Et ofte brugt argument til forsvar for en der spreder falsk lære, er at en person kan være så flink, rar og behagelig at man konkluderer at det godkender personen som kristen. Til at argumentere for det henviser man til åndens frugter i galaterne 5. Og det er bestmet også et rigtigt kapitel at henvise til. Men vi glemmer resten af galaterbrevet, når vi kun henviser til det femte kapitel. For i størstedelen af det brev, irettesætter Paulus meget kraftigt galaterne for at have skiftet den sunde lære ud med falsk lære. Og han er vred, rigtig vred. Så når vi begynder at påstå at det er nok bare at have gode frugter i form af et bestemt adfærdsmønster, så mister vi helheden. Det gør også at vi kan komme til at anerkende folk som kristne som ikke er kristne. Eksempelvis synes jeg at Dalai Lama virker som en der opfylder noget der kunne ligne åndens frugter. Men Dalai Lama er ikke en kristen, fordi han er bekendende og praktiserende buddhist. Hans lære er altså markant forskellig fra den kristne lære, ergo er han ikke en kristen. Men lad os se lidt på hvad Jesus siger om frugterne selv i Mattæus 7.15-18:
“Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter.”
De frugter som Jesus henviser til her, behøver ikke kun være dem som Paulus omtaler, selvom de indgår. Frugter er et begreb som dækker ret bredt. Jeg har undersøgt hvad bibelkommentatoren David Guzik siger om netop dette. David Guzik er en person hvis bibelkommentarer jeg ofte har brugt til hjælp, når jeg skulle forberede en prædiken. Man kan finde info om ham her: Blueletterbible.org
Han siger om det vers her, at kristne skal tage sig i agt for falske profeter, og en af måderne vi skal vurdere om det er en falsk profet er på frugterne. De frugter siger han kan deles op i tre grupper. De er som følger:
- Hvordan lever en person? Er den livsførelse som vedkommende lever, i overenstemmelse med det Paulus skriver, om en der tjener i menigheden? Lever personen et retfærdigt liv, er han ydmyg og viser han troskab. Med troskab tror jeg David Guzik mener en der viser troskab overfor sin familie, menighed og for troen på Jesus Kristus.
- Vi skal være opmærksomme på indholdet af deres lære. For den sande frugt af at leve med Gud, og af at søge i Hans ord, er også at man har en lære der har fokus på hvem Gud er, og som ikke er en lære der kildrer folk i ørerne. Så en af frugterne er at læren er i overenstemmelse med Guds ord!
- Vi skal være opmærksomme på hvordan effekten af personens lære bliver, og er. Hvis følgerne er at folk vokser i troen, og Gud bliver større i dem, og de selv bliver mindre, så er det en god frugt. Men hvis effekten bliver folk der vil deres eget, deres egne ideer, deres eget liv på deres egen måde. Med andre ord leve et liv som ikke er Gudscentreret (på trods af at de kan fortsætte med at sige at deres liv handler om Gud) så er det ikke en god frugt. Han skriver også at hvis effekten er at folk blot vil underholdes (om Jesus) så er det heller ikke en god frugt.
I den debat der har været for nylig, synes jeg det er punkt 2 som vi har glemt. For jeg giver David Guzik ret i at en følge af at man er en discipel af Jesus, og har valgt at leve med Ham, og søge i Hans ord. Må være at man får en lære der er mere og mere i overenstemmelse med Guds ord. Hvis ens lære er fejlagtigt og på afgørende punkter doktrinære forkerte, så er det bestemt en dårlig frugt.
Med det vil jeg også påpege at vi skal passe på ikke at falde i den anden grøft og kun se på læren. For vi kan godt møde folk som har læren i orden, men deres liv viser noget helt andet. Så ville det være ligeså problematisk. Men den sunde lære er også en frugt, og ikke en frugt vi skal underkende.
4 replies on “Hvad er vigtigst, frugt eller lære?”
Jamen lad mig være den første til at erklære, at jeg er helt enig med David Guzik. Kunne nok ikke have formuleret det bedre selv.
Jeg er helt afgjort også helt enig med David Guzik. Alle 3 parametre skal man bedømme folk efter, fuldstændig afgjort. Og, jeg har det på samme måde som Bo.
Okay det er rart at høre vi er enige om det. Men hvorfor gælder det samme så ikke i debatten om Bob Beeman?
http://sand.omvendelse.dk/bob-beeman-siger-vi-ikke-er-syndere-2558.htm
Jeg har jo erkendt at jeg tror at han er en rar og behagelig mand. jeg har også skrevet at jeg respekterer hans sociale arbejde. Men jeg har vist at hans lære er problematisk. Så enten bør I vise mig at hans lære er evangelisk (hvilket man ikke har vist mig) eller også må I finde en anden måde at forsvare hans lære på.
