Hvordan finder vi ud af om vi er gode mennesker? Mange af os prøver at sammenligne os selv med hinanden. Men lad os prøve at se om det er en god metode.
Jeg synes jeg er et godt menneske, for jeg er da ikke ligesom naboen der slår sine børn. Men naboen synes at hun er et godt menneske, for hun er da ikke ligesom ham der sidder og drikker på bænken. Men ham der sidder på bænken, synes bestemt at han er et godt menneske, for han er da ikke ligesom ham narkomanen der stjæler for at få narko. Narkomanen vil også påberåbe sig at være et godt menneske, for han har da ikke voldtaget nogen, og voldtægtsforbrydere er de værste. Men voldtægtsforbryderen synes at han er et godt menneske, for han har da ikke slået nogen ihjel. Hvem er et godt menneske her? Hvor knækker filmen? Hvornår kan vi sige, her er et godt menneske?
Det kan vi ikke nogen af gangene, for vores egen standard er sat efter vores eget ønske efter at gøre os SELV til gode mennesker. Men det er en dårlig standard. Vi er nødt til at gå tilbage til Guds standard. Den kender vi som de ti bud. Har vi løjet så er vi løgnere. Har vi stjålet, så er vi tyveknægte. Har vi blot kigget på en med lyst i øjnene, så har vi begået hor i vores hjerter siger Jesus. Og sådan kunne jeg fortsætte med resten af budene. Vi står allesammen skyldige overfor Gud. Der findes ingen gode mennesker. Vi har alle brug for Guds frelse, og må omvende os til Ham der gav sit liv for os, så vi må kunne få evigt liv!
