Categories
Evig dom

Hvordan er der i Helvede 4. Ingen hvile

I åbenbaringsbogen kapitel 14 og vers 11 står der om nogen som er kommet i Helvede at røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile. Det er værd at lægge mærke til at de ikke har nogen hvile, for i Hebræerne 3.8-11 står der om dem der lever i oprør mod Gud og ikke vil høre på Ham, at Gud siger om dem “De skal aldrig komme ind til min hvile”. Der er altså ikke hvile for dem der dør uden Gud. Hvorfor er der ikke det? 

Spørg dig selv om hvem der har skabt hvilen. Første gang hvile er beskrevet i bibelen, er i første mosebog kapitel 1. På den syvende skabelsesdag hvilede Gud. Gud skabte altså hvilen. Han var den første der hvilede, og den der indførte den. Hvile er en velsignelse som er indført af Gud. Men i Helvede er der ingen velsignelse, kun forbandelse, pinsel og evig ødelæggelse. Og det hører aldrig op, som der stod i det første vers jeg henviste til. Helvede er et sted hvor man vil være i evighedernes evigheder, når man først er kommet der. Det værste ved Helvede er ikke at der ingen hvile er, eller er meget smertefuldt. Det værste ved Helvede er at der ikke er nogen udgang. Det er en evig straf, som man ikke kan slippe fri af.

Der er mange der tager Helvede alt for let. De anser det ikke for at være noget særligt og de siger at det nok ikke er så hårdt som man har gjort det til. Men bibelen beskrivelse viser at det er ekstremt hårdt at være evigheden i Helvede. For hvis der er noget du har brug for der, så er det udover vand, netop hvile. For det er en lang pinsel som aldrig nogensinde vil høre op. Og ikke nok med det så vil man få et legeme, som vil blive pint. Det er ikke kun en sjælelig pinsel som nogen gør det til. For som Jesus siger i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså ligeså meget en fysisk lidelse, som en sjælelig lidelse at være i Helvede. Og det betyder også at man har brug for fysisk hvile. Tænk på hvordan du ville have det, hvis du blev pint og pint og pint. Ville du så ikke ønske at du kunne få lov til at hvile dig, bare en lille smule? 

Jeg forventer snart at komme med en forklaring på hvorfor der er så forfærdeligt i Helvede. Men først er der nogle andre ting jeg godt vil gennemgå her på bloggen. Så hav tålmodighed, eller endnu bedre læs din bibel.

Categories
Falsk Lære Kirke

Sand lære og falsk lære. Ny serie på omvendelse.dk

Jeg fik et spørgsmål for et stykke tid siden af en af læserne. Det omhandlede hvordan de forskellige kirkeretninger adskilte sig fra hinanden og hvordan man kunne vurdere en kirkeretning for ikke at være kristen. Det var et ret stort spørgsmål, som jeg i længere tid har tænkt over hvordan jeg skulle gribe an. Jeg har valgt at gøre det til en serie her på bloggen, og udvide spørgsmålet så det bliver lidt bredere. Jeg vil derfor gennemgå de forskellige typer af falsk lære, og se på dem i forhold til den bibelske lære.

De emner jeg vil komme ind på er bl.a. ateisme, new-age, kopier af kristendommen (såsom mormonerne og Jehovas vidner), forskellige typer af det man kan kalde halvsekter (et udtryk jeg ikke bryder mig om, men må finde mig til rette med indtil jeg finder et bedre) og hvordan og hvorfor der er forskelle på kirkeretningerne. Tjah, gad vide om jeg overhovedet nogensinde vil blive færdig med denne serie, for der er nok at skrive om. Jeg forventer dog ikke at det bliver en udtømmende serie. Men jeg forventer at komme godt rundt om området. I starten satser jeg på at der vil komme mindst et indlæg om ugen, om dette emne. Første emne bliver formentlig om ateisme og hvorfor det er farligt.

