samme linie. Men den anden grund til Osteens og Jakes fascination af paven, er muligvis den at paven jo er leder af verdens største kirke. Og det giver jo god mening at to megachurch leaders, ser op til verdens største megachurch leader. Han må da være deres forbillede.

Rick Warren var for resten også en del af VIP arrangementet i det hvide hus. Men det kan jeg efterhånden ikke være så overrasket over siden at han har kaldt paven for “Our pope” (se video her: https://www.youtube.com/watch?v=igNCUw1adIw) og har været taler i katolske sammenhænge uden at have nogen større problemer med det. Det som jeg er overrasket over er hvordan folk kan fortsætte med at støtte folk som Osteen, Jakes og Warren, når de hverken prædiker evangeliet, og tydeligvis ikke har nogen problemer i at flirte med en falsk kirke som den romerske katolske.
Jakes gik for resten heller ikke glip af at få taget et billede af ham og Warren udenfor det hvide hus. Egentlig lidt sjovt at se hvilke prædikanter det er Obama inviterer indenfor, jeg har endnu ikke hørt om at han har haft inviteret en bibelsk prædikant. Det var ellers ikke så usædvanligt før Clinton at det skete.

Warren jakes

Categories
Endetiden Falsk Lære Troens forsvar

Pastor Benny Blumensaat viser sit sande ansigt

I den frafaldne avis Udfordringen har katolikken Iben Tranholm for nylig skrevet, at det er en kristen tradition at bede for de døde. Det medførte en reaktion fra Jørn Nielsen, der i et debatindlæg skrev at forbøn for de døde er ubibelsk. Den kunne pastor Benny Blumensaat fra den romersk katolske kirke i Esbjerg dog ikke ignorere, og hans svar afslørede med al tydelighed hvor ubibelsk og blind han og den romerske kirke er.
I hans svar som har fået overskriften: ”Bøn for de døde er bibelsk”, skriver han følgende:

”Skamløst er det, at protestantismen – som udgør et mindretal i forhold til de ca. 1,2 millioner katolske kristne og mere end 800 millioner ortodokse, der forstår vigtigheden af at bede for de afdøde – ikke kan rumme denne sandhed, da den jo stammer fra Jesu tid og videregivet af apostelkirkens børn.” Udfordringen onsdag d.23/9.

Jeg tror nu han mener 1,2 milliarder katolikker, men lad det nu være. Det er dog en udokumenteret påstand at sige at bøn for de døde stammer fra Jesu tid, og er videregivet af apostelkirkens børn. Men om ikke andet så er det symptomatisk for den romerske kirkes argumentationsform. Det er postulater uden gyldig dokumentation.
Men argumentet for at bede for de døde viser at der ikke er sket nogen reel ændring med den romerske kirke siden reformationen. For så skriver han følgende:

”Skamløst, da protestantismen lader milliarder af sjæle i skærsilden i stikken ved ikke at bede for dem.”

Ja, det er sandt at bibeltro protestanter ikke går ind for at bede for dem der er døde. For det er menneskets lod at dø en gang og derefter dømmes. Er man død er man enten i Himmelen eller i Helvede, og det er ikke muligt at komme fra den ene side til den anden. Hvilket Jesu lignelse om Lazarus og den rige mand fortæller os. Der findes altså ikke noget der hedder skærsilden. Det er noget den romerske kirke selv har fundet på og gjort ligeså gyldigt som Guds ord (som de reelt har sat på andenpladsen i forhold til deres egne dogmer). Men det er interessant at se at Benny Blumensaat tydeligt viser at han tror på skærsilden. Hvilket han også bør gøre som romersk katolsk pastor, ellers kunne han jo ikke være pastor i den kirke. Men så slutter han af med at ”dokumentere” at det er bibelsk at bede for de syge og det gør han ved at citere Anden Makkabæerbog.
Der er bare det at Makkabæerbøgerne ikke er en del af bibelen. Hverken for jøder eller kristne. Men i den romerske kirke har man valgt at integrere dem i deres udgave af bibelen. Og man kan tænke hvorfor egentlig ikke? De har jo integreret så meget andet i deres lære, så man kan undre sig over hvad det næste mon bliver? Om ikke andet så er makkabæerbøgerne ganske udemærkede at læse i forhold til de gnostiske skrifter. De er historiebøger som viser noget af det der skete i tiden mellem det gamle og det nye testamente. Dem kan man godt lære en del af, og jeg vil ikke afvise alle de apokryfiske bøger som dårlige, bare fordi de ikke er en del af det gamle testamente. Men de er ikke en del af Guds ord, og det gør en vigtig forskel. Bibelen er først og fremmest er Guds ord, men samtidig også en del af Israels historie. Makkabæerbøgerne viser kun en del af Israels historie. Så når Benny Blumensaat skriver:

”Forbøn for de afdøde er bevidnet i Det Gamle Testamente i 2. årh. før Kristus af Juda Makkabæer, der indsamler penge blandt sine soldater for at der kunne frembæres et syndoffer eller sonoffer i templet i Jerusalem for deres døde kammerater, så de kunne blive befriet fra deres synd; thi hvis han ikke havde ventet, at de faldne skulle opstå havde det jo været overflødigt at bede for de afdøde. (2. Makk.12,43-46).”

Så viser Blumensaat at det ikke er bibelen der er hans fundament, men den romersk katolske kirkes lære. Samtidig er det rystende at læse at Blumensaat faktisk mener at folk kan komme ud af skærsilden ved at bede for dem. For når et menneske først er død, er der ikke noget man kan gøre for at ændre det sted hvor man kommer hen. Er man i Himmelen, så er det der man er i evigheden, og det er godt. Og er man i Helvede så er der intet håb for en overhovedet. Fortabelsen som den også kaldes er for evigt, og at bede for en der er der (eller skærsilden som ikke findes) er spild af tid og tilmed ubibelsk. Der findes dog gnostiske skrifter som siger at fortabelsen kun er midlertidig, men det er vel at mærke gnostiske skrifter, og de er ikke bibelske. Blumensaat mener dog at vi lader dem i stikken ved ikke at bede for dem.

Udfordringens umulige udfordringer
Ikke desto mindre får Benny Blumensaat masser af taleret i Udfordringen. Det gør den romersk katolske kirke også ved at have den ene positive artikel om den kirke igen og igen, og ved at give Iben Tranholm plads til hendes indlæg. Hvordan redaktør Henri Nissen fra Udfordringen kan tro på at man både kan have plads til protestantiske og romersk katolske synspunkter i avisen er mig en gåde. At forsøge at forene protestantisme og katolicisme er ikke muligt. Kun hvis man vælger at se bort fra de meget vægtige forskelle, og i stedet kun se på de overfladiske ligheder. Men på et eller andet tidspunkt vil nogen af Udfordringens læsere jo alligevel få øjnene op for forskellene, og kunne se at samarbejde ikke er muligt på et bibelsk grundlag med den romerske kirke, og hvor står Udfordringen så henne?

Categories
Bibelen Falsk Lære Forvirret lære Kirke Musik Overfladisk kristendom

En kirke baseret på følelser eller sandhed?

Der er to ting som jeg finder meget bekymrende for kirkesituationen i Danmark i dag. Den ene er hvor lidt bibelkendskab kirkens folk generelt har i dag, i forhold til for bare et kvart århundrede siden. Dengang var det langt mere normalt for kirkens folk at læse i bibelen. Man vidste dengang at udgangspunktet for kirkens liv var det der stod i bibelen, og derfor læste man selvfølgelig i den. Ja, jeg ved godt at der også dengang var folk som ikke læste ret meget i den (eller slet ikke), men generelt set var det normalt for kirkens folk at søge i Guds ord, og kende dens forskellige bøger. Man kunne tilmed finde ud af at slå op i den.
I dag er der en udpræget grad af bibelanalfebetisme. Man aner ikke hvad der står eller hvor det står. Man har i stedet læst tåbelige substitutbøger som Rick Warrens ”Det målrettede liv” eller “Hytten” af Paul M. Young o.l. Eller når det skal være virkelig vildt, så læser man en bog om en dreng som angiveligt skulle have været i Himmelen, men som beskriver den Jesus han mødte deroppe på en måde som er i uoverenstemmelse med bibelen. Men hvad gør det, bare det er spændende, og ve den der sætter tvivl om drengens fortællinger! Nogle gange har man tilmed læst den slags bøger som et led i en kirkes strategiplan, som kan gå ud på at kirkens medlemmer i cellegrupper skal studere diverse bøger. Engang brugte man cellegrupperne til at kirkens medlemmer kunne studere bibelen sammen (nogen gør glædeligvis stadigvæk det). Men desværre tror nogen ledere at det er mere spændende og givende at få folk til at læse bøger som ikke bygger på bibelen, men på nogle liberalteologers ubibelske ideer, eller nogle svævende folks underlige oplevelser. Bare det skrevet på en eller anden smart eller spændende måde.

