Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Krakauer-pølser

Hvis der er noget vi danskere er stolte af, så er det vores pølsetradition. Vi er glade for vores pølsevogne, vores hotdogs og vores store pølseproducenter som Steff Houlberg, Langelænder og Danish Crown. Vi spiser deres produkter uden at tænke, og ser slet ikke på varedeklarationen.

Vi taler nogen gange om at der i Tyskland (og Polen) også bliver lavet pølser. Men det er en kvalitet som vi helst er foruden, for det er jo ikke dansk. Men har vi overhovedet set på varedeklarationen for en tysk eller polsk pølse, og sammenlignet med en dansk?

Der er kød i
Hvis vi gjorde ville vi blive overrasket over forskellen. For i en tysk eller polsk pølse er der faktisk et stort indhold af kød. Hvorimod der i en dansk pølse normalt kun vil være ca 60 % kød. Resten er mel og vand, og nogle krydderier som skal opveje den udvandede smag. I en Polsk pølse vil man normalt opleve at der er mindst 90 % kød i, mens den tyske indeholder mindst 80 %. Det vil sige at en tysk pølse generelt indehilder ca 33 % mere kød end en Dansk, og en Polsk mere end 50 % end en dansk pølse. Det er en forskel der vil noget.

Alligevel siger vi danskere stadig at den danske pølse er bedst. Vi vil ikke købe den udenlandske, vi vil hellere have en parodi på en pølse og er villige til at give ekstra for den. For den er jo dansk. Vi er blevet vant til et dårligt produkt, som er af en kvalitet der er så dårlig at vi har svært ved at sælge dem til tyskerne og polakkerne. Vi er blevet vant til at spise udvandede produkter som er blevet krydret op for at kompensere for et manglende indhold.

Det har jeg set andre steder
Er det ikke det samme der er sket i vore kirker. Vi er blevet vant til en dårlig forkyndelse som ikke er baseret på bibelen, men på verdens filosofier. Vi er vant til at budskabet er blevet udvandet, men til gengæld er blevet krydret med underholdning, fed musik m.m. Men til gengæld er vi gået glip af det som skulle være indholdet. Vores budskaber er mange steder endnu mere udrenset for indhold end den danske pølse. Men værst af alt, vi kan ikke se det, for vi er blevet vant til et andet budskab end det bibelske. Vi vil hellere have den dårlige kvalitet, end det sande rene uforfalskede Guds ord.

Afsluttende bemærkning: Jeg kan huske at jeg engang så Mik Schack fra programmet Hjemmeservice på DR2 hvor de undersøgte forskellige pølsekvalieter. En af dem han prøvede var så lækker og smagfuld at han kom til at sige, at denne pølse hverken behøvede ketchup eller sennep. For den smagte så godt i sig selv, at den ikke havde brug for smagsforstærkere.

By the Way Krakauer-pølsen er som regel bedst i den polske kvalitet. Den jeg sidder og tygger på lige nu indeholder hele 93 % kød, og er samtidig fedtfattig i forhold til den normale danske pølse (14.5 % fedtindhold). Den har en dejlig røgsmag og en god struktur. Disse pølser kan nogle gange anskaffes i tysk ejede supermarkeder som Lidl og Aldi. Jeg burde sende nogen til de søgervenlige forkyndere i Danmark. Det kunne være de også kunne blive inspireret.

Categories
Kirke

Hov de kan godt finde ud af det

Der er nogen der mener at folk der praktiserer barnedåb, og folk der praktiserer dåb ved eget valg, ikke kan arbejde sammen. Det havde jeg godt nok ikke nogen problemer med dengang jeg kom i KFS og var en ung håbefuld studerende. Men det er måske kun i lægfolksgrupper af den slags, at det kan lade sig gøre i Danmark. Heldigvis er der da gode eksempler på at det godt kan lade sig gøre andre steder.