Categories
evolution eller intelligent design Kommentar til medierne

Jamen dog, det forklarer jo alt

I politiken i dag på følgende side http://politiken.dk/videnskab/article481740.ece får man at vide at meteorstorme skabte liv. De har åbenbart fundet ud af at jorden for over 440 millioner år siden blev bombarderet med et stort antal meteoritter. I politiken står der: 

“Det skabte et bælte af støv, som dækkede planeten og kvalte alt liv. Men i kølvandet på katastrofen udviklede der sig et nyt og mere varieret liv i oceanerne, som dengang rummede alt liv på Jorden, forklarer Dave Harper. “

Jeg må ærlig indrømme, at dette ikke gav mig nogen bedre forklaring på livets opståen, end den som evolutionisterne plejer at komme med. Den de kommer med er nemlig ofte “vi ved det ikke” mens andre prøver at mudre sig rundt om svaret ved at komme med intetsigende forklaringer som den ovenfor. Ja måske er jeg bare en dum økonom, som har fulgt alt for meget med i statistiktimerne. For jeg kan ikke se at det skulle være stastistisk sandsynligt, eller muligt at liv skulle kunne opstå ved en tilfældighed. Og den overbevisning vil en meteorstorm ikke kunne ændre, selvom den så skulle være 1000 milliarder år gammel, eller mere endda.

Liv er aldrig opstået af døde ting i et laboratorium, så hvorfor skulle det kunne ske ved en tilfældighed. Dette er også med til at undergrave den påståede videnskabelighed der ligger bag evolutionisternes påstande. Det har nemlig ikke været muligt at afprøve teoriens bæredygtighed, ihvertfald ikke med noget positvt resultat. For at liv skal kunne opstå, og vel at mærke liv der er i stand til at brødføde sig selv, og dele sig til mere liv er der brug for en designer. Hvem den designer er har John Macarthur fint beskrevet i den video her:

Hvis du ønsker at se resten af denne undervisning, kan den ses her:
http://omvendelse.dk/Er%20bibelen%20i%20modstrid%20med%20videnskaben.html

Categories
Falsk Lære Livet som kristen

Hvornår må man kritisere en pastor? 2

Som jeg skrev i går er det ikke meningen at man som leder af en menighed kan dække sig bag nogle bibelvers som misbruges til at forhindre kritik. Jeg skrev også at det bestemt ikke er alt kritik der er tilladt. En kritik skal være båret af sandhedens ånd, og ikke en bitter, misundelsens eller en løgne ånd. I dag lovede jeg at beskrive et eksempel på at kritik kan være i orden. Et rigtig godt eksempel på det finder vi i anden Samuelsbog kapitel 12.

Kong David har haft en affære med Urias hustru. Hun er blevet gravid, og det er sket mens Urias er i krig, så Urias kan ikke være faderen. David får da sørget for, at Urias får en post i krigen som vil medføre en hurtig død, hvilket også sker. Deraf navnet uriaspost. Der er ingen tvivl om at hvad David har gjort er en skændsel i både Guds og menneskers øjne.  Men David prøver at skjule det. Han bliver gift med Urias enke, og tænkte sikkert; puha nu slap jeg for at blive snuppet i det her. Men en profet ved navn Natan kommer til Kong David og fortæller ham denne historie:

“Der var to mænd i samme by; den ene var rig, den anden fattig. Den rige havde får og køer i mængde, den fattige havde kun et eneste lille lam, som han havde købt. Han tog sig godt af det, det voksede sig stort hjemme hos ham og børnene. Det spiste af hans brød, det drak af hans bæger, og det lå i hans skød, som om det var hans datter. En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet.” Anden Samuel 12.1-4

Da David har hørt den historie udbryder han at den mand der gør sådan skal dø. Til det svarer Natan at den mand er Kong David selv. Til den anklage erkender David “Jeg har syndet mod Herren” (læs gerne hele kapitel 12 og tjek det efter). Dette skriftsted bruge vi ofte til at dokumentere Guds nåde, det har jeg selv gjort, og jeg vil gøre det igen. Men vi glemmer at der var en der turde gå til kongen med en ret farlig kritik. En kritik han ikke kom med for at gøre sig bedre, heller ikke fordi han var misundelig på Davids kongelige embede, og heller ikke fordi han var en bitter mand. Han kom med kritikken fordi han ikke mente at det var i orden at kongen havde brudt Guds lov, og prøvede at skjule det. Vi glemmer også tit at Natans anklage var meget farlig. For hvad nu hvis David ikke ville indrømme sin synd. Hvad kunne han så have fundet på for at forsvare sin ære? Havde han ikke ret til at dømme Natan til døden for en så kraftig anklage? Natan turde stille sig på en plads hvor han blev meget sårbar, og der sige sandheden om Davids synd.

