Jeg sad og så en gammel filmatisering af Mattæus-evangeliet. Hvilket er lidt anderledes end de fleste andre filmatiseringer om Jesus. De fleste er jo mestendels baseret på Lukas-evangeliet, eller mest inspireret af denne. Hvilket nok skyldes at Lukas-evangeliet har en lidt filmisk struktur i forvejen. Men i denne filmatisering var der en interessant vinkel på Herodes kones (Herodias) had til Johannes Døberen. Skriften siger at Herodias og Herodes var vrede på Johannes Døberen fordi han havde sagt at de ikke måtte være gift. Deres ægteskab var baseret på synd, og ikke Guds forordning. Herodias var nemlig oprindelig gift med Herodes broder.
Johannes Døberen anså ikke deres umoral for at være noget som ikke betød så meget. Han anså Guds ord for at være fuldt ud troværdigt, og irettesagde høj som stor som ikke levede som man burde, uden at ænse at det kunne få konsekvenser for hans liv. Han vidste at der i tredie mosebog 18.16 står:
“Din brors hustrus køn må du ikke blotte; det er en blottelse af din brors køn.”
Men Herodias ville ikke finde sig i at denne primitive ørkenmand skulle have lov at kalde deres forhold for syndigt. Så hun ville have ham slået ihjel. Herodes var lidt splittet på dette område, nok mest fordi han var bange for at miste anerkendelse i landet. For Johannes Døberen var en ret populær person. Selv farisæerne kom jo ud for at blive døbt af ham. På trods af at han kaldte dem øgleyngel o.l. Så Herodes “nøjedes” med at sætte ham i fængsel. Men så skulle Herodes holde fødselsdag.
“Da kom Herodias’ datter ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: »Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!« Og med ed lovede han hende alt muligt: »Lige meget hvad du beder mig om, vil jeg give dig, om det så er halvdelen af mit kongerige.” Markus 6.22-23
Dette må have været noget af en erotisk dans som Herodias datter her har leveret. En dans som filmatiseringerne heldigvis har nedtonet kraftigt. Herodes begær blev så optændt i ham, at han var villig til at belønne hende med næsten hvad som helst. Prøv lige at tænk over at det var hans kones datter som dansede for ham, det var ikke en eller anden tilfældig erotisk danser. Hvis det skete i dag, ville konen blive meget meget vred. Hun ville ikke have fundet sig i at hendes egen datter havde danset erotisk for hendes mand. Også selvom manden ikke var fader til hendes datter. I dette tilfælde var det Herodes Niece. Han sad altså og savlede over sin niece, over sin kones datter. Men istedet for at bliver vred på Herodes, eller på hendes datter, så valgte Herodias at lade sit had til Johannes Døberen bestemme her. Hun foretrak at Johannes døberens hoved skulle serveres på et fad. Og det fik hun.
Tænk at mennesker kan hade at blive afsløret i deres synd så meget, at de er villige til at ignorere hinandens umoralske optræden. Herodias ville hellere have Johannes Døberen slået ihjel, end hun ville have hendes datter til at leve et anstændigt liv. Hun ville hellere have lukket munden på hendes fjende, end hun ville sige til hendes mand at han ALDRIG skulle kigge på hendes datter sådan igen. Hun ville hellere leve sit liv som hun ville leve det. Ingen skulle komme og sige til hende hvad hun skulle. Hun var sin egen gud.
Men en dag skulle også hun dø. En dag skulle også hun stå overfor Gud. Og der skulle hun stå til ansvar overfor hendes gerninger. Men ikke nok med at hun har levet et liv i synd. Ikke nok med at hun har levet i utugt, og støttet at hendes datter æggede mænd til utugt. Så slog hun også Guds hellige ihjel. Fordi hun ville være i fred. Hun fik fred i hendes liv på jorden. Men hvis hun ikke omvendte sig til Jesus, så er hun det sted hvor der ikke er fred nu. Det sted hvor der ikke er hvile. Fordi hun hellere ville leve sit eget liv, og være fri for Gud, vil hun være dømt til evigheden uden Gud. Et sted hvor der gråd og tænderskæren. Noget som kendetegner desperation og fortvivlelse. For der er ikke nogen udgang for Helvede. Der er ikke nogen ende på evigheden. Der er ikke længere mulighed for at vende om. Der er ikke længere noget håb. Kun i dette liv er der mulighed for at vende om, når Gud kalder på os. Hvis Gud kalder på dig, så omvend dig mens det stadig er en nådens tid. Jesus gav sit liv for dig for at du ikke skulle gå fortabt. Lad ikke Hans kald være uden positivt svar fra dig. Giv dit liv til Ham, mens det stadig er muligt.