Together for the Gospel
I USA er der en tværkirkelig organisation der kalder sig Together for the Gospel. De kan findes på www.t4g.org. Den består af bibelske undervisere fra meget forskellige sammenhænge. Det er både karismatikere og ikkekarismatikere, og ikke nok med det, der er også barnedøbere og dem der praktiserer dåb ved egen bekendelse på Jesus Kristus. Barnedøberen er den velkendte R C Sproul og han har et klart budskab om omvendelse og frelse ved tro alene.

Hvor er det dog glædeligt at der findes kristne som vil glemme deres små uenigheder, og arbejde sammen for at fremme det rene klare budskab om Jesus Kristus, og som vil vise hvad der er sand kristendom, og hvad der ikke er. Jeg ville ønske at kristne kunne være sammen på de samme vilkår i Danmark, også på lederniveau. Jeg taler ikke om at vi skal lave en stor fælles kirke, for der skal være plads til forskellighed. Men hvis kristne ikke kan stå sammen i kampen mod forkert forkyndelse og manglende fokus på Jesu værk på korset, så står det godt nok dårligt til i Danmark. Og jeg er lige på nippet til at citere Shakespeares Hamlet om hvor dårligt det står til, men kun lige ved.

Her er et klip fra deres møder hvor R C Sproul taler om forståelsen af frelsen. Manden der taler bagefter er Al Mohler som er leder hos sydstatsbaptisterne.

Her er det andet hvor han svarer på hans syn på den søgervenlige kirke. I slutningen af klippet har han et klart budskab til kirken om hvad dens opgave er. Det budskab er jeg fuldstændig enig med ham i, og det vil jeg gerne stå sammen med ham om, selvom vi ikke er enige om alt. For jeg ved at på kerneområderne er han og jeg enige, hvilket de andre medlemmer af Together for the Gospel også mener. Ellers ville de jo ikke kunne arbejde sammen om dette vigtige område.

Categories
Kirke Overfladisk kristendom

Bill Hybels har ikke omvendt sig

For ca et år siden stod Bill Hybels fra den søgervenlige menighed Willow Creek frem og sagde at de havde gjort det forkert. En af deres utallige undersøgelser havde vist dem der kom i kirken ikke synte at vokse i troen. Det gik i stedet for nedad bakke. Hvilket ikke burde have kommet bag på ham. For det er helt normalt i søgervenlige kirker (og jeg har set mange). Det lød faktisk til at Hybels og Co. havde fundet ud af at de ville omvende sig og muligvis også prædike evangeliet, istedet for at udforme gudstjenesterne efter det folk ønskede at en gudstjeneste skulle indeholde. Men så vidt skulle det ikke gå.

I nedenstående video siger Bill Hybels at Willow Creek stadig er en søgervenlig menighed. De har blot forsøgt at finde nogle andre metoder som kan være til gavn for kirkevæksten. Hvis du ønsker at høre en mand sige ca ingenting, så start bare videoen. For der bliver ikke en eneste gang omtalt noget om hvad bibelen siger om dette. Det er i stedet en pragmatisk tilgang som ikke er baseret på bibelske sandheder, som dukker op i videoen. Det er faktisk deprimerende at en af de mest kendte kirkeledere i verden, ikke kan finde ud af at bruge bibelen som retningssnor for hvordan man leder en menighed, forkynder i menigheden, og hvordan man forkynder et omvendelsesevangelium med frelseskraft!

Hvad der er ligeså deprimerende er den falden på halen for Bill Hybels metoder, som har vist sig ikke at føre til andet end svampekristne. De dukker hurtigt op, men forsvinder ligeså hurtigt igen. Jeg har nu altid været lidt i tvivl om Bill Hybels, når pastorer har talt om ham (så vidt jeg husker, men jeg kan have selektiv hukommelse her). Men da han gik frem og godkendte Bono fra U2 som kristen, så tog det ikke lang tid for mig at vurdere at der var noget fuldstændig galt med den mands forståelse af evangeliet. Men det er en anden sag, her er videoen hvor Hybels ikke vil erkende at deres metode er fejlagtig på trods af at deres metoder har vist sig at være fejlagtige.