David var en leder. Han var leder af Israel, og Israel bliver ofte brugt som billede på menigheden. Der er formentlig ikke nogen bibeltroende ledere i kirkerne der vil beskylde Natan for at have talt imod Gud da han påtalte Davids synd. Men der findes ledere som mener at man ikke må kritisere dem, men dermed siger de også at man ikke må påtale deres synd. Og der er ledere i nogle kirker der har større synd end David. Hvordan det kan lade sig gøre, og hvad det er for synd,og hvad man kan finde af eksempler på dette i bibelen, vil jeg snart vende tilbage til i et senere indlæg. For det vil jeg gerne forklare ordentligt, og ikke afslutte med som en hurtig kommentar her.

Categories
Falsk Lære Livet som kristen

Hvornår må man kritisere en pastor?

I nogen kirkesamfund er det ikke tilladt at kritisere den ledelse som er indsat. Det mener man er bibelsk og har også nogle bibelhenvisninger som skulle begrunde det. Men en sådan holdning medfører nogle farlige faldgruber som gør at jeg kan se at der er noget galt i denne begrundelse. For i disse kirkesamfund, er det ofte lederen af kirken der siger “Du skal ikke kritisere mig, for kritiserer du mig, så kritiserer du Gud. Du skal jo vide at JEG er indsat af Gud!”. At tro på at dette er i orden, er samtidig også at give lederne et carte blanche til at vildlede og misbruge kirkemedlemmernes tillid. Det kan jeg ikke se skulle være Guds vilje. Derfor har jeg tænkt meget over netop dette, og forsøgt at finde ud af hvad der er bibelsk og hvad der er ubibelsk.

Mange kirker har kritiseret den katolske kirke for at give paven en status af at være perfekt. Det kan jeg heller ikke se på nogen måde er i orden, for paven er jo et menneske ligesom du og jeg. Men de kirker jeg indledte med at beskrive gør den præcis samme fejl som den katolske kirke gør, når de forbyder nogen at kritisere en ledelse.

Nu skal jeg ikke her sige at vi skal kritisere vores ledelser i tide og utide. Det er noget jeg mener man kun sjældent burde gøre, og kun i tilfælde hvor det bliver anset for at være vigtigt. Jeg gider ikke beklage mig fordi en forkynder har sagt en enkelt sætning som der kan være nogle småteologiske fejl i. Jeg kan jo også komme til at sige noget som jeg ikke lige har tænkt nok over. Men når en pastor begynder at forkynde om ting der ikke er bibelske, og nogle af hans kilder stammer fra falske profeter, så er det også i orden at henvende sig til ens pastor, og dokumentere hvorfor det var forkert. Men lige dette må jeg komme tilbage til en anden gang.

Hvad med deres begrundelse for at man ikke må kritisere, hvor har de den fra? Jo her er en af dem. I fjerde mosebog kapitel 16 (læs hele kapitlet) står der om Datan og Kora, at de gjorde oprør mod Moses og Aron. Det kom der en strid ud af hvor, man skulle finde ud af hvem Gud var med. Det viste sig klart at være Moses og Aron, siden jorden åbnede sig under Datan og Kora og slugte dem. Denne begivenhed samt andre lignende har man i nogle sammenhæng misbrugt til at undgå at menighedens ledelse blev kritiseret. Men hvis man læser hele kapitlet ordentligt igennem vil man se at årsagen til at Datan og Kora kritiserede Moses og Aron var pga misundelse. De ønskede selv den tjeneste som Moses og Aron havde fået. De havde altså ikke fundet noget bibelsk forkert hos dem, de var istedet drevet af deres syndige begær efter at få en tjeneste i menigheden.

Her er noget meget vigtigt at erkende. Hvis man kritiserer, så må man granske sit hjerte for at finde ud af med hvilken ånd man kritiserer i. Er det i en misundelsens ånd, eller en bitter ånd, eller en løgne ånd, så kan jeg kun anbefale at man omvender sig med det samme og undlader at kritisere. Men kommer man i Guds ånd, så vil ens drivkraft være en helt anden. Og hvordan det kan foregå, og bør foregå, vil jeg gennemgå på tirsdag. Hvor jeg vil bruge bibelen til at vise hvordan det kan ske.

