Når man skal være præst i folkekirken så skal man ordineres hedder det. Det bliver man af biskoppen. Først når man er blevet det, kan man formelt set kalde sig præst, så vidt jeg er orienteret. Dem der er uddannet til præst må nøjes med at kalde sig Cand.Theol. Men hvor vigtigt er det egentligt at blive ordineret til præst af biskoppen. Kan jeg bruge det til noget når jeg står foran Gud en dag. Kan jeg da sige til Ham; Se Gud jeg blev ordineret af biskoppen, er du ikke glad for mig?
Men kan Gud overhovedet bruge det til noget at man er ordineret af en biskop? Overhovedet ikke, for det er ikke noget værd at være ordineret af mennesker. Hvis man ikke er ordineret af Gud, så er ens ordination INTET værd. Hvis Gud ikke har kaldet en til at gå ind i pastortjeneste, så er det en ligegyldig tjeneste som man ikke vil få nogen løn for i Himmelen. Men hvis Gud har kaldet dig, hvis Gud har ordineret dig og sat dig i en tjeneste og du lever i den, da skal du få løn i himmelen. Hvis du ønsker at tjene Gud, så bed Ham om at ordinere dig. For en ordination fra Ham er mere værd end menneskers. At mennesker kan genkende at du er ordineret af Gud og dermed også ordinerer dig, skal du kun glæde dig over, men ikke bygge på.
Jeg vil i morgen komme med et af de klareste eksempler om dette fra bibelen, om en mand som virkelig var ordineret af Gud, men slet ikke af mennesker. Det er en historie som fascinerer mig igen og igen, og som jeg glæder mig til at skrive om her på bloggen. Indlægget vil få den samme overskrift som denne, blot med navnet på manden.
NB: Faste læsere vil vide at jeg ikke har noget imod folkekirken. Derfor skal dette indlæg heller ikke ses som et angreb på på den.
10 replies on “Ordineret af Gud”
“Faste læsere vil vide at jeg ikke har noget imod folkekirken.”
Den udtalelse forstår jeg simpelthen ikke!
Folkekirkens vranglære er 1000 gange værre end Joel Osteens, Emergent Church osv.!!
Andreas når man kommer med en sådan udtalelse skal man vise hvorfor man mener det. Ellers har den ikke nogen validitet. Jeg er enig i at der er ting i folkekirken der er forkert. Men der findes også gode bibelske præster i den kirke, som holder fast i en evangelisk forkyndelse, og gør imod tidsånden. De præster vil jeg ikke tale imod, selvom de er i en kirkeretning som jeg selv vil have svært ved at fungere under. Jeg har respekt for de præster der formår det, og er velsignede af Gud.
@Andreas: Hvad er forskellen på at fornægte at Jesus frelser og at Jesus frelser?
@Linealis: Jeg forstår desværre ikke dit spørgsmål.
Hvad er den væsentlige forskel på Folkekirkens vranglære og Joel Osteen, Rob Bell, Emergent Church, etc., hvis begge fører bort fra Jesus?
Well, det som kendetegner folkekirken i dag, er et generelt meget liberalt syn på homo-ægteskaber, en tro på flere veje til Gud, frelse ved barnedåben, enkelt udgang (alle bliver frelst), ligegyldighed overfor abort, og endda er der enkelte præster der benægter Guds eksistens.
Selv Joel Osteen, med sin ellers temmelig overfladiske teologi, er ikke nær så forkert på den som folkekirken.
Det afgørende er, om man peger hen på Jesus som frelser. Hvis man ikke gør det, er det ligemeget, om man har de rigtige holdninger til abort, homo-‘ægteskaber’ osv.
Helt enig!
Men en rigtig tro vil også afspejle ens holdninger til moralske spørgsmål. Hvis de ikke er bibelske, er det meget tvivlsomt om troen er tilstede.
Ja, men omvendt er rigtige moralske holdninger ikke nødvendigvis udtryk for et evangelisk sindelag. Paven er fx. både imod abort, homoægteskaber og kvindelige præster, men Romerkirken er ikke evangelisk.
ja det er også rigtigt.