I sidste del skrev jeg at det er nødvendigt at få evangeliet forkyndt for at kunne nå til erkendelse af at man har brug for at omvende sig til Jesus. Men forkyndelse er ikke nok alene, heller ikke selvom forkyndelsen er helt klar og 100 procent bibelsk. Hvis ikke at der er en der vidner sammen med forkyndelsen, vil ordet ikke have nogen effekt. Jesus selv vidste dette og taler om det her:
“Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.” Johannes 8.17-18
Der skal være to vidner for at det vi siger er gyldigt. Det andet vidne vi har, når vi forkynder evangeliet er Guds ånd. Han vil overbevise om synd, dom, retfærdighed og pege på Jesus. Det er også Helligånden som drager os til Jesus. For i os selv ønsker vi ikke at komme til Jesus. Jeg har ellers hørt mange kristne fortælle om hvorfor de blev frelst, og påstå at det var fordi de søgte sandheden. Men sandheden er at ingen af os søger sandheden, vi søger væk fra Gud, fordi vi ikke vil sandheden. For at kunne komme til Gud har vi brug for at Gud drager på os med sin Helligånd.
“Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” Johannes 14.6
Læg mærke til der står INGEN. Det er der flere årsager til. En jeg ganske kort vil pege på her, er at det er godt at vi ikke selv kan komme til Gud. For hvis der var nogen af os der havde evnen til det, så kunne vi komme i Himlen og sige til andre, at det var fordi vi selv gjorde noget for at komme i Himlen. Pludselig kan vi få grund til at rose os selv, hvis vi havde evnen til at komme til Gud i egen kraft. Men som jeg
vist før i denne serie, gør vores natur at vi søger væk fra Gud, ikke hen til Gud.
Nu er der nok nogen der synes at det er uretfærdigt, for hvad så med dem som Gud ikke drager på? Svaret er todelt. Der kan ikke være tvivl om at Gud er retfærdig, og du kan ikke finde nogen der er tæt på at være så retfærdig som Ham, så det står fast. Dertil står der i Guds ord at Han vil udgyde sin ånd over alt kød (Joel 3.1). Gud vil altså kalde på alle mennesker. Det betyder ikke at alle vil blive frelst, som nogen fejlagtigt påstår. For de farisæere som Jesus talte til i det første skrifsted, viste ikke tegn på omvendelse, selvom Jesus sagde til dem, at både Han og Helligånden vidnede om at det var sandt hvad Han sagde. De ville hellere leve deres eget liv.
Så det at Gud drager på os, og at vi får ordet forkyndt, er ikke ensbetydende med at vi bliver frelst. Vi har behov for at modtage troen, hvilket jeg vil komme ind på senerehen i serien. Men det er umuligt for os at blive frelst, hvis ikke vi får ordet forkyndt, så vi kan forstå det, samtidig med at Gud drager på os ved sin Helligånd.
