Hvorfor skulle folk i verden tage de kristne seriøst, når de kristne ikke engang kan tage Gud seriøst? Mange gudstjenester er efterhånden blevet så udvandede i deres forkyndelse at det mere handler om mig mig mig, end det handler om Jesus. Det kan godt være vi engang imellem siger Jesus og Gud, men hvis man analyserer det der bliver sagt så, er det ikke mange steder at det handler om en hellig retfærdig Gud. Det er istedet en all-loving God der minder mere om en hippie fra 68, end den Gud som bibelen beskriver.
Jeg er bedrøvet over at vi i kirkerne er begyndt at ændre vores møder på en måde, så det ikke længere er evangeliet der bliver forkyndt. Nogle kirker inviterer tryllekunstnere til at afholde gudstjenesten, andre inviterer stress-eksperter til at komme og holde foredrag om hvordan man kan komme af med ens stress, og nogle laver serier om hvordan man kan få et bedre liv. Med andre ord, man prædiker tomhed. Evangeliet handler om at hvis vi ikke vil omvende os fra vores synder og give vores liv til Jesus Kristus, så går vi fortabt i Helvede for al evighed. Og det er lang tid vil jeg lige sige. Men det synes man åbenbart ikke er så vigtigt i kirkerne. Det kan da heller ikke være så relevant at fortælle om. For folk lever jo her og nu. Så det er jo den tid de lever nu vi skal tage udgangspunkt i. Ja men det er da i orden, så tag udgangspunkt i de synder folk begår i vores tid, og forklar dem evighedsbetydningen af dette. Men lad dog være med at forsøge at sælge evangeliet ved at sælge frisk kristendom som om det var et livsstilsmagasin. Ellers må de der gør det finde et andet job istedet inde ved Femina eller I Form bladene.
Mit spørgsmål til sidst er; dem der ikke med deres gerninger kan vise at de tager Gud seriøst, mon Gud vil tage deres tro på Ham seriøst på dommens dag?
6 replies on “Hvorfor skulle man tage kristne seriøst når…”
Wow, et virkeligt godt indlæg der, og det er bare så sandt. Ex. I søndags sad jeg og hørte på en journalst der stod og prøvede at være relavent, ved at tale om Muhammed tegninger… (ryster på hovede)
Og evangeliet, for ikke at tale om hermanautikken, var virkeligt sat på sidste række. Chockerende!! Jeg savner virkeligt evangeliet i kirken.
Hvad skal der mon til, før at menighedene åbner deres øjne op, for det sande evangelium? Og den evige retfærdige Gud?!?
Det er til Rasmus,
Du kan altid starte en gruppe i det hjem, hvor du forkynder evangeliet til dem, der kommer. Det betyder ikke (forhåbentlig) at du skal forlade din menighed, men det kan være et godt tillæg.
Hej Susan,
det har vi også tænkt på (vi=dem som jeg evangelisarer samme med) og hvad menigheden angår, så forbliver jeg der, for at tjene Gud så Han kan få alt æren.
For det er jo det som er vores formål som mennesker, nemmelig at kende sin Gud, at være kendt af sin Gud, og at gøre sin Gud kendt.
Må så det betyder at vi gøre det i kirken (blandt syndere) eller på gaden (blandt syndere) er det et fedt for mig, bare jeg kan få lov til at give Ham alt æren.
Har du prøvet at spørge om lov til at prædike evangeliet i din lokale kirke? Tænker at hvis der skal komme vækkelse, så må vi i gang med at prædike evangeliet til dem som kommer i det lokale menighedsfællesskab.
Hej Martin
Jeg giver dig fuldstændig ret. Vækkelsen starter i kirken, ikke udenfor. Der kommer ikke sand vækkelse, før kirken selv er vækket. Så lad os prædike det fulde evangelium til alle.
Hvis han må – jeg bliver spændt på at høre, om han kan få lov til det. Jeg beder for dig, Rasmus!