Jeg snakkede med min gode ven David Jakobsen fra www.apologetik.dk om lovsang den anden dag. Vores samtale gik lidt på at det ikke er de store dybder som kommer til udtryk i det meste af det lovsang man har i dag. Der var mere fokus på hvem Gud er i de lovsange vi sang for bare 15 år siden. Og mange af de nye lovsange handler mere om os selv end de handler om Gud. Hvilket jo aldrig har været meningen med lovsang. David gjorde mig opmærksom på at han havde skrevet et indlæg på sin blog om det, for et par år siden. Og dettte indlæg er faktisk mest en anbefaling af det indlæg.
Det omhandler om vores lovsang er bygget på den rigtige indstilling til Gud, og hvis den ikke er, om der så er nogle farer som vi skal tage alvorligt. Glem ikke at høre det korte podcast i bunden i indlægget, det sætter tingene i perspektiv på en særdeles humoristisk facon. Indlægget som jeg anbefaler: og linker til HER, hedder: Da Aron mistede to sønner
Hvad den mærkværdige titel har at gøre med lovsang, bliver forklaret i indlægget.