Categories
Livet som kristen Overfladisk kristendom

Er synet på dåb afgørende?

På kommentarlisten for det forrige indlæg og under trosbekendelsen har der været en del debat omkring dåb. Der er uenighed om hvor vigtig det er at have en ret forståelse af dåben, og udførelsen heraf. Jeg har selv meldt klart ud at jeg ikke ønsker at debattere hvilken dåb der er rigtig. Hvorfor jeg ikke mener det, ser jeg mig nødsaget til at forklare her. Det kommer dog til at betyde at jeg vil skrive om det dåbssyn som jeg er tilhænger af. Til jer der ikke har det dåbssyn, vil jeg gerne indlede med at jeg ikke er ude på at skabe en debat eller krig om de to dåbssyn, men blot vise hvorfor, og hvordan jeg ser på disse forskelle som mindre væsentlige. Jeg anser ikke dåben for at være uvæsentlig, men udførelsen af dåben som mindre væsentlig. Folk der har juridisk kendskab, burde kunne forstå hvad jeg mener med den sprogbrug.

Da jeg blev frelst i 1989, begyndte jeg at komme i en karismatisk frikirke som praktiserede troendes dåb. Jeg kunne se at den undervisning som man havde om dette kunne findes i bibelen. Nogle af dem som jeg havde fællesskab med i det kirkesamfund, havde dog en tendens til at se ned på kirkeretninger som praktiserede barnedåben. Den holdninger har ikke rigtigt tiltalt mig, og det var der flere årsager til.

  1. Før jeg blev en kristen gik jeg på en Luthersk Missionsk efterskole. Jeg levede mit eget liv dengang, og prøvede at være lidt smart, så det med Gud var kun noget overfladisk for mig. Jeg kunne dog se at nogle af de unge som var på skolen var klart anderledes end jeg. De levede ikke deres eget liv. Det var tydeligt for mig at de havde betalt en pris, de havde givet deres liv til Jesus. De var klart anderledes, de tilhørte en anden. Jeg var ikke i tvivl om at de var kristne.
  2. I min tid som kristen har jeg ofte arbejdet med tværkirkelige arrangementer. Der har jeg nogle gange mødt folk som praktiserede barnedåb. En stor del af dem viste sig at være kristne som tydeligt levede tæt på Gud. Jeg var ikke i tvivl om at de var kristne. For når jeg var sammen med dem, var det som at være sammen med en kær broder eller søster. Vi var i familie sammen.
  3. Da jeg studerede økonomi på universitetet kom jeg i KFS en overgang. En stor del af dem der kom der, var jeg heller ikke i tvivl om var brødre og søstre i Herren. Vi havde ikke behov for at diskutere vores forskellige dåbssyn. Vi diskuterede hvem Gud er, hvor stor Han er, og hvor fantastisk Jesu værk på korset er. Vi diskuterede også andre åndelige emner, men vi så ikke ned på, eller skævt til hinanden fordi vi havde forskellige dåbssyn.
  4. Til en af KFS-møderne kom der en folkekirkepræst og talte om dåben. For første gang nogensinde hørte jeg en folkekirkepræst komme med en brugbar forklaring om barnedåben. Jeg var ikke enig med ham, men jeg forstod hans vinkel, og vidste også at den præst ikke mente at man blev frelst i dåben. Han ønskede faktisk kun at døbe børn som tilhørte kristne familier. Han anbefalede faktisk ikke-kristne at undlade at få deres barn døbt, fordi han kunne se det var ubibelsk (han kunne dog ikke tvinge folk til at undlade at få deres barn døbt). Hans forklaring på barnedåben var på det tidspunkt også den bedste jeg havde fået, og var også medvirkende til at udforme den vinkel jeg har på dette emne i dag.