Følelser
Det andet bekymrende for kirkesituationen i dag, er hvor meget af det som sker som bygger på følelser og oplevelser i stedet for på bibelsandheder. Følelser er gjort vigtigere end sandheden. Når fok vælger at komme i Hillsong ovre i København, eller hos Torben Søndergaards Jesushotel i Aalborg (bare for at tage nogle eksempler), så er det et tegn på at følelserne og oplevelserne betyder langt mere for nogen folk end Guds ord.
Alt for mange der kalder sig kristne, vælger kirke udfra deres oplevelser. Men vi burde i stedet vælge kirke udfra om det er Guds ord der bliver prædiket der. Og vel at mærke bliver prædiket så bibelens ord ikke bliver bøjet til ukendelighed. Når folk vælger en kirke på basis af den musik der bliver spillet, eller hvor mange påståede eller dokumenterede helbredelser der er (den romersk katolske kirke har faktisk mange dokumenterede mirakler, men det er ikke nok til at kunne godkende dem som en bibelsk kirke), eller på hvor sjov eller smart prædikanten er, så har man valgt kirke på et helt forkert grundlag. Kirken som Gud ønsker at Hans folk skal komme i, er en kirke som sætter bibelen højt, og forstår at bibelens budskab er evangeliet om Jesus Kristus. Gud der blev menneske og bøjede sig helt ned til os, for at frelse os fra den straf der ventede os, medmindre vi vendte om fra vore onde veje og søgte Jesu nåde og frelse. En kirke som ikke advarer imod den kommende dom, og som ikke peger på Kristus som den eneste frelser, og som ikke lægger noget til bibelen som Torben Søndergaard eksempelvis gør, er ikke en kirke fra Gud. Og dermed ikke en kirke som Gud ønsker at hans folk skal komme i.

Sandhed
Hvis kirkens folk ikke bygger på sandhed, men i stedet på følelser, er der ikke noget at sige til, at så mange ting og holdninger i kirkerne ændrer sig. For vore følelser kan svinge helt enormt, og en kirke der er styret af at tilpasse sig de følelser og oplevelser folk ønsker at få, vil være en kirke som man ikke ved hvor man har om bare 2 og 3 års tid. Hvilket besvarer spørgsmålet om hvorfor så mange kirker ikke mere mener det de mente for bare få år siden. Men hvis kirkens folk i stedet bygger på Guds ord, så har vi et fantastisk fundament som gør at vi ikke rokkes, men kan holde fast i det som vi ved er sandt, godt og sundt. Tilmed er det et fundament som Gud selv har givet kirken, fordi Han elsker kirken. Bør kirken så ikke tage imod dette ord og holde det højt?

Categories
Bibelen Kirke Livet som kristen Omvendelse podcast

Hvorfor taler Jesus om tøj-reparation og opbevaring af vin?

Hvorfor har Jesus brug for at tale om at man ikke skal sætte en ny lap på gammelt tøj, og i samme omgang fortælle os om hvordan man opbevarer ny vin? Det talte jeg om sidste gang i Rødkærsbro Frikirke, og du kan høre prædikenen her nedenunder eller downloade den til at høre på vej til arbejde (eller hvor du nu er på vej hen). I bund og grund handler det om at Jesus ikke bare kom for at reparere lidt på vores måde at tilbede Gud på, eller for at rette os mere rigtigt ind. Han eksempelvis heller ikke for at reparere på farisæernes måde at leve på, nej Han viste at det ikke var muligt at leve som farisæer og samtidig være en kristen. Hvilket var noget Paulus med tydelighed fandt ud af. Man måtte acceptere at det gamle ikke duede, selvom det var et forsøg derpå. Men hvordan det er relevant for os i dag, kommer jeg ind på i prædikenen, for det er ikke noget der kun gjaldt på Jesu tid.
Vi havde besøg af nogle englændere i kirken den dag jeg holdte den, derfor er der oversættelse til engelsk i podcastet.

