Inden jeg går videre med serien “Hvordan bliver man frelst?”, vil jeg gerne fortælle en historie som jeg hørte Paul Washer fortælle i en prædiken. Jeg har her oversat den i fri oversættelse.
“Der var en begravelse i en mindre by i USA hvor byens storpusher var død i en ung alder. Han havde et meget dårligt ry i byen, og alle vidste hvem han var. Dem der kom til begravelsen (og det var mange) var folk med stof- og alkoholmisbrug, prostituerede, sortbørshandlere og andre i det segment. Præsten der stod med begravelsestalen sagde følgende: ”Vi ved alle at denne mand ikke var Guds bedste barn. Men hvor er jeg glad for at vide, at dengang han var ni år, kom han i min søndagsskole og bad Jesus om at komme ind i sit hjerte. Derfor ved jeg at Gud har taget imod vores broder”. Den præst sendte flere til Helvede den dag, end Jehovas vidner på et helt år. I stedet for at tale et budskab om omvendelse fra Synd, lod han tilhørerne gå hjem med en falsk tryghed, om at hvis de også bare havde bedt Jesus komme ind i hjertet en dag, så skulle de ikke gå fortabt. ” Paul Washer.
Det er meget trist at forkyndere ikke tager Guds ord alvorligt om omvendelse. Det er, tror jeg, fordi vi ikke har et ret billede af Gud. Vi vil hellere have et billede af Gud som vi har det nemt med, og som ikke koster noget at stå for. Konsekvensen er at mange går fortabt, fordi de ikke bliver advaret mod den kommende dom.
Årsagen til at jeg valgte dette intermezzo i serien, er at jeg vil bruge lidt til på at beskrive hvad den nye fødsel vil medføre af ændringer hos et menneske, og hvorfor det er vigtigt. Der er mange der ikke mener at den nye fødsel vil medføre en ændret adfærd. Men der siger bibelen noget andet, og det vil jeg gerne arbejde lidt med og skrive om i nogle af de følgende indlæg til serien.