Jeg har mødt kristne i mange forskellige lejre, som havde forskellige meninger om udførelsen af kirkelige ritualer. Det synes jeg der skal være plads til. Det jeg har fundet ud af er, at jeg ikke vil tillade mig at kalde folk som bare fordi de praktiserer dåben på en anden måde end jeg, for mindre vidende end jeg. Jeg vil heller ikke se ned på dem, fordi de praktiserer dåben anderledes. Jeg vil slet ikke påstå at folk der holder fast i barnedåben ikke er frelst, som jeg ved nogen i de ekstremistiske lejre kan finde på at sige. For jeg har mødt folk i andre kristne lejre som jeg ved er brødre og søstre i Herren, som blot har et andet syn på udførelsen af dåben.

Når det så er sagt, så vil jeg også mene at dette også bør gælde den anden vej. Jeg kan ikke tage nogen alvorligt som kalder mig en vranglærer fordi jeg er tilhænger af troendes dåb.  Jeg tror på at dåben er vigtig, at den er indstiftet af Gud, og den skal være en fast del af kirkens ritualer. Det burde være det mest væsentlige. Men at gøre dåben frelsende, og kalde folk der ikke døber deres børn for vranglærere, der må jeg bare sige helt fra. For dem der ønsker at kriges om dette, kan jeg nogen gange (og læs jeg skrev kun nogle gange) være i tvivl om de i virkeligheden er en broder eller søster i Herren. Heldigvis ved jeg at der er mange i de forskellige kirkelige lejre som også synes at der er langt vigtigere ting at strides om end netop dette.

Jeg vil langt hellere kæmpe for at få en sund bibelsk forkyndelse af Jesu værk på korset tilbage i i kirkerne. For det er det der er mangel på i dag. Hvis du hellere vil kæmpe for et specifikt dåbssyn, så skal man ikke regne med mig. Hvis fok vil kalde mig en vranglærer på det grundlag, så værsgo, jeg ved jeg skal stå til anvar foran Gud en dag, og jeg ved Han vil dømme mig retfærdigt. Så hvis jeg tager fejl i min prioritering af hvad der er vigtigt her, så vil jeg tage min dom fra Gud.

Categories
Falsk Lære Hvem er Gud? Omvendelse

Hvorfor diskuterede jeg sådan med Pastor Magnus Sørensen?

Nogle af læserne har nok undret sig over den diskussion jeg har haft med Pastor Magnus Sørensen under menupunktet Trosbekendelse. Magnus startede med at stille spørgsmål vedr. trosbekendelsens forhold til arvesynden. Årsagen til at jeg ikke ville svare med det samme på det, var at jeg havde læst noget som Magnus Sørensen havde skrevet på sin blog, om dåb og frelse. Noget som jeg kunne se var stærkt problematisk og som jeg mistænkte havde noget at gøre med Magnus Sørensens forståelse af arvesynden. Noget som jeg ved at mange andre også har store problemer med. Inden jeg går videre skal jeg pointere at jeg ikke ønsker at skabe splid mellem kristne som går ind for hhv barnedåb og selvvalgt dåb (eller troendes dåb som nogen kalder det). Bare man ved hvad dåben betyder, og anser den for en symbolsk handling som er indstiftet af Gud. Intet mindre end det. Jeg synes at vore uenigheder om de forskellige praksis af dåben, har skabt mere splittelse end gavn. Hvis der skal være splittelse, så lad det være splittelse der gavner kirken ved at kirken bliver renset og kommer nærmere Gud. Lad det ikke være splittelse over hvordan man praktiserer kristne ritualer.

Dåben frelser ingen
Når jeg kigger i min slægtsbog, ser jeg nogen gange at der er folk i min slægt der blev hjemmedøbt. Derefter blev deres dåb godkendt i kirken. Hvorfor blev de hjemmedøbt? Fordi de var syge og man var bange for at de skulle dø. Hvis de døde uden at være døbt, troede man at barnet ville gå fortabt. For nogle er dette måske underligt at læse at man kunne tænke sådan dengang. Men det er desværre ikke noget man kun tænkte dengang. Det er der også nogen der tror i dag. Jeg ved om sygeplejersker på hospitalerne der i tide og utide døber små sygelige børn, som de er bange for skal dø uden at være blevet døbt. De har en angst for at børnene skal gå fortabt, bare fordi de ikke har fået udført en kirkelig handling over deres krop.

