Et ofte brugt argument imod kristendom, er at kristne er uenige om så mange ting. Årsagen til kristne er uenige, er at vi tolker bibelen forskelligt, og hvordan kan man så finde ud af hvem der har ret?
Lutheraneren Jón Poulsen som jeg lavede en video med for nylig har netop lavet en video om dette, som jeg synes er værd at dele.
Jón har åbenbart mødt de samme typer som jeg. Eksempelvis folk som mener at deres åbenbaring af isolerede skriftsteder er mere sande, end det som bibeltro kristne har ment igennem to årtusinder. Jón kommer med en glimrende forklaring på hvorfor dette både er ubibelsk, og slet ikke en måde vi skal læse bibelen på.
Men er jeg så enig med Jón i alt i denne video?
Nej, det er jeg ikke, og det er ikke noget problem. For jeg er rigtig meget enig i den vinkling på han benytter sig af. Eksempelvis taler han om at noget i bibelen er deskriptivt, og andet er præskriptivt. Dvs. noget er beskrivende i forhold til hvad der skete dengang, og andet viser hvordan det skal gøres og være fremover. Lige præcis her er Jón og jeg uenige om dåben. Hvor jeg som bibeltro baptist, mener at det vi ser i bibelen om dåb er præskriptivt, og Jón mener det er deskriptivt (hvilket kan forklare hans holdning til barnedåben). Men på mange andre punkter ved jeg at vi er mere enige om hvad der er deskriptivt, og hvad der er præskriptivt.
Men at vi ser forskelligt på dåben, ser jeg netop ikke det store problem i. Og Jón forklarer også hvorfor det kan være ok at være uenig om noget i bibelen, så længe det også er på et rigtigt grundlag man er uenig.
Faren ved at læse bibelen forkert
Der hvor jeg synes han rammer plet, er hvor han viser hvordan folk kan finde på at tage et bibelvers helt ud af den kontekst den står i, og så give det en ny mening. Det har jeg oplevet ret meget i særlig de karismatiske kredse da jeg kom der. Her var det tit mere et tegn på at man havde en større åbenbaring, end det var et tegn på dårlig bibelforståelse. Men det at give et skriftsted en ny forståelse (baseret på ens personlige åbenbaring) kan nemt medføre trosmæssige skuffelser. For hvad nu hvis ens forståelse var så langt væk fra den bibelske sandhed, at det så viste sig at det man troede, aldrig kom til at holde stik? Tja, jeg har mødt folk der har været skuffet over livet, af både den ene og den anden årsag, og det kan være ganske normalt. Men at være skuffet fordi man troede Guds ord viste noget det ikke viser, er ødelæggende for ens tro. Så hellere bygge på det vi kan vide er helt sandt, i stedet for noget vi forstår forkert.