Categories
Livet som kristen

Verden kan ikke mætte din sjæl

Jeg var inde på Shafan.dk og kigge på de guldkorn som Anders Michelsen der har lagt ud på nettet. Det er en guldgrube af gode tekster fra både afdøde og nulevende forkyndere. Dem som der bliver lagt på den side, er skrevet af folk der kender deres bibel, og det er en glæde at der findes sådanne hjemmesider.

Jeg læste netop en indlæg af Hans Erik Nissen. Det handlede om at som Jesus gennemgik lidelse og fristelse, så må vi også gennemgå det. Og når vi erkender og gennemlever netop dette, vil det i større grad gøre at vi har evigheden for vores øjne, og ikke denne verden. For som han skrev:

“Hvad verden end kan byde dig, kan den ikke mætte din sjæl. I alt det, verden giver, ligger døden et eller andet sted. Det åbnes dine øjne for gennem lidelse.”

Det er der en stor sandhed i. Vi er nødt til på et eller andet punkt, at komme til erkendelse af at denne verden ikke har noget at tilbyde os. Det er kun i Gud vi finder hvile, fred og lykke. Alt andet er kun glimmer som kan give os lykke en stakket stund, men som aldrig vil mætte os fuldt ud, og reelt set kun vil medføre død fremfor liv.

Gå gerne ind og læs hele teksten på dette link Shafan.dk.

Categories
Himlen Livet som kristen

Om taknemmelighed og at være sammen med Gud i Himlen. Sidste afsnit

I går sluttede jeg af med at skrive: “Der er folk der i større grad søger Guds gaver, end de søger Gud. Det er et stort problem for dem, for hvis de ikke søger Gud nu, hvorfor skulle de så have lyst til at være sammen med Ham i Himlen?”. Det spørgsmål vil jeg gerne forsøge at besvare her. Det kan være ganske interessant at spørge kristne hvorfor de gerne vil i Himlen, og hvad de glæder sig mest til. De svar man får flest af ligner lidt dem her:

  • Jeg glæder mig til at være sammen med min farmor igen (eller andre familiemedlemmer og venner)
  • Jeg skal gå på gader af guld
  • Det er bedre i Himlen end i Helvede 
  • Der er fest i Himlen

Altsammen svar der ikke behøver være noget galt med. Men hvis det er de vigtigste grunde til at man glæder sig til at komme i Himlen, så er der noget man er nødt til lige at tænke over.  Vil man i Himlen for at være sammen med Gud, eller vil man bare i Himlen?

Sagen er jo den at alle vil i Himlen, selv djævelen vil i Himlen. Han ønsker bare ikke at Gud er der. Himlen er skabt til Guds ære, og hvis vi skal være der, er det også meningen at vi skal være der til Guds ære. Frelsen er faktisk en forsmag på Himlen. For i frelsen har vi fået fællesskab med Gud igen. Men det er også et fællesskab vi må holde vedlige, og her taler jeg bestemt ikke om at gerninger frelser, men om at holde sig tæt til Gud. Det er som i et ægteskab. Hvis jeg tog min kone for givet, ville hun på et vist tidspunkt blive ret irriteret over mig. Men hvis jeg viser hende at jeg elsker hende og giver hende min opmærksomhed, så vil hun også kunne finde sig i ret meget fra min side af, når jeg fejler.

Med Gud tror jeg det er ligeledes, hvis jeg tager Ham for givet som kristen, og ikke gør noget ud af at søge Ham. Hvorfor skulle jeg så have lyst til at være sammen med Ham i Himlen? Hvis frelsen virkelig er en forsmag på Himlen så burde jeg også i min adfærd her på jorden vise Ham at jeg serfrem til at være sammen med Ham i Himlen.

“Jeg elsker dem, der elsker mig,
og de, der søger mig, finder mig.”
Ordsprogene 8.17.

