Her i påskedagene har jeg af naturlige årsager valgt at fokusere lidt på hvad der skete i påsken dengang. Jeg har valgt at starte i Getsemanes have. Der bad Jesus den tilsyneladende underlige bøn:
“Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.” Lukas 22.42
Hvad var det for et bæger som Jesus bad måtte gå Ham forbi? Lad os se på hvornår der ellers er tale om et bæger fra Gud i bibelen. I Jeremias 25.15 står der:
“Dette sagde Herren, Israels Gud, til mig: »Tag dette bæger vin, vredens bæger, af min hånd, og lad alle de folkeslag, jeg sender dig til, drikke af det. “
Og i Johannes Åbenbaringen 14.10 står der om dem der tog dyrets mærke på sig at de:
“…skal også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.”
Hvis vi tager de to vers kan vi se at der nogen gange er tale om et vredens bæger. Et bæger der er fyldt op med Guds vrede. En vrede der skyldes vores synd imod Ham. Kan vi finde mere positive vers som indeholder ordet bæger? Ja det kan man godt, men det bæger som Jesus skulle drikke var Guds vredes bæger. Ellers havde Han jo ikke nogen grund til at frygte. Og frygte det gjorde Han. Han frygtede det vredes bæger så meget at han svedte blodsdråber. Det kan rent faktisk godt lade sig gøre at svede blod. Men det er ekstremt sjældent, det sker kun hvis folk er bange helt ud over det sædvanlige. Dertil er det meget farligt at svede blod, det kan man dø af. Men hvorfor frygtede Jesus det bæger? Det svarer Han selv på i Mattæus 10.28:
“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”
Jesus kendte godt til sin Faders vrede, og Han frygtede den mere end nogen anden. Han var meget vidende om hvor forfærdeligt det er at falde i den levende Guds hænder (hebræerne 10.31). Det var ikke noget Han på nogen måde ønskede at opleve. Alligevel valgte Han at drikke det bæger der var fuld af Guds vrede over os menneskers synder. Og han drak det til sidste dråbe. Tro mig, der var ikke en dråbe tilbage. Så for os der har valgt at kaste os ind under Jesus, er der ikke nogen vrede mere fra Gud. Men for dem der har valgt at leve deres eget liv, og stå udenfor Hans beskyttelse. Over dem er Guds vrede. Hvor forfærdeligt det må være en dag at vågne op i Helvede, og der for sent erkende at de kunne have kastet sig ind under Jesus og få del i frelsen, og have undgået Guds vrede i evigheden.