Overleveringer
Dette er ikke noget som man har skriftens ord for. Det er en konsekvens af traditioner og overleveringer. Man har på et tidspunkt tvunget folk til at få deres børn døbt, ved at skræmme dem med Helvedes rædsler. Men årsagen til denne skræmmen folk, har mere været tilskyndet af kirkens lyst til at beholde folk i kirken. Det har ikke været tilskyndet af en sund forståelse af Guds ord. Man har forveklset dåben med den nye fødsel. Men dåben er ikke frelsende. For at blive frelst må man fødes på ny. Den nye fødsel er Guds overnaturlige værk i mennesker. Det er ikke noget vi mennesker selv kan bestemme hvornår skal ske. Det kan vi hverken gøre ved at døbe folk, få dem til at gentage en bøn, eller modtage nadver, etc.etc.

Hvem tilhører børnene?
Jeg stillede Pastor Magnus Sørensen et spørgsmål, som enhver der påstår at børn er nødt til at blive døbt for at blive frelst, burde få. Det vil jeg gerne gentage her, for det er så vigtigt at forstå at børn tilhører Guds rige, og enhver der påstår at børn der ikke er døbt ryger i Helvede hvis de dør, viser at de har en forkert forståelse af bibelen på dette område. Jeg skrev følgende til Magnus:

“I Markus 10.14 står der:
“Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”
Læs tydeligt hvad der står, “For Guds rige er deres”! Er dette en bestemt slags børn han taler om? Er det nogle børn der er døbt i forvejen, eller en bestemt type jødiske børn, er det nogle børn der som du siger har omvendt sig mens de var foster, eller er det bare børn?
Svaret er at det er bare børn. Det er ikke i orden udfra skriften at påstå at børn der dør, hvad enten de er døbt eller ej kommer i helvede. SKriften er klar. Husk også på at da Davids barn døde (det som var undfanget udenfor ægteskab) sagde David følgende:
“Men nu da han er død, hvorfor skulle jeg så faste? Kan jeg få ham tilbage igen? Jeg må følge efter ham, han kommer ikke tilbage til mig.” Anden Samuel 12.23.
David vil følge efter ham, men hvorhen? Til Himlen hjemme hos Gud. Hvorfor skulle David dog forvente at hans udøbte barn skulle gå fortabt?”

Davids billede af Gud må pga skriftens autoritet være et sandt og  korrekt billede af Gud. Jeg er villig til at debattere dette område, men jeg vil ikke at dette bliver en kamp mellem de to forskellige udførsler af dåben. Hvis det skulle komme dertil vil jeg i værste fald slette kommentarer fra dem som vil kriges om dette, for det er ikke en kamp som jeg ønsker at give plads til. Men hvis du er enig eller uenig i at dåben ikke er frelsende, så er du velkommen til at kommentere, for det er en debat som jeg ikke har noget imod at tage. Det er kollosalt vigtigt at kristne har en korrekt forståelse af hvordan man bliver frelst, så det vil jeg gerne diskutere.

Categories
Falsk Lære Overfladisk kristendom

Formålet med ”Purpose-Driven”.

Fra www.understandthetimes.org af Roger Oakland

Oversat af Lis Jensen fra nyt-i-natten.blogspot.com. Dette er fortsættelsen på artiklen Vækkelse eller tilbagevenden til mørket?

Formålet med “Purpose-Driven”
Et af hovedformålene med Purpose-Driven kirkevækst-bevægelsen er kirkevækst. Denne vækst er afhængig af tilføjet antal, baseret på menneskelige metoder og teknikker. Støtterne siger, at disse menneskelige metoder kan findes i Bibelen, men der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved denne påstand.

