Noget jeg ofte støder på når jeg taler med andre om troen på Jesus Kristus, er sætningen “det er så din måde at tro på, men jeg har min måde at tro på”. Og det er jo rigtig nok, det kan jeg ikke sådan afvise, men det er ikke vigtigt om det er min måde at tro på eller din måde at tro på der er den rigtige. Det der er vigtigt er at finde ud af hvordan Gud ønsker jeg skal tro på Ham. For hvis jeg skal tilbede Ham, så er det af stor betydning, at jeg ved hvordan verdens skaber ønsker jeg skal tilbede Ham. For hvis jeg ikke tilbeder Ham som Han ønsker, så har jeg sat mig selv over Gud, og dermed gjort mig selv til gud. (Derfor forskellen på Gud med stort G og gud med lille g. Det er kun skaberen der har retten til at få Gud skrevet med stort G).
For nylig havde jeg en diskussion med en om netop dette. Det viste sig at denne person umiddelbart godt ville tro på en Gud der havde skabt alt, men ikke ville tilbede som Gud ville have det. Personen havde valgt at tro på sin egen måde. Og da det er et frit landt, (tak og lov for det) så er der plads til det uden at skulle smides i fængsel. Men jeg sagde også meget klart at en sådan tro betyder at man har sat sig selv som sin egen gud. Det brød vedkommende sig sådan set ikke om at få at vide, men ikke desto mindre er det sandt. Det var lidt morsomt at vedkommende ikke ville erkende at man havde sat sig selv som sin egen gud, for det plejer folk faktisk ikke at have det store besvær med at indrømme efter lidt forklaring.
Arven fra syndefaldet
Men det er jo også selve kernen i syndefaldet, at vi mennesker valgte at blive vore egne guder. Det var jo det slangen fristede Eva med i Edens have. “Hvis du spiser af træet bliver du som Gud”. Et af menneskets største problemer er at vi ønsker hver især at være vore egne guder. Vi ønsker ikke nogen Gud der bestemmer over os, vi vil klare det selv. Er der noget at sige til, at da Gud blev menneske og kom ned til os, at vi så valgte at korsfæste Ham? Fordi vi ikke kunne klare tanken om en perfekt, hellig, fuldkommen kærlig og retfærdig Gud, da det betød at vi måtte se os selv som fuldkommen elendige i forhold til Ham? At Gud var som Han var, indebar at vi var nødt til at skulle underkaste os Ham, for at få evigt liv.
Ikke desto mindre kom Han alligevel. På trods af at Han vidste at dem der sagde de tilhørte Ham, ikke ville have Ham da Han kom. På trods af at Han blev født under usle forhold og lagt i det man i dag ville kalde et trug for kreaturer (krybben), da der ikke var plads i herberget. På trods af at Han ville blive korsfæstet da folk valgte at få en morder og en røver sat fri istedet for Ham (Barabbas). På trods af alt dette og meget mere, valgte Gud at ydmyge sig helt ned til os, for at frelse dem der ville overgive sig til Ham når Han kaldte på dem.
En bøn for 2011
Min bøn for det nye år, er ikke at der bliver indført nye smarte måder at nå de ufrelste på, men at vi må bede Gud om at kalde på sine får, og få dem ind i sin fold. Den fold som bibelen kalder menigheden. Når det er sagt, så er min bøn også at dem som kalder sig menigheder må finde ud af hvad en bibelsk menighed er, og vende tilbage til det udgangspunkt, og prædike evangeliet. For de menigheder som ikke vil omvende sig på trods af at de ved hvad bibelen siger om dette, er min bøn at Gud må starte nye menigheder hvis udgangspunkt er bibelen og ikke menneskers ideer. Ikke menigheder uden strukturer og faste rammer, men menigheder som bygger på de klare anordninger som bibelen allerede har vist os, og som er tilstrækkelige. For hvis Gud kalder på mennesker, og mennesker bliver frelst, hvor skal de så gå hen, hvis der ikke er en bibelsk menighed de kan tage hen til?
