Inden jeg går videre med min afsløring af Rick Warren, vil jeg gerne skrive noget om menigheden, eller kirken om du vil. Jeg har hørt prædikanter sige noget så tåbeligt som; Jesus kom ikke for at starte en kirke. Forkyndere der siger sådan aner åbenbart ikke hvem Jesus er, og har ikke det fjerneste begreb om hvad treenigheden egentlig betyder.
På pinsedag blev kirken født. (læs om det i apostlenes gerninger kapitel 2). Der er bred enighed om at pinsedag er kirkens fødselsdag. Men hvem startede den. Var det Peter, der holdt den berømte pinseprædiken? Var det apostlene? Nej det var helligånden. Helligånden kom og fyldte apostlene og de andre disciple med Guds ånd, så de fik kraft til at prædike Hans ord, og lige præcis der startede kirken. Men hvem er helligånden? Læs hvad der står i Joh. 14.23:
“Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham”
Udfra dette kan vi se at helligånden er Gud, og at Gud tager bolig i os når vi vælger at følge Ham. Så udfra dette kan vi se at Jesus startede kirken, fordi Jesus er Gud der blev menneske. Det var ikke apostlene, de var blot Guds redskaber.
Men har vi andre steder som dokumenterer at Jesus ville have en kirke? Ja, i Johannes Åbenbaringen. For i kapitel 2 og 3, siger Jesus at Johannes skal nedskrive nogle klare budskaber til syv udvalgte kirker. Jesus havde altså et budskab til kirken. Han havde ikke kun et budskab til den enkelte, men til kirken. Jeg håber jeg snart får tid til at gennemgå hvad det er Han sagde til de kirker og hvorfor.
Når jeg læser om menigheden i bibelen, ser jeg at den er Guds gave til os kristne. Den er ikke perfekt, den kan være på vildspor nogen gange, og den har ikke altid tjek på det hele. Men den er stadigvæk Guds gave til de kristne, så glem ikke menigheden. Vær trofast i din menighed, også selvom du ikke altid er enig. For som forfatteren af hebræerbrevet skriver:
“og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.” Hebr. 10.25
Siger jeg at man aldrig må skifte menighed? Nej, men man skal ikke skifte menighed af hvilkensomhelst årsag. Der skal være en godt dokumenteret og meget velovervejet årsag til at man skifter menighed. I princippet er jeg modstander af det. Men mener der kan være årsager som jeg ved lejlighed kan komme ind på en anden gang. Men vigtigst her er det at vide, at kristne har brug for at komme i en menighed. Vi kan ikke stå alene. Vi har brug for at samles med andre kristne for at vi kan opmuntre hinanden i troen, også når det er hårdt.
3 replies on “Menigheden, Guds gave til de kristne”
Er helt enig i at vi bør komme sammen som brødre og søstre og formane hinanden indtil Jesus Kristus kommer igen (dagen nærmer sig), dog er jeg uenig i at kristne har brug for at komme _i_ en menighed, den kristne er en del af menigheden, kristi legeme/kirke på jord. Mange kristne har levet alene, under tortur etc. og alt det de havde behov for var Kristus Jesus, Gud den almægtige. Lad os først _kun_ have brug for Jesus Kristus, dernæst at komme sammen og formane hinanden.
Endvidere fra egen erfaring, så er der en stærk trang for kristne at komme sammen.
Jeg er enig i at man ikke bør gå pga. småting, men derimod når det kommer til større doktrinære ting, et godt eksempel på hvornår man bør skille sig ud er videoen du linker til på din side, http://www.youtube.com/watch?v=rn_AeINu22Y
I Jesus Kristus,
Martin
Hej Martin
Dem der lever under tortur og forfølgelse har i endnu større grad end os brug for en menighed til at støtte en. Men der kan findes eksempler på folk der har været steder hvor der ikke er nogen menighed, men så kan man jo evt. starte en, hvis det er muligt.
Men jeg tror der hvor vi måske går fejl af hinanden er i forståelsen af hvad menigheden er. I det vers jeg bruger fra Hebræerbrevet bliver det omtalt som forsamlingen. Det er også det ord man bruger på svensk for menigheden. Menigheden er altså en forsamlig af kristne. Det behøver ikke nødvendigvis ske i en kirkebygning. I Kina er kirken jo i høj grad bygget på husmenigheder. I Danmark ved jeg at mange studerende kommer i KFS-fællesskaber og bruger det som deres menighed/forsamling.
Jeg har selv været lidt irriteret over dem der kun kom i den slags forsamlinger før, men jeg må indrømme efter at have tænkt over det, at det vigtigste er at man som kristen kommer i en kristen forsamling. Om det er i en kirkebygning eller en gruppe der mødes under andre forhold er måske ikke så vigtigt. Men det er meget vigtigt at man mødes om Guds ord, og kan være til opmuntring for hinanden i troen.
Jeg tror ikke at passagen henviser til en bestemt forsamling, men det at forsamles. Jeg synes at NIV gengiver dette rimeligt godt.
“Let us not give up meeting together, as some are in the habit of doing, but let us encourage one another—and all the more as you see the Day approaching.” NIV
Altså ikke at vi per se bør være medlem af en bestemt menighed, men det simple budskab at vi bør mødes med hinanden og opmuntre hinanden, indtil vi ser Jesus Kristus komme i Herlighed.
Og ja, formålet må være at vi alle kommer stærkere fra hvert møde med hverandre, opbygget og klar til at fortsætte løbet.
I Jesu glæde, kh
Martin