Categories
Bibelen Livet som kristen

Om taknemmelighed. Fortsat fra i går

I går fortalte jeg om en episode med mine børn som handlede om at være taknemmelighed overfor giveren, og ikke kun være glade for gaven. Lad os kigge lidt mere på det. I lukas 17.11-19 ser vi at Jesus møder ti spedalske. At være spedalsk i det gamle Israel betød en kollossal adskillelse fra resten af samfundet. Spedalske skulle bl.a. når de så andre mennesker råbe “uren, uren” for at andre ikke kom i nærheden af dem og blev smittet. Man kunne med andre ord, kun leve i fællesskab med andre spedalske, og måtte leve af almisser og hvad man ellers kunne finde.

De ti spedalske beder Jesus om at helbrede dem. Jesus siger at de skal gå hen til præsterne (som var den tids læger) og lade sig syne af dem. På vejen derhen blev de alle raske. En af dem vendte tilbage til Jesus og kastede sig ned for Hans fødder, for at sige tak. Til ham sagde Jesus “Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig”.

Men hvad med de ni andre spedalske. Hvad blev der af dem. Hvorfor kom de ikke tilbage og sagde tak? Svaret er at de var tilfredse med gaven. De var tilfredse med at blive helbredt. De efterspurgte gaven frem for giveren. Det var ikke til dem Jesus sagde “din tro har frelst dig”, det sagde han kun til den mand der havde taksigelse til giveren og forstod at giveren var større end gaven. De ville måske hellere holde fest fordi de var blevet raske eller finde sig et job og tjene nogle penge, eller bare være sammen med deres gamle venner igen. I sig selv er der jo ikke noget galt med det, men at glemme giveren og kun fokusere på gaven, viser at man ikke forstået betydningen af gavens værdi.

Der er folk der i større grad søger Guds gaver, end de søger Gud. Det er et stort problem for dem, for hvis de ikke søger Gud nu, hvorfor skulle de så have lyst til at være sammen med Ham i Himlen? Det spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i morgen eller overmorgen hvor afslutningen på denne lille taknemmelighedsserie vil komme.

Her er bibelteksten til den begivenhed jeg henviser til:

“Under sin vandring mod Jerusalem fulgte han grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«”Lukas 17.11-19.

Categories
Livet som kristen

Elsker du fjernsynet eller elsker du mig? Om taknemmelighed

Ray Comfort fortalte engang om en oplevelse med hans børn, og et fjernsyn han havde købt, som jeg syntes var lige i overkanten. Det vil sige indtil jeg selv havde den samme oplevelse for et lille års tid siden. Her er den.

Min kone og jeg plejede at starte dagen med at jeg gik i bad, mens min kone vækkede børnene, og satte dem foran fjernsynet så de kunne vågne op der. Vi syntes at det medførte mindre skrig og skrål fra morgenstunden af. Vi havde det faktisk også udemærket med det valg, selvom vi før vi fik børn var modstandere af at børn så for meget fjernsyn.

Når jeg så kom ud fra badeværelset, plejede jeg at sige godmorgen til børnene som sad og så fjernsyn. Det var efterhånden blevet ret sjældent at de sagde godmorgen igen. Det var de for optagede til. Det havde jeg efterhånden bare accepteret. Men en dag var der bare noget i mig der sagde, at det ikke var i orden. Der var noget galt i at de var mere fokuserede på fjernsynet, end deres far der havde sørget for at de kunne se fjernsyn.

Jeg kom som sædvanlig ud af badeværelset en morgen, sagde godmorgen til børnene, og de sagde ingenting. Men den dag gik jeg hen til dem og slukkede fjernsynet. Det blev de meget kede af, og vågnede ret hurtigt op. Men jeg var nødt til at fortælle dem noget. Det vi fik en snak om den dag, var om de elskede mig, eller om de elskede fjernsynet. Jeg fortalte dem at det var i orden at de så fjernsyn, men at jeg ikke ville acceptere, at de ikke kunne sige godmorgen til mig pga et fjernsyn. For det viste at de elskede fjernsynet mere end de elskede mig. Jeg spurgte pænt og roligt den ældste af pigerne, der på det tidspunkt var 5½ år, om hun elskede fjernsynet, eller om hun elskede mig. Det var åbenbart et vigtigt spørgsmål for hende at få, for det var faktisk svært for hende at svare på. Hun kom til sidst, efter virkelig at have tænkt sig godt om, og uden at jeg prøvede at manipulere hende til et bestemt svar, frem til at hun elskede mig højest. Hun var, kunne jeg også mærke glad for at have tænkt over det.

De næste morgener huskede børnene at sige godmorgen. Og jeg blev altid glad for at få et godmorgen fra mine to dejlige piger. Efterhånden er de dog holdt helt op med at se fjernsyn om morgenen. Uden at jeg egentlig har tænkt over det, er det fjernsyn bare gledet mere og mere ud. Børnene ser stadigvæk film på det, men ikke i samme grad som før.

Hvad vil jeg sige med det her? Jo, hvordan er vores kærlighed til Gud, og hvordan viser vi det? Viser vi med vores adfærd at vi elsker de gaver Gud har givet os, mere end vi elsker Ham? Eller viser vi med vores adfærd, at det er Ham vi er taknemmelige overfor, og at vi værdsætter Hans gaver til os, fordi de er fra Ham? Jeg påstår ikke at vi kan leve perfekt her, men vores adfærd burde på trods af fejl vise at det er Gud vi elsker. En adfærd der søger Ham, ved at søge i Hans ord, søge Ham i bøn, og i fællesskabet med andre kristne. For hvis vi ikke søger at være samme med Ham nu, hvorfor skulle vi så have lyst til at være sammen med Ham i Himlen?

Og dette sidste spørgsmål er jeg nok nødt til at uddybe en anden gang. Så måske er dette starten på en ny serie? Der kommer ihvertfald en fortsættelse af dette indlæg i morgen om taknemmelighed.

Categories
Kommentar til medierne Synd

Danskernes hykleri vedrørende sexindustrien

Politiken skriver i dag på deres hjemmeside om den udviklig som der finder sted i Danmark indenfor det man lidt pænt har valgt at kalde sexindustrien. Personligt kan jeg ikke affinde mig med at dette skulle være en industri, når det reelt set er moralsk forfald der er blevet organiseret.

Diskussionen går på om man fortsat skal tillade sexindustri i Danmark (hvad det faktisk blev under den forrige regering). Fordelen siger man er to ting. For det første kan man sørge for nogle minimumskrav for de prostituerede. Hvilket nok er den tåbeligste undskyldning. Den virker jo heller ikke, fordi der stadigvæk er en enorm undergrundsvirksomhed indenfor dette område med ulovligt bosiddende kvinder, som bliver tvunget til at sælge deres kroppe. Der er et andet ord for dette, det hedder slaveri.

For det andet mener man at legaliseringen af prostitution, kan være godt for samfundet fordi man kan få skattepenge ind fra denne “industri”. Men er det nu så godt? Jeg har det bestemt ikke godt med at mine børn bliver passet i børnehaver og går i skoler, der er finansieret af kvinder der sælger deres egne kroppe. Jeg ville bestemt hellere være fri.

En diskussion som man slet ikke har haft dengang man legaliserede prostitution er det moralske forfald, som det ville medføre. At vi ser at Danmark er ved at blive til et nyt “Red light district” er galt nok i sig selv. Men hvad med langtidskonsekvenserne? Hvordan vil vi se på prostitution om 20 år?

Her er skrækscenariet at hvis man om 20 år er arbejdsløs og går op til sin beskæftigelseskonsulent og spørger om hjælp til at komme i arbejde, så kan risikere at få at vide at der er en ledig plads nede på bordellet. Hvis man ikke tager det, kan man risikere at miste sine dagpenge. Langt ude tænker nogle nu. Men læg mærke til hvad det er for diskussioner vi ellers har i samfundet for tiden. Mange af de ting vi diskuterer i medierne i dag, er ikke noget man kunne finde på at komme ind på for blot 50 år siden. Ting som man ikke engang kunne finde på at stille spørgsmålstegn ved, bliver diskuteret som om det ikke betyder noget mere.

Men læs blot hvad der står i politiken i dag på følgende links:

Danmark er magnet for prostituerede

http://politiken.dk/indland/article479067.ece

Og Politikens læsere er uenige om sexkøb

http://politiken.dk/indland/article479301.ece