Jeg havde en snak med min kone i dag, om god og dårlig forkyndelse. Hun sagde noget interessant (det gør hun som regel) som jeg synes jeg burde dele her. Megen forkyndelse handler om hvad VI burde gøre, og hvordan VI burde være. Men det er jo i og for sig en fordømmende forkyndelse. Det min kone sagde hun ønskede var at forkyndelsen fik hende til at elske Jesus endnu mere, og endnu højere. For de ting vi burde gøre, skal udspringe af en inderlig kærlighed til Jesus. Ikke af en forkyndelse som overfokuserer på hvordan man bør leve og være, men som ikke har en tilfredsstillende fokus på frelseren og Hans værk på korset.
Jeg oplevede bare at det sagde ja og amen i mit hjerte, da hun sagde det. Det er jo det sande kristne efterspørger, en forkyndelse med en klar fokus på Jesus, og hvem Han er. Ikke en forkyndelse om hvor meget JEG kan, og hvad JEG skal gøre for at gøre ANDRE tilfredse. Forkyndelsen skal vise os hvem Jesus er, og være til Ære for Ham!
Sagen er jo den at rigtig mange kirkegængere tørster efter den slags forkyndelse. Men istedet får de noget som ikke er værd at høre på, og som der ikke er nogen frelseskraft i. Hvordan kan det være at kirkelederne ikke vil forstå at kirkernes medlemmer ønsker et ordentligt Guds ord, som er så langt væk fra den overfladiske forkyndelse som man tror tiltrækker nye? Men reelt set er en forkyndelse der sender mennesker til Helvede, fordi der mangler bibelsk fokus på anstødsstenen Jesus Kristus. For hvis vi ikke forkynder Jesus så Han også er en anstødssten, så er det ikke bibelens Jesus vi forkynder.
2 replies on “Min kones forståelse af hvordan forkyndelsen skulle være”
Hej Rene
Jeg er langt på vej enig med din kone. Jeg tror, at dét, mange mangler, er en klar skelnen mellem lov og evangelium, som for mig at se er dét, der må gennemsyre enhver prædiken, uanset, hvad dens tekst eller tema er.
Lovens opgave er ikke at gøre mennesker hellige eller kristne, men at vise os, at vi er syndere (Rom 3,19-20 samt hele Rom 1,19-3,21). Loven må i stedet forkyndes i al sin skarphed for at vise menneske,r at de har brug for evangeliet. men når mennesker har erkendt det, skal de ikke mere høre lovens krav, men evangeliets milde røst.
Evangeliet derimod, fortæller hvad Gud gør og giver det til os. Evangeliet kræver ikke og dømmer ikke, men giver syndernes forladelse udforskyldt. Evangeliet peger på den retfærdighed, Jesus ved sin lidelse,d ød og opstandelse har vundet for os (Rom 3,21ff) og deler den ud til os.
Når loven, som fortæller, hvad vi skal gøre, blandes ind i evangeliet, gennemsyrer den hele dejen, og mennesker går fortabt, fordi de stoler på deres egne gerninger (hvad enten det er deres omskærelse eller bede-til-frelse-bøn eller “bekendelsesdåb”).
Også en prædiken, som ser ud til at fokusere på korset, kan sammenblande disse, når man ved den falske lære om den frie vilje bilder sig ind, at mennesker selv kan tage imod evangeliet og benægter kraften i de midler, Gud giver syndernes forladelse igennem (ordet, dåben, skriftemålet og nadveren). Når mennesker, der er ramt af lovens dom spørger: “hvordan bliver Jesus retfærdighed min”, peger man på deres inderlighed, deres omvendelse, deres mærkbare tro sov., i stedet for at pege på det bad, hvori Gud ved ordet afvasker vores synder og genføder, på det bord, hvor Jesus rækker os sit legeme og blod som en sikker pant på syndernes forladelse og den myndighed, Gud har givet sine tjenere til at forlade synder på jorden (Joh 20,23).
Men skelner man ret mellem lov og evangelium, så vil mennesker også komme til at elske Jesus – ikke af frygt, men fordi Jesus elskede dem først, gav sig hen FOR dem og nu giver sin nåde TIL dem i ordet og sakramenterne.
Jeg kan varmt anbefale C.F.W. Walthers klassiker om at skelne mellem lov og evangelium: http://lutherantheology.com/uploads/works/walther/LG/index.html
Mvh. Pastor Magnus Sørensen
Aarh dejlige og rette ord du der deler Magnus. Du har så ret. Lov og evangelium må forkyndes side om side, men med en klar skelnen. Vi kan heller ikke nøjes med at fokusere kun på loven, ligesom vi heller ikke må fokusere kun på evangelium. Mange tror i dag at der er forkert at bruge loven. De mener at den gør at folk får det dårligt og sætter evangeliet i et dårligt lys. Lidet aner de at evangeliet bliver svagt og uden frelseskraft, hvis folk ikke kan se at de er syndere pga loven.
Loven er jo ikke til for at gøre os retfærdige, sådan som nogle mener at folk der taler om loven gør. Den er til for at vise os vores egen elendighed for at vi må kunne få øje på hvor stort og fantastisk Jesu fuldbragte værk på korset er, og hvilken vidunderlig frelser vi har i Jesus. Når Han ville tage os elendige til sig.