Categories
Korset Livet som kristen

Total betalt slave

Da romerriget var ved magten under Jesu tid, var det meget normalt at man holdt slaver. I dag når vi hører ordet slave forbinder vi det med noget negativt. Og med god grund. Men vi glemmer de privilegier som slaven havde del i. Slaven tilhørte ikke sig selv, men tilhørte en anden. Det medførte at hans fejl, hans behov, hans evner var en anden mands ansvar. Det var slaveholderens ansvar at holde slaven med mad og logi. Ejeren af slaven havde et ansvar for sin slave, hvilket betød at for nogen var det bedre at være slave. De folk der havde dårligere vilkår end slaven var daglejerne. De arbejdede kun en dag af gangen, og fik betaling for en dag af gangen. Hvis de ikke kunne finde arbejde var der ingen løn, og der var heller ikke nogen der havde ansvar for dem. De stod alene.

Hvis man var slave var det ens ejer der stod med ansvaret for en. Den der havde købt en og betalt en pris havde ejerskabet, og ansvaret. Dem der tilhører Jesus Kristus er ikke længere slaver af synden. Vi er købt fri. Vi er købt af en konge der betalte den fulde pris for os. Nogle gange kan djævelen komme og anklage kristne for ikke at være gode nok. Han kan anklage os for at være dårlige slaver, dårlige efterfølgere af Jesus, og hvad han ellers kan finde på. Men hans anklager er ligegyldige. For hvis vi tilhører Jesus Kristus, så er vi købt og betalt. Vi tilhører Ham nu, og djævelen har ingen ret over os. Han er vred over at vi ikke tilhører ham mere, men det er hans problem. Ikke vores. Hvis du har givet dit liv til Jesus og har omvendt dig fra din egen vej, så har Gud et ejerbrev på dig. Det ejerbrev hedder Livets Lammets bog som vi læser om i Johannes Åbenbaringen. Dem der står i den tilhører Ham, og for dem vil der være en bolig i Himmelen.

Men dem der ikke har omvendt sig, dem der blot vil nøjes med at tro, eller dem der vil tro på noget andet, og dem der ikke vil tro. De vil ikke kunne findes deres navne i Livets Lammets bog. Prisen for dem var ellers betalt, men fordi de ikke tog imod betalingen, blev det ikke muligt for dem at entre Himmelen. For dem var der gråd og tænders gnidsel.

I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme! 1 Kor 6.20.

Hvis vi tilhører Jesus Kristus, så er vi også Hans slaver. Og Han er en god, kærlig og retfærdig slaveholder. Han har taget ansvar for os, så djævelens angreb og anklager ikke længere rammer os. De anklager tog Han selv på sig, og de er betalt. Jeg skal heller ikke bekymre mig over fremtiden og min personlige sikkerhed og lykke. Det er Ham der har taget ansvaret for den del. Jeg er købt og betalt og Han har taget ejerskab over mig. Jeg tilhører ikke længere mig selv, men Ham som gav sig selv for at jeg måtte blive Hans.