Det vil fremgå, at mange Purpose-Driven teknikker er orienterede imod, “hvad er der i det for mig”, snarere end “hvad kan jeg gøre for dig”. Succesfulde Purpose-Driven kirkeledere finder ud af, hvad der appellerer til de søgere, som kunne komme til deres kirker, og derefter leverer de den tjeneste eller det miljø, som møder søgernes godkendelse. Således kan Purpose-Driven kirker blive markedsorienterede med hensyn til det ”søger-venlige”, uden at være så bibelsk, at ”søgerne” bliver stødte.

De fleste kristne vil – for at være trofaste imod Jesus og Hans ord – tilslutte sig, at sund kirkevækst skal være baseret på Guds Ords lære. Men en markedsdreven kirke, baseret på menneskeskabte metoder, som er designet til at forøge antallet, kan producere konvertitter, som bibelsk set er analfabeter.

Menneskeord eller Guds ord.
Skriften er omhyggeligt oversat fra hebræisk og græsk, så at Guds Ord kan forstås i vor tids sprog. Nogen siger, at vi må gøre Bibelen mere forståelig ved at forandre Guds Ord til menneskeord.
Men er den tanke bibelsk?

Husk, at Bibelen er givet til os af Gud. Som Paulus udtalte i sit brev til Timotheus:

”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.” [1]

Bibelen er skrevet af menneskehænder, men ordene er inspirerede af Gud. Og ordene er ikke kun inspirerede, men Bibelen siger, at det er forbudt for mennesker at ændre på Skriften ved at lægge noget til eller trække noget fra det, Gud har sagt.
Læg mærke til, hvad vi læser i Johs. Åbenbaring:

”Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.” [2]

Ifølge Skriften træder mennesker på farlig grund, når de tager sig den frihed at lægge noget til eller trækker noget fra det, Gud har sagt. Og alligevel er det en kendsgerning, at mange søger-venlige kirker prøver at gøre Skriften mere ”søger-venlig” ved at ændre det faktisk inspirerede Ord fra Gud og nyfortolke det til mennesketanker.

Artiklen kan læses i sin helhed på Nyt i natten.

Categories
Kirke Livet som kristen podcast Prædikener

Hvordan bør en kristen kvinde klæde sig? Af C J Mahaney

Lørdagens podcast omhandler et emne som kun få tør komme ind på. C J Mahaney formår at komme godt rundt om dette sprængfarlige emne, og gøre det uden at tale ned til folk, og samtidig være skarp. Det er et emne som der bestemt er brug for at gøre opmærksom på, for rigtig mange steder er kirkens kvinder begyndt at gå som verden går klædt. Hvorfor det er et problem, for både Gud, kvinde og mand, vil C J Mahaney illustrere udfra skriften i denne podcast, som fik nogle følelser frem i mig, som jeg slet ikke var forberedt på. For jeg må nok sige at jeg blev afsløret som mand, og hvad der arbejder i manden. Så denne prædiken er bestemt ikke kun rettet til kvinder. Særlig fædre kunne have brug for at høre den også.

Til dem der ikke kender C J Mahaney, kan jeg sige at han er en del af den karismatiske bevægelse, og samtidig gode venner med John MacArthur, hvilket er noget mange undrer sig over. De har et samarbejde kørende, og prædiker i hinandens kirker. Men når man hører C J kan man godt høre hvorfor at MacArthur glæder sig over det samarbejde de har. Så det er mig en glæde at kunne publicere en prædiken her fra en bibelsk funderet karismatisk kristen, som ikke bygger sit liv med Gud på oplevelser, men på bibelens ord. Hør den online eller download den til din MP3-afspiller.

C J Mahaney er seniorpastor for Sovereign Grace Ministries

Categories
Livet som kristen Omvendelse

Om at lede sine børn til Kristus. Af gæsteskribent Majbritt Beuttel

Kære læsere, mit navn er Majbrit og jeg har fået lov til at skrive et indlæg her på bloggen. Jeg har gået og tænkt lidt over, hvad jeg skal skrive om og siden jeg er en ung fuldtidsmor, er emner indenfor familie og børneopdragelse i højsædet for mig.