Det virker for mig, som om det er vigtigere at forsvare Bob Beeman end den sunde lære. Hvis det er tilfældet så synes jeg det er et alvorligt problem. Er Bob Beeman da helligere end den kristne lære?
Og hold nu op med at skriv at han prædiker evangelisk, vis mig istedet hvor han gør det, så det lever op til kravene for et evangelisk budskab.
Det samme gælder skam også for Bob Beeman.
Hvis jeg mente, at han prædikede noget der bare kildede i ørene, og ikke var i overenstemmelse med Guds ord, så havde jeg heller ikke ment at han var en god prædikant.
Problemet er, at du slet ikke forstår hvad vi taler om, hvilket er tydeligt i din kommentar: “Det virker for mig, som om det er vigtigere at forsvare Bob Beeman end den sunde lære.”
Hvis vi forestiller os at du på et tidspunkt havde rejst et seriøst angreb imod Bob Beemans lære, og havde vist at den ikke var i overensstemmelse med den sunde lære, så havde vi haft et problem.
Men det har du simpelthen ikke!
Og i betragtning af hvor lang tid du har brugt på at læse hans blogs og høre hans podcasts, er det temmelig ynkeligt.
Så jeg kan konkludere at enten er Bob Beeman uskyldig i anklagerne om forkert/falsk/forvirret lære, eller også er du elendig til at finde beviser for det.
Lad os nu se på det, der ligger under hele dit blog-projekt.
Så vidt jeg kan se (ret mig, hvis jeg tager fejl), er hele formålet med bloggen at gøre opmærksom på, at evangeliet hører til i enhver kristen sammenhæng, og derfor også bør være en del af enhver prædikants undervisning.
Og her vil jeg give dig helt ret.
På samme måde har jeg fået en central del af kristendommen lagt på mit hjerte: bøn.
Jeg mener at der er ikke er en eneste kristen sammenhæng hvor bøn ikke er nødvendig, og at hver eneste kristen bør have en rytme med bøn.
Hvis ikke vi beder, er vi fuldstændig afskåret fra Guds vejledning til vores liv, og fra den energi og opmuntring Han ønsker at give os.
Uden bøn kan vi sidde i et hjørne med de andre kristne og diskutere teologi til vores dødsdag, hvor vi nok skal komme i himmelen alle sammen, men vi kommer aldrig til at ændre noget, hverken i vores eget liv eller i andres, og da slet ikke til at omvende Danmark.
Så du har evangeliet, og jeg har bønnen, og begge kæmper vi for at vores sag skal få den plads i kirken som den fortjener.
Jeg ved ikke om du er enig med mig i at der er alt for lidt fokus på og praktisering af bøn i de fleste kirkesamfund i DK, men jeg er enig med dig i at flere kirkesamfund har for lidt fokus på evangeliet. Her kan jeg inkludere min egen kirke.
Forskellen på os er hvordan vi kæmper.
Jeg kæmper ved at arbejde med bønne-relaterede initiativer, og forsøger at få sat nye initiativer i gang, i første omgang i min egen kirke, men jeg forventer på længere sigt at komme til at sprede et initiativ til andre kirker i DK.
På samme måde forventer jeg at du forsøger at sætte et større fokus på evangeliet hvor du har indflydelse.
Når jeg støder ind i et kirkesamfund, hvor der ikke er noget bønsliv, ved jeg at det ikke har nogen fremtid i sig, ikke før det bliver lavet om.
MEN det får mig ikke til at fordømme deres ledere som falske profeter – de har sandsynligvis bare været forblændede af at få alle mulige andre ting til at fungere.
Hvis du simpelthen havde udtalt dig ydmygt om at Bob Beeman havde for lidt fokus på det centrale evangelium, så ville vi sandsynligvis have lyttet til dig, bragt din bekymring videre, Bob ville have ændret i sine prædikener/skrevet nogle nye med mere evangelium i, og vi kunne alle være glade.
I stedet for valgte du at komme med en række uovervejede, umotiverede og umodne angreb, som jeg stadigvæk ikke kan tage seriøst.
Grunden til at jeg ikke begynder at svine kirker fra en ende af for ikke at tage bønnen mere seriøst er, at jeg anser kirkens enhed for at være meget værdifuld. Og derfor ønsker jeg ikke at skabe splittelse i kirken når det kan undgåes.
Det er også derfor jeg ikke har kommenteret på en lang række punkter hvor jeg er teologisk uenig med dig – fordi jeg mener at det går i petitesse-afdelingen. På samme måde mener jeg at de angreb du har rettet imod Beeman er små teologiske bagateller, der er meget svære at afgøre alene ved at læse skriften.
Her kan du så være uenig med mig, men nu forstår du forhåbenligt mit standpunkt, så hold op med at påstå at “det for os er vigtigere at forsvare Beeman end at holde sig til den rette lære”.