Categories
Endetiden Falsk Lære Kirke Kommentar til medierne

Åbent brev til Ruben Dalsgaard fra Dansk Oase

I forbindelse med at Ruben Dalsgaard har lavet en video som respons på den debat der har været om yogafaith på Dansk Oases lejr, har jeg skrevet dette åbne brev til ham og ledelsen bag Dansk Oase. Videoen kan ses på dette link: Ruben Dalsgaards videorespons

 

Kære Ruben, tak for den videorespons du har lavet som følge af den debat der har været på de sociale medier om jeres anvendelse af Yogafaith på jeres sommerlejr. Jeg vil starte med at sige at jeg har stor respekt for Dansk Oase. I er en kirkeretning som i modsætning til andre kirkeretninger har vist åbenhed og parathed til debat. Også selvom det skyldes at I bliver kritiseret fra andre kristne. Det viste I eksempelvis ved det skriv I fik lavet i 2007 (tror jeg nok det var) hvor I forklarede hvorfor I ikke havde noget problem i at invitere en romersk katolsk prædikant, selvom den romerske kirke går imod doktrinen “Frelst af tro alene”. Personlig brød jeg mig ikke om jeres konklusion som viste at I ikke mener at doktrinen “Frelst af tro alene” er essentiel. Men jeg glæder mig over I er villige til at gå offentligt ud og vise hvad I mener og hvorfor I mener det. På det område synes jeg I er forbilledlige, så mange tak for det til dig Ruben, og dem som er med i ledelsen i Dansk Oase.

Det har I også vist i den video som du Ruben har lavet, som er en respons på den debat der har været om det at I har åbnet op for en workshop der hedder yogafaith på jeres sommerlejr. Det synes jeg endnu engang viser at I ikke nøjes med at sige “Vi vil dialog”. I viser det også ved at tage den kritik alvorligt som har været på de sociale medier.

Når det så er sagt, så bedrøver det mig at du virker til at tale udenom det som meget af kritikken går på. Du indikerer i overskriften til videoen og i starten og slutningen af videoen at I ikke dyrker nogle hinduistiske guder, men kun den treenige Gud. Men så vidt jeg er orienteret og ifølge den debat jeg selv har været en del af, har der på intet tidspunkt været nogen der har anklaget Dansk Oase for at tilbede nogle hinduistiske guder. Kritikken går på at man åbner op for at tilbede Gud på en måde som Gud ikke har tilladt, og som er en hinduistisk metode. Bibelen viser gentagne gange at Gud ikke vil tilbedes som hedningerne tilbeder deres guder. Det ser vi flere steder, men særlig i Ezikiels bog og hos flere af de små profeter. Men Jesus siger også I bjergprækenen at vi ikke skal bede som hedningerne gør.

Derfor bliver jeg bedrøvet når jeg hører du forsøger at bortforklare yogafaith som om det ikke er hinduistisk. Du sammenligner det med huse der før har været brugt til okkulte ting, som nu bruges til at tilbede Gud som kirke. Du sammenligner det med jul, fordi man på det tidspunkt før havde en solhvervsfest. Og sådan prøver du at godkende yogafaith. Men et hus kan bruges til det man vil bruge et hus til. En dag som den 24 december kan man bruge til det man vil. Men yoga er ikke bare udstrækninger, men religiøse øvelser som bruges til at brænde karma af med. Det er årsagen til at man har opfundet yoga. Huse er ikke opfundet til det okkulte, og dage er ikke lavet til hedenskab på bestemte dage. Det er noget folk selv har fundet på. Yoga derimod er åndeligt.
Jeg siger ikke dermed som nogen påstår (ikke dig Ruben) at det er forkert at strække ud, eller trække vejret dybt eller lignende. Men når man tager en hedensk måde at tilbede afguderne på og brænde karma af (for at realiserere sig selv) og istedet siger det handler om at tilbede den treenige Gud, så har man indført en hedensk tilbedelsesmetode i kirken. Det er ubibelsk og ikke acceptabelt i kristne kredse, og deri ligger kritikken fra både mig og mange andre.

Rie Skårhøj viser selv på sin hjemmeside at når du siger følgende i din video:

“Kristen yogafaith er ikke hinduistisk yoga”

Så har du ikke ret. For sproget på Ries side er hinduistisk, tilgangen er hinduistisk og ikke nok med det. Her er et citat fra Ries hjemmeside yogafaith.dk som viser den hinduistiske tilgang:

“Vi anser Jesus for at være den ultimative ‘yogi’. Vi er i hans kærlige hænder, når vi dyrker yoga”

Til dem der ikke ved hvad en “Yogi” er, så beskriver visdomsnettet.dk det som:

“En yogi eller Yogini er et menneske, der praktiserer yoga og dermed bruger yogaens udviklingsmetoder. Det er et menneske, som med overbevisning og efter visse resultater bruger yogas systematiske metoder til selvrealisering og frigørelse som mål.”

Så de anser altså Jesus for at være en der praktiserer yoga og har brug for at realisere sig selv? OK, jeg antager at det vil Rie nok ikke sige de gør, men hvorfor i alverden har de så brug for at skrive noget så tåbeligt om Jesus at han er den ultimative yogi? Det viser en klar og tydelig henvisning til hinduisme, og giver en anerkendelse af andre yogier som bare ikke lige er på “Jesu” niveau. Desuden viser Rie at det jo ikke bare er udstrækningsøvelser, men metoder hun vil have folk til at bruge i deres tilbedelse af Gud. Altså en hedensk tilbedelsesmetode i kirkeligt regi.

Dertil viser både du og Rie i jeres videoer at I er klar over at yoga er hinduistisk og er farligt. I siger så at man kan udskifte dele af den, og så gøre den kristen. Så I ved godt at yoga er farligt, og alligevel anbefaler I folk at lege med ilden! Det synes jeg ikke er noget der er passende for en kirkelig leder at gøre. En kirkelig leder skal hjælpe folk med at holde sig fra ilden.
Der er mange andre ting jeg kunne komme ind på, såsom at I skader folk med en svag tro, som netop kommer fra det nyreligiøse, jamen hvorfor vil I så skade dem? Og sådan er der flere andre elementer jeg synes er kritisable, men jeg synes heller ikke vi skal gå i petitesser, men istedet fokusere på det væsentlige.
Det væsentlige er at I på Dansk Oase har åbnet op for djævelen, ved at give plads til folk der ikke prædiker evangeliet, men istedet udøver synkretisme og vranglære. Her drejer det sig om yoga, som ikke bliver bedre bare fordi man kalder det yogafaith. Jeg ville være så glad hvis det var evangeliet I fokuserede på, som du jo faktisk viser i videoen at du forstår. Men hvorfor fokuserer I så ikke på evangeliet om Jesus Kristus istedet for alle mulige mærkværdigheder som i bedste fald bare bliver en dans omkring den varme grød, og i værste fald er dæmonisk? Hvilket ikke er mine egne ord, men noget jeg citerer fra andre.

Dialogmøde
Jeg ville rigtig gerne være med til det dialogmøde I har planlagt kl.15.00 på søndag, og igen synes jeg det er et godt initiativ at I giver plads til dialog om dette. Men jeg er desværre andet steds på det tidspunkt og har ikke mulighed for at være tilstede. Jeg håber dog at I selv indser at disse ting ikke bør have nogen plads på det man kalder en kristen lejr, medmindre man istedet kalder det for en tværreligiøs lejr, som en facebookdebattør antydede man burde kalde det. Og jeg tror også der er andre der kan give gode argumenter for hvorfor det ikke burde have plads.

 

Til dem der ikke kender til det som debatten har handlet om, kan man læse mere på disse links:https://sand.omvendelse.dk/djaevelen-gar-frit-omkring-hos-dansk-oase-5234.htm

Og her:https://sand.omvendelse.dk/bliver-jeg-mere-hellig-af-at-straekke-ud-med-gud-5241.htm

Categories
Falsk Lære Livet som kristen Overfladisk kristendom Troens forsvar

Bliver jeg mere hellig af at “Strække ud med Gud”?

Mit sidste indlæg “Djævelen går frit omkring hos Dansk Oase” (se her) skabte en del debat på facebook, og noget af debatten har medført en del spørgsmål. Nogle af dem overlapper hinanden, og et af disse vil jeg godt fokusere på her. Det er spørgsmålet om hvorfor yoga ikke bare kan ses på som udstrækning, når Dansk Oase har åbnet op for det man kalder yogafaith.
En gik så langt som at spørge om man ikke bare kunne kalde det “Stræk ud med Gud”. Hvilket nok var der hvor jeg syntes filmen knækkede allermest. For spørgsmålet er hvorfor skulle man dog have brug for at lave en religiøs øvelse i form af udstrækning? Eller hvorfor skulle jeg gøre udstrækning til en religiøs øvelse ved at kalde det “Stræk ud med Gud”? Kommer jeg da tættere på Gud når jeg søger Ham mens jeg strækker ud? Er det en mere hellig måde at søge Gud ved at jeg strækker ud, eller er det mere helligt når jeg ligger i sofaen og gør det, eller sågar i min hængekøje ude i haven.
Selvfølgelig nej, det er ikke mere helligt at søge Gud når jeg strækker ud, og derfor har vi heller ikke brug for at lære at “strække ud med Gud”, og vi har slet ikke brug for at søge Gud igennem det som den omtalte kvinde i mit forrige indlæg Rie Frilund Skårhøj kalder Yogafaith.

Men hvorfor så det? Inden jeg svarer på det, så spørg dig selv om du synes om følgende fiktive reklame:

Madlavningspraise
Føler du også at du mangler tid til at søge Gud, i en travl hverdag? Tidligt op, på arbejde, købe ind og så hjem og lave mad, for så at være helt udkørt kl. 8.00 så du kun har overskud til fjernsyn. Svaret er at nu kan du søge Gud på en særlig måde når du laver mad. Vi kalder det Madlavningspraise. Lær hvordan du når du rækker ud efter paletkniven kan tænke at du har brug for at række ud til Ham. Eller når du knækker et æg, så har vi også brug for at Gud knækker os, så vi kan se vores afhængighed af Ham.
Boost dit liv med Gud nu på workshoppen “Madlavningspraise” hos Dansk Ørkenvandring. Meld dig til Madlavningspraise og opnå nye levels i dit liv med Gud.

Eller hvad med den her reklame:

Rosenkransen
Søg Gud mens du ser fjernsyn. Har du også dårlig samvittighed over at du se mere fjernsyn end du søger Gud? NU er svaret her, få en Rosenkrans. Mens du sidder og ser fjernsyn kan du holde en katolsk rosenkrans i hånden og perle for perle undervejs tænke Fadervor, og diverse sætninger som bl.a. starter med Ave Maria. Du kan sagtens nå at gennemgå Rosenkransen mellem fem og ti gange på en aften, samtidig med at du hygger dig med spændende fjernsyn.
Køb Rosenkransen i dag på katolik-online.dk. Vælg selv om du vil have deluxeudgaven til 455 kr, hvor det er nemmere at mærke om det er et Fadervor eller Ave Maria du skal fremsige. Eller normalmodellen til 264 kr, som opfylder de normale krav for en Rosenkrans. Om du vælger den ene eller anden så vil dit fjernsynssening blive til et religiøst ritual som vil få dig nærmere Gud.
OK, det er helt i orden og forståeligt hvis du mener mine fiktive reklamer her er ekstreme. Hvilket jeg håber du gør, men det første eksempel kan nemt findes i andre udgaver. Eksempelvis kan man lave worship fitness i USA, og rosenkransen fungerer faktisk som jeg beskriver (i grove træk) det er nemlig et ritual, som folk udfører uden nødvendigvis at tænke/fordybe sig i hvad man gør. Det er mere nogle sætninger man siger eller tænker uden at det får en nærmere Gud, og der behøver ikke være nogen reflektion over det. Men et religiøst ritual er hvad det er.

Men hvad er det Gud vil?
Sagen er den at vi mennesker har nogle religiøse tendenser som gør at vi ønsker at gøre noget særligt der kan gøre os “mere hellige”. Det kan godt være vi ikke tænker over det så meget, men vi har alle nogle tendenser som gør at vi forsøger at gøre et eller andet som gør at vi kan opfatte os selv som lidt mere hellige. “Jeg giver tiende, se mig” eller “Jeg beder til Gud tre timer om dagen, se mig” eller “jeg spiller ikke computerspil fordi de tager tid fra mig som jeg kan bruge til at søge Gud, se hvad jeg ikke gør”.
At folk ønsker at give tiende, eller bede mange timer hver dag, eller ikke spiller computerspil kan være meget fint. Men hvis vi gør det for at være mere hellige, så har vi misset hvad det handler om. For hvis man virkelig er en kristen, så er det meningen at hele vore liv ærer Gud. Alt hvad vi gør skal nu ære Gud. Som Paulus skriver til Kollesenserne:

“Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!” Kol. 3.17.

Det er ikke nødvendigvis nemt at udleve dette, tværtimod så er det langt sværere end at udøve nogle religiøse ritualer. Men det er alligevel befriende og samtidig bibelsk. For det var bl.a. ting som dette der blev så fantastiske at erkende for Luther. Luther så at det at være en hellig, ikke kun handlede om at være nonne, munk eller præst. Nej, det at være en god forretningsmand kunne nu være helligt. Det at være en god far eller mor var at ære Gud med sit liv. Ja, at være en god karl på en gård kunne også være et helligt liv. Om du var præst, forretningsmand, skomager eller landmand eller hvad man nu kunne have af gode erhverv og ansvar, så var det helligt at gøre det godt og til Guds ære. Man behøvede altså ikke udøve nogle bestemte ritualer for at være hellig. Det var en befrielse og med til at give den protestantiske del af verden nogle fortrin dengang.

Men når det er meningen at alt hvad jeg gør, det er noget jeg gør for Gud, så betyder det også at de ritualer som jeg før troede fik mig nærmere Gud, i dag er tomme handlinger. Jeg kan ikke i mig selv komme nærmere Gud. Gud er kommet nær mig i Kristus. Så jeg nu lever 24 timer i døgnet sammen med Ham. Han er mig nær. Det gør at hvis jeg spiser morgenmad, gør jeg det for Gud. Når jeg tager på arbejde gør jeg det for Gud. Når jeg løber en tur, gør jeg det for Gud. Og når jeg strækker ud, gør jeg det for Gud. Ja, selv når jeg sover gør jeg det for Gud. For jeg har også brug for at hvile mig, så jeg kan være frisk næste dag, og være frisk for Gud.

Men men lad mig lige kort vende tilbage tilbage til om det ikke kan være ligemeget om man kalder udstrækning for yogaøvelse, eller yogafaith. Svaret (som jeg også svarede på i forrige indlæg) er nej. For det Rie Frilund Skårhøj gør, når hun siger det er de samme øvelser som i yoga, og vælger at kalde det for yogafaith, så gør hun igen disse udstrækninger til nogle religiøse ritualer. Hun indikerer at man kan bruge yogafaith til at søge Gud, og det tenderer til at hun viser at yogafaith kan få dig nærmere Gud. Og det betyder at hun fortsætter med at bruge yoga religiøst. Eneste forskel er at hun ikke siger at yoga oprindelig handler om at brænde negativ karma af, og ikke har noget at gøre med at få en smidig krop selvom nogle får det af det. Yoga handler faktisk ikke så meget om at få en smidig krop, men om fastlåsning af kroppen. Men det var en sidebemærkning.

At Dansk Oase har valgt at give dette plads, foruden folk der påstår man kan finde Jesus i tarotkort, og sætter romersk katolske prædikanter på deres prædikestol m.v. det synes jeg er kritisabelt. Jeg har ikke i sinde at stoppe Dansk Oase i at gøre det, for jeg støtter religionsfriheden i dette land. Men jeg vil også have lov til at pege på at det Dansk Oase gør, er at sammenblande religion og lave et stort sammensurium af underlige ting. Konsekvensen af det er at djævelen går frit omkring hos Dansk Oase, og derfor vil jeg også advare kristne imod at tage på deres sommerlejr. Medmindre de omvender sig, og vender tilbage til at prædike evangeliet om Jesus Kristus som korsfæstet, død og opstanden. D.v.s. så folk forstår hvorfor det var nødvendigt at Gud blev menneske, og skulle dømmes en uretfærdig dom. Forstår hvad der skete på korset, og hvorfor vi mennesker har brug for Jesus som frelser. Når vi får Jesus forkyndt ordentligt som korsfæstet, død og opstanden, så giver evangeliet mening. Men lige nu giver evangeliet ikke mening hos Dansk Oase, når de har brug for at sælge deres sommerlejr som de gør pt. Så kære Dansk Oase, smid det beskidte udenfor jeres lejr, og få Jesus tilbage som den jeres lejr bør handle om.