Når jeg læser Guds ord og kristent litteratur bliver jeg igen og igen mindet om dette. At opdrage ens børn, og at lede og guide dem til en erkendelse af, at der er en Gud og at det KUN er gennem Hans enbårne Søn, hvori der findes frelse fra synd og evig fortabelse. Det er ikke et let job, der kommer af sig selv, eller som man kommer legende til. Det er et tidskrævende job, som virkelig kræver engagement. Så er det essientielt at man selv lever i daglig omvendelse til Ham, og har en klar erkendelse af at uden Gud og Hans kraft og styrke og hjælp kan jeg intet. Jeg er intet uden Ham, som giver mig luften at indånde til liv hver dag!!

“Jamen børn bliver da søde, gode kristne ved at lære fra mor og fars eksempel og se at de er gode mod andre…..specielt de mennesker de kan lide!”

Hhmm er det nu også det bibelen siger? Nej, faktisk er bibelen helt klar på det område og underviser os ud fra 1. mosebog at efter Syndefaldet i Edens have, arver vi den syndige natur og blodlinie, som går helt tilbage til Adam, det første menneske på jord. Det vil sige at vore børn, om vi vil det eller ej, er syndige fra fødslen af, ja faktisk fra undfangelsen af. Det er vores job, som deres autoritet at hjælpe dem til at komme til en erkendelse af, at uden omvendelse fra deres synd og tro på Herren Gud, er det umuligt at få tilgivelse fra deres overtrædelser og og arve evigt liv i himmelen.

Jeg kunne godt tænke mig en anden gang at skrive lidt mere om hvordan vi som forældre, kan hjælpe vores børn til at leve et liv der ærer Gud, blandt andet ved at leve i lydighed mod deres forældre, som Gud har sat som autoritet.

Categories
Kirke Musik

Lovsang 8 Forkert tilgang til lovsang

I andensidste del af denne serie skrev jeg om hvorledes lovsangen var gået hen og blevet et markedsføringsredskab for kristendom. Det var jeg (af gode grunde) ret uenig i er en god idé. Men at lovsangen har fået den rolle i kirken har medført nogle konsekvenser som vi ofte vælger at se bort fra. Mange kirkegængere, særlig unge har fået en forkert forståelse af hvad lovsang er, og hvad Guds nærvær er.

Gåsehud
Hvis man kommer ind i en kirke hvor der er lovsang, og lovsangen der er så fængende at man bliver fanget af den og muligvis også får gåsehud, så er der rigtig mange der forveksler dette med Guds nærvær. Men jeg har før hørt sekulær musik som har været af en art der gav mig en gåsehudsfølelse, jeg har endda prøvet at stå udenfor i kulden i T-shirt og fået gåsehud. Men ingen af de to tilfælde vil jeg tillade mig at kalde for Guds nærvær. Vi forveksler musikkens evne til at give os en behagelig følelse, med noget der er meget større. Jeg synes faktisk at Ivan Rasmussens indlæg, hvor han skrev om at hvis han spillede en bestemt lovsang i E-dur, sagde folk de kunne føle Guds nærvær. Men hvis han spillede i F eller C-dur var det ikke noget de kunne føle så stærkt (se indlægget her) .

Konsekvenser
Nogle vil måske sige, at det ikke betyder så meget at lovsangen får den rolle, for det kan jo være med til at man får lyst til at komme i kirke. Men lige præcis her observeres der et stort problem i kirkerne. Mange (specielt unge) skifter i dag deres menighedsfællesskaber ud med nye. Årsagen er ofte at de siger at Guds nærvær er meget bedre i den nye kirke, eller at det er en mere levende kirke som de flytter over til. Der er en tendens til at man rykker over i de kirker som har den bedste lovsang, og den bedste performance, og den fedeste lyd. Dette ved jeg at man har oplevet i stor stil i Australien hvor Hillsong kommer fra. Dem der begynder at komme i Hillsong, er meget ofte bare folk der kommer fra andre kirker. De “oplever” at Guds nærvær er meget stærkere der, end i deres egne kirker. Men glemmer at den samme oplevelse kan de få ved at gå i biografen og se en film med THX lyd.

Hvad skal en kirkes kvalitet vurderes på?
De forveksler Guds nærvær med en følelse af ekstase og glæde. Istedet for at vurdere om den undervisning og forkyndelse som bliver formidlet bringer dem tættere på Gud, vurderer man en kirke på dens musikalske kompetencer, og på hvor meget medlemmerne i kirken lever sig ind i musikken. Men musikken er ikke kerneområdet i kirkens arbejde. Lovsang og salmer er ganske rigtig en vigtig del af kirkens opgaver, men det primære må og skal altid være en sund bibelsk funderet forkyndelse udfra Guds ord. Om musikken så er spændende eller kedelig, må komme i anden række. Og det kan godt være at jeg afviger fra mange på netop dette område, men jeg vil foretrække at komme i en kirke hvor der blev delt et godt solidt Guds ord hver søndag, og hvor der blev sunget pivfalsk til de sange som skulle synges. Hellere det end at komme i en kirke hvor sang og musik var helt i topklasse, men et udvandet tomt evangelium blev forkyndt, også selvom det blev gjort spændende. Jeg vil da også foretrække at folk valgte at komme i kirke vor at høre Guds ord, fremfor at høre god musik.

Categories
Endetiden Livet som kristen

Forfølgelsen fortsætter i Indien, men hvor er de danske medier?

Forfølgelserne i Indien fortsætter. Det er en af de værste forfølgelser der har været længe. Kristne er på et forkert grundlag blevet beskyldt for at have dræbt en hinduleder. Hvilket der ikke er belæg for, det skulle angiveligt være nogle maoister der har gjort dette. Men man har brugt drabet til at sætte gang i forfølgelserne. Kristnes huse og ejendomme bliver brændt af, kvinder bliver voldtaget , folk bliver dræbt. Dette er forfølgelse af en bestemt gruppe af mennesker, og svarer til et stærkt racistisk angreb.

Hvor er Medierne?
Men hvorhenne kan man finde noget om dette i de danske medier? Det eneste sted jeg har fundet noget er i Kristeligt Dagblad, og jeg er taknemmelig for at der faktisk findes en avis som vil gøre opmærksom på dette (derudover har metroexpress og den nu lukkede nyhedsavisen også bragt disse nyheder). Men Politiken har ikke skrevet noget. Berlingske har ikke skrevet noget. Jyllandsposten har ikke skrevet noget, og heller ikke de andre store aviser, og der har heller ikke været noget i fjernsynet om det.
Er det mon fordi de ikke er blevet opmærksom på det? Nej kan jeg med klarhed sige, for dette er blevet annonceret på Ritzau. Aviserne som betaler til Ritzau kunne bringe denne nyhed ganske gratis, men det har man ikke fundet nødvendigt, selvom det er de alvorligste forfølgelser mod kristne i nyere tid i Indien.

Falun Gong
Hvis det istedet havde været en lille ubetydelig sekt ved navn Falun Gong det var sket imod, så havde aviserne hoppet til med det samme. Og det er ikke en påstand jeg bare slynger ud, jeg har undersøgt hvor meget der er blevet skrevet om Falun Gong, i forhold til forfølgelse mod kristne. Forstå mig ret, jeg er selvfølgelig ikke tilhænger af forfølgelse af Falun Gong, og heller ikke af at medierne gør os opmærksom på den forfølgelse de oplever. Men det er bemærkelsesværdigt at medierne i Danmark ikke vil skrive om forfølgelse af kristne, men gerne om forfølgelse af små ubetydelige sekter.

Er du en kristen så hør hvad det er vore brødre og søstre bliver udsat for i den indiske delstat Orissa i øjeblikket af K.P. Yohannan som er grundlægger af Gospel for Asia denne mand: