Hvorfor prædiker vi sådan som vi gør, og hvem er dine forbilleder?

Hvorfor prædiker vi som vi gør? De budskaber som vi taler, er det nogle vi kommer med fordi andre taler dem? Eller prædiker vi dem, fordi det er Guds ord. Det er bedrøveligt at høre om, hvor mange steder man er mere influeret af en, ja undskyld mig, moderigtig tendens som nogle mener er det nye fra Gud. Det er nemt at tale om ting der er oppe i tiden og som alle taler om i forvejen. Så er det Jabes bøn der er fokus på. Så er det nådegaveopdagelse der er fokus på. Så er det et bedre selvværd der er fokus på. Og så er det et målrettet liv der er fokus på.

Noget af det kan egentlig være udemærkede områder i kristenlivet. Men ikke når det er modetendenser. Ja her ved jeg godt at der er nogle der vil sige, at det er Gud der viser os noget i en bestemt tid. Men til det må jeg så spørge; vil Han vise det så meget at vi glemmer Ham? For er det ikke det, der ofte sker når vi følger følger modetendenserne i kirkerne. Burde den reelle tendens ikke være at prædike Guds fulde ord?

Der skal mod til i at tale Guds ord som Guds ord er. Mange er kaldede, men få tør træde ud i det. Vi er bange for at blive hængt ud, og blive kaldt fanatiske og gammeldags. Men sandheden er at vi ikke skal forvente den vækkelse mange af os ønsker, hvis vi ikke er villige til at prædike Guds fulde ord.

Hvis du ønsker at prædike Guds fulde ord. Så find nogle prædikanter der gør det i forvejen, og hør på dem og bliv inspireret af dem. For sandheden er at mange af os er nødt til at have forbilleder i vores kristenliv. Det er kun ganske få der som Elias kan gå vejen helt alene, uden at have nogle forbilleder (så vidt jeg ved). Elisa havde det jo noget nemmere, han havde jo gået Elias til hånde. Der er ikke noget forkert i at have forbilleder. Jeg har brug for forbilleder, men har også valgt at være kræsen med hvem jeg vælger her. Så lad mig her fortælle dig hvem mine forbilleder er udover dem vi ser i bibelen. Hvis du har lyst, så del hvem der er dine forbilleder som kommentar til dette indlæg. Det ville være rart at se hvem I andre bruger som inspiration. Måske kan vi inspirere hinanden.

Men mine forbilleder er Paul Washer en amerikansk baptistpræst, som jeg har nævnt flere gange før, og har vist nogle videoer med. John Macarthur som er en særdeles bibelkyndig bibellærer. Ray Comfort som er en open-air-evangelist som har vist mig hvordan vi skal prædike Guds ord, så det igen skærer i folks hjerter. David Wilkerson som efterhånden er en gammel mand, men som ikke er bange for at prædike det som ingen har lyst til at høre, og gør det fordi det er Guds ord. To danske forbilleder jeg vil vælge her vil være Tage Rasmussen en folkekirkepræst der i sin forkyndelse er så klar, at nogle forældre har valgt at tage deres børn ud af konfirmandundervisningen (jeg har mødt en af dem). Og Martinus Bjerre en nu afdød forkynder fra den apostolske kirke, som skrev en bog jeg klart kan anbefale, men som kun fås hos antikvarer i dag. Den hedder “Jeg fik det i tilgift” og fortæller om en mand der var villig til at betale prisen for at være en kristen, også selvom prisen var høj.

Hvem er dine forbilleder? Hvis du ikke har nogen, så få nogen. For dine forbilleder vil have betydning for hvordan du giver ordet om Gud videre til andre. Så vælg dem med omhu.

Tillæg til dette indlæg: Jeg blev opmærksom på at det faktisk er muligt at læse Martinus Bjerres bog “Jeg fik det i tilgift” på en af Ole Madsens hjemmesider. Den hedder www.degamlestier.dk . På samme side er det også muligt at læse udvalgte prædikener af Charles Haddon Spurgeon hvilket også klart kan anbefales